Danmark er førende i EU til at implementere AI i virksomheder. Foto: Jakob Boserup.

POLITIK

Danmark er et IT-foregangsland – nu kommer næste udfordring

Ny redegørelse viser, at Danmark er i top inden for IT. Hos PROSA mener man, at der er al mulig grund til stolthed af vores digitale infrastruktur og vores lyst og evner til at bruge IT. Men også, at vi skal have et forstærket fokus på efteruddannelse og brug, så alle fortsat kan komme med og ikke tabes uden for arbejdsmarkedet i den rivende udvikling.


Danmark er et foregangsland, når det handler om at tage IT og kunstig intelligens til sig.

Det viser en ny redegørelse omkring Danmarks Digitale Udvikling.

Redegørelsen viser blandt andet, at 28 procent af danske virksomheder med mindst 10 ansatte benyttede kunstig intelligens i 2024. Sammenligner man gennemsnittet for Europa, er det tilsvarende tal 14 procent.

Virksomheder med et højt digitalt niveau har samtidig en højere gennemsnitlig værditilvækst, viser redegørelsen.

Flot, men kan vi følge med?

Det er flotte tal, og det er godt, at vi bruger og omfavner digital teknologi så bredt i Danmark, mener man i IT-fagforeningen PROSA.

”Det er virkelig positivt, for teknologi er svaret på mange udfordringer og vejen til at skabe værdi i samfundet. Det kræver, at der også er en god underliggende infrastruktur, og det har vi heldigvis. Så det er en vej, vi skal fortsætte ned ad og udbygge,” siger Niels Bertelsen, der er formand i PROSA.

Én ting er at have momentum, men noget andet er at kunne holde farten og bruge teknologien rigtigt.

”Jeg har længe gjort opmærksom på, at vi især med sprogmodellerne og kunstig intelligens i det hele taget står over for en af de største samfundsforandringer i moderne tid. Og at den kommer hurtigere end noget, vi har oplevet førhen. Faktisk så hurtigt, at vi får svært ved at efteruddanne og tilrette os eller lave den nødvendige regulering i tide. Det synes jeg også, at tallene viser. Vi er meget hurtige til at implementere AI i virksomhederne. Det er sådan set godt, men det kan også gå for hurtigt,” siger Niels Bertelsen.

Vi ved måske heller ikke helt, hvordan vi sikrer, at det bliver ”mennesket før maskinen” – altså at AI forbliver et værktøj og ikke bliver styrende for arbejdsgangen.


Vi skal være vakse ved havelågen

”Vi skal virkeligt være vakse ved havelågen i de her år. Vi har store dele af arbejdsmarkedet, som måske ikke er reelt klar til at arbejde med de nye fantastiske AI-systemer," fastslår formanden.

Han fortsætter:

"Vi har måske heller ikke helt på plads, hvad det kræver af løbende kompetenceudvikling og efteruddannelse, og vi ved måske heller ikke helt, hvordan vi sikrer, at det bliver ”mennesket før maskinen” – altså at AI forbliver et værktøj og ikke bliver styrende for arbejdsgangen. Det kan lyde lidt dystopisk, men der er en reel fare ved at implementere teknologi for hurtigt og måske uden blik for værdi og brugbarhed,” siger Niels Bertelsen.

Fokus på ikke at tabe mange ansatte på gulvet
PROSA-formanden håber derfor på et forstærket politisk fokus på netop de grupper af ansatte, som risikerer i en overgangsfase at blive skubbet ud af arbejdsmarkedet, eller som ikke har kompetencerne til de nye værktøjer.

”Det handler om at få ansatte med – ikke imod. Og teknologi handler også om dannelse og kompetencer. Om at kunne bruge den korrekt. Ikke bare om effektivisering,” siger Niels Bertelsen og fortsætter:

”Og hvad med værdiskabelsen i øvrigt – hvordan skal den fordeles? Skal det være de få store, eller skal den komme hele samfundet til gode? Der er nogle vigtige beslutninger, som samfundet skal tage i de her år, fordi det ellers kan skabe kløfter i vores velfærdssamfund og skabe et over- og under-Danmark af dem, som kan arbejde med AI, og dem, som er kørt ud på et sidespor,” fortæller han.

De menneskelige ressourcer, som frigives, skal også bruges bedst mulig, eksempelvis på omsorg. Det er ikke en spareøvelse, men en værdiskabelse


Stærk ministerium helt afgørende

Det er ifølge formanden derfor vigtigere end nogensinde, at vi har et digitaliseringsministerium, som bredt samler trådene og følger den digitale udvikling i samfundet på tværs af ressortområder.

”Hvis vi har hånd i hanke med udviklingen og hele tiden kan agere i forhold til udviklingen, så er teknologien en gave. Det er den til sundhedsvæsen og mange andre steder. Men den skal bruges rigtigt, og de menneskelige ressourcer, som frigives, skal også bruges bedst mulig, eksempelvis på omsorg. Det er ikke en spareøvelse, men en værdiskabelse,” siger Niels Bertelsen.

Teknologi kan skabe fællesskaber og læring. Der er behov for gode digitale fællesskaber, men ikke som de pt. udnyttes til benhårde forretningsmodeller på apps som Instagram, TikTok og Facebook.


Gode digitale fællesskaber - og væk med opmærksomhedstyveriet

Formanden hæfter sig i øvrigt ved, at redegørelsen fastslår, at danske børn gør tidlig debut på sociale medier.

”Det viser bare, at vi har udfordringer, som ikke bare løses med mobilforbud, men med fundamental dannelse og indsats over for medier, som i princippet kan være gode fællesskaber, men som bliver brugt og udnyttet af tech-oligarker til kynisk datahøst og opmærksomhedstyveri. Vi skal klæde vores børn bedre på til den virkelighed, og vi skal regulere meget kraftigere i forhold til de medier. Teknologi kan skabe fællesskaber og læring. Det er godt og kan være en stor hjælp. Der er behov for gode digitale fællesskaber, men ikke på den usunde måde, som de pt. udnyttes til benhårde forretningsmodeller på apps som Instagram, TikTok og Facebook.med flere,” siger Niels Bertelsen.

Her kan du læse hovedkonklusionerne fra den nye Redegørelse om Danmarks Digitale udvikling:

  1. Danmark er førende i EU og forventes at være foregangsland
  2. It-specialister udgør i dag en større del af det danske arbejdsmarked
  3. Danske børn og unge gør tidlig debut på sociale medier
  4. Virksomheder med højt digitalt niveau har en højere gennemsnitlig værditilvækst
  5. SMV’er risikerer at miste vigtige skridt i digitalisering og konkurrenceevne
  6. Danske virksomheder ligger i front på brugen af kunstig intelligens
  7. Hurtig udbygning af telenettet har sikret en stærk digital infrastruktur
  8. Flere danskere er udsat for digital svindel
  9. Danskerne er digitale og har høj tillid til digitale services

Læs også...

Ole Tange, PROSAs IT-politiske rådgiver og privacy-forkæmper, oplevede 2025 som et år, hvor chatkontrol, aldersverifikation og overvågning udfordrede…

Mirza Cirkinagic, forbundssekretær i IT-fagforeningen PROSA er også legebarn og hyppig bruger af techgadgets. Her giver han et bud på top- og…

Vibe-coding har masser af potentiale, og det kaster ikke webudviklere ud i massearbejdsløshed. Og så er AI altså ikke bevidst, for bevidsthed er noget…

Christian Ruhwedell arbejder med IT-sikkerhed og risikostyring. Han er overrasket over, hvor godt AI og vibe-coding fungerer allerede i dag, men ser…

Meriemme er 49 år, har læst til datamatiker og studeret datalogi. Hun har de senere år arbejdet mest med compliance, sikkerhed og at styre…

Jonathan Grace, 49, arbejder med digitalt design og kommunikation og er begejstret for de ny muligheder, som AI-værktøjer åbner for.

Danni Dromi, 37 år, er senior data scientist og underviser i vibe-coding. Han er overrasket over, hvor meget værktøjerne til AI-programmering har…

Mads Henrichsen driver konsulentvirksomheden ”syv.ai”, som kalder sig Danmarks mest nørdede AI-udviklere. Han frygter ikke AI-fremtiden, men medgiver,…

Sam Altman udsteder 'kode rød' hos OpenAI, mens ChatGPT kæmper med rivaler

2025 blev et begivenhedsrigt år. Trends kom og gik, som de plejer - ofte drevet af Tik-Tok eller andre platforme, som kan sætte kaste ild på globale…