GDPR

Complianceregulering er kommet for at blive

Vi skal begynde at samtænke GDPR med nye regler om AI, informationssikkerhed og forvaltnings­retten, så vi kan bruge mindre tid og energi på efterlevelse og regulering af retningslinjer.

Hvem er du, og hvad laver du?

– Jeg hedder Hanne Marie Motzfeldt, skrev min ph.d. om god databehandlingsskik, når myndigheder deler personoplysninger, på Aarhus Universitet i 2006-2009, hvor databeskyttelsesret ikke var spor moderne. I dag forsker jeg i de retlige rammer for den digitale forvaltning på Københavns Universitet som professor i forvaltningsret & digitalisering, hvor jeg især arbejder med EU-techretten og dansk forvaltningsret.
 

Nu fylder GDPR fem år. Hvad har det betydet?

– Fra en praktisk vinkel vil jeg tro, at GDPR har haft massiv impact på det offentliges tilgang til digitalisering. Det er ikke længere det vilde vesten. Hvis jeg ser på betydningen med mine forskningsbriller på, så hæfter jeg mig ved et andet aspekt: Den grundlæggende reguleringsmodel i GDPR spreder sig – og deraf udleder jeg, at complianceregulering er kommet for at blive, og det er noget, som jeg skal sikre, at mine studerende bliver gode til at håndtere.
 

Hvad har været godt?

– Det har været godt at få opmærksomhed på, at den digitale forvaltning (naturligvis) skal være en lovlig og forsvarlig samt tillidsvækkende forvaltning.

 

Hvad har været problematisk?

– GDPR’s hovedformål er at sikre privatlivsbeskyttelse og beskyttelse af personoplysninger. Beskyttelse af andre grundlæggende rettigheder, herunder retten til god forvaltning, er kun sideformål. Bruger vi GDPR for meget i forhold til disse sideformål, svømmer databeskyttelsesretten over sine egne bredder, som jeg engang skrev sammen med Peter Blume i relation til brug af data til udvikling af kunstig intelligens. Samtidig er det problematisk, hvis GDPR stjæler opmærksomheden fra de retsdiscipliner, der har disse sideformål samt understøttelse af legalitetsprincippet og forsvarlig og tillidsskabende forvaltning som hovedformål.

 

Hvad kan gøres bedre?

– Man skal blive bedre til at samtænke GDPR med forvaltningsretten og for eksempel NIS II (Net- og Informationssikkerhedsdirektivet, red.) og den kommende AI-forordning, så der forbruges færre ressourcer på complianceprocedurerne. Især mangler vi udbredelse af viden om og indsigt i de forvaltningsretlige rammer for udvikling og anvendelse af teknologier i den offentlige sektor.
 


Læs også...

Får du en advarsel, så råder PROSA altid til, at du gør indsigelser, hvis noget er åbenlyst forkert eller ikke giver mening.

Nogle af de store sprogmodeller ser ud til at modstå at blive slukket og vil endda sabotere nedlukning. Det oplevede forskere, som forsøgte at teste…

AI-agenter kan lave fejl. Den stigende brug af AI kan således udløse det næste store forsikringseventyr. I hvert fald, hvis man skal tro Rune Kvist…

Datatilsynet har afsluttet sin undersøgelse af DR’s krav om login på DRTV og finder ikke tilstrækkelig grundlag for at kritisere det obligatoriske…

Forskere har testet 11 store chatbots. De "pleaser" i langt højere grad, end mennesker gør, og de fremmer oftere brugerens adfærd, selv hvis den var…

Yasmin er 22, går på 3. semester og har valgt Multimedielinjen på erhvervsakademiet Zealand i Køge, fordi hun gerne vil arbejde kreativt med content

Kiwi er 29 år og studerer Multimediedesign på Erhvervs­akademiet Zealand i Køge og vil gerne arbejde med programmering.

Thomas er 47 år, og studerer til datamatiker på 3. semester på Zealand.

Catrine er 23 år, går på 3. semester på Multimedielinjen på Zealand, og drømmer om at arbejde som fotograf

Alberte er 23 år, studerer Multimediedesign på Zealand og er interesseret i editorial design, magasiner, grafisk design og branding.