GDPR

Complianceregulering er kommet for at blive

Vi skal begynde at samtænke GDPR med nye regler om AI, informationssikkerhed og forvaltnings­retten, så vi kan bruge mindre tid og energi på efterlevelse og regulering af retningslinjer.

Hvem er du, og hvad laver du?

– Jeg hedder Hanne Marie Motzfeldt, skrev min ph.d. om god databehandlingsskik, når myndigheder deler personoplysninger, på Aarhus Universitet i 2006-2009, hvor databeskyttelsesret ikke var spor moderne. I dag forsker jeg i de retlige rammer for den digitale forvaltning på Københavns Universitet som professor i forvaltningsret & digitalisering, hvor jeg især arbejder med EU-techretten og dansk forvaltningsret.
 

Nu fylder GDPR fem år. Hvad har det betydet?

– Fra en praktisk vinkel vil jeg tro, at GDPR har haft massiv impact på det offentliges tilgang til digitalisering. Det er ikke længere det vilde vesten. Hvis jeg ser på betydningen med mine forskningsbriller på, så hæfter jeg mig ved et andet aspekt: Den grundlæggende reguleringsmodel i GDPR spreder sig – og deraf udleder jeg, at complianceregulering er kommet for at blive, og det er noget, som jeg skal sikre, at mine studerende bliver gode til at håndtere.
 

Hvad har været godt?

– Det har været godt at få opmærksomhed på, at den digitale forvaltning (naturligvis) skal være en lovlig og forsvarlig samt tillidsvækkende forvaltning.

 

Hvad har været problematisk?

– GDPR’s hovedformål er at sikre privatlivsbeskyttelse og beskyttelse af personoplysninger. Beskyttelse af andre grundlæggende rettigheder, herunder retten til god forvaltning, er kun sideformål. Bruger vi GDPR for meget i forhold til disse sideformål, svømmer databeskyttelsesretten over sine egne bredder, som jeg engang skrev sammen med Peter Blume i relation til brug af data til udvikling af kunstig intelligens. Samtidig er det problematisk, hvis GDPR stjæler opmærksomheden fra de retsdiscipliner, der har disse sideformål samt understøttelse af legalitetsprincippet og forsvarlig og tillidsskabende forvaltning som hovedformål.

 

Hvad kan gøres bedre?

– Man skal blive bedre til at samtænke GDPR med forvaltningsretten og for eksempel NIS II (Net- og Informationssikkerhedsdirektivet, red.) og den kommende AI-forordning, så der forbruges færre ressourcer på complianceprocedurerne. Især mangler vi udbredelse af viden om og indsigt i de forvaltningsretlige rammer for udvikling og anvendelse af teknologier i den offentlige sektor.
 


Læs også...

Det var en helt ny fornemmelse, da Søren tidligere på året blev ramt af stress, for han havde aldrig oplevet stresssymptomer før. Søren har arbejdet i…

I 1999 havnede Berit Søgaard mere eller mindre tilfældigt i IT-branchen, og hun har arbejdet her lige siden. I dag er hun compliancedirektør i Visma,…

Nettet er proppet til randen med websider, som kan hjælpe dig med det ene eller andet eller har så nørdet viden, at de med fordel kan besøges.

Unge tech-folk fortæller om deres håb og drømme for fremtiden. Danske virksomheder kigger mod et tysk eksporteventyr. Forfatter sætter spot på Kina og…

26-årige Francesca Tremulo rejste til Danmark fra Italien for tre år siden for at realisere drømmen om en fremtid i spilbranchen. Hun er uddannet…

Kinas tech fungerer og er udviklet i benhård konkurrence til at være bedst og billigst. Talentmassen er enorm, og der er prestige og attraktive…

Alberte Viendahl er 25 år og har læst multimediedesign på KEA. Hun er blevet vild med at kode og nørde, og nu vil hun gerne tage en top up-uddannelse…

Benjamin Elias Harris er 27 år, og han har gået på datamatikerlinjen på KEA. Han startede egentlig med at læse engelsk på Københavns Universitet, men…

28-årige Yousra Diab arbejdede i flere år som socialrådgiver, inden hun tog springet og startede på datamatikeruddannelsen. Det har været svært at…

26-årige Sophie Ankjær Andersen har læst multimediedesign på KEA. Hun drømmer om, at hun i fremtiden skal tage sit arbejde med til Bali og arbejde…