Illustration: Fanatic Studdio/Ritzau Scanpix

Danmark bagud med åbne data

Selv om Danmark ifølge FN er verdensmester i offentlig digitalisering, så halter vi langt bagud, når det gælder om at åbne op for de store mængder af data, som myndighederne ligger inde med.

I de seneste målinger fra EU og OECD er Danmark blandt de lavest rangerede lande, når det kommer til åbne data, som kan skabe yderligere værdi, når de videreanvendes af borgere og virksomheder til at udvikle nye produkter eller digitale løsninger.

Dermed går staten potentielt glip af en værdistigning i BNP på helt op til 34 milliarder kroner, fastslår Rigsrevisionen i en ny beretning, der opfordrer staten til at skabe en højere grad af gennemsigtighed ved at åbne de data, der ikke er fortrolige eller følsomme personoplysninger.

Svært at finde data

Rigsrevisionen har kortlagt, at der findes 921 åbne statslige datasæt, der vises 88 forskellige steder. Men manglen på en samlet indgang til datasættene betyder, at borgere og virksomheder kan have svært ved at finde frem til de data, som de ønsker at bruge, skriver Rigsrevisionen:

”Dermed er der risiko for, at staten ikke indfrier potentialet ved de data, som er blevet åbnet”, advarer Rigsrevisionen, der anbefaler, at der indføres et ’open by default’-princip for statens data.

”Princippet indebærer, at alle ministerier bør åbne deres data, medmindre gode grunde taler imod, fx at data ikke forventes at føre til merværdi, eller at data er klassificerede”, skriver Rigsrevisionen og henviser til, at 27 ud af 35 OECD-lande har opstillet krav om at følge ’open by default’-princippet – men ikke Danmark.

Rigsrevisionen kritiserer også det såkaldte Datakatalog, som Uddannelses- og Forskningsministeriet oprettede i 2009 for netop at skabe en oversigt over åbne data på tværs af staten.

En stikprøvegennemgang af de 50 senest oprettede datasæt i Datakataloget viser, at linket til 41 af de 50 datasæt ikke virker. For to af de 50 datasæt virker linket, men datasættet var forældet. For de resterende syv datasæt fører linket til et opdateret datasæt.

”Det betyder samlet set, at Datakataloget ikke udgør en tidssvarende oversigt over åbne statslige data”, skriver Rigsrevisionen i sin rapport.

ohl


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…