Dansk forskningsprojekt vil spore kryptokriminalitet

Siden Bitcoin så dagens lys i 2008 er brugen af kryptovalutaer eksploderet. Og selv om mange opfatter de digitale valutaer som et kærkomment alternativ til den finansielle sektors monopol, så giver det også hovedbrud for politi og skattemyndigheder, fordi det stort set er umuligt at efterforske mistænkelige transaktioner.

Men med en bevilling på 2,9 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond indleder Bernardo Machado David, der er lektor ved IT-Universitetet i København, nu et fireårigt forskningsprojekt for at udvikle protokoller til kryptovalutaer, som på den ene side sikrer privatlivets fred og på den anden side muliggør lovlig revision af transaktioner og brugeraktivitet.

”Det er et paradoks, der er vanskeligt at løse. Men med øje for, hvor stort et tag-selv-bord nogle kryptovalutaer er for kriminelle, så kan jeg personligt undre mig over, at det endnu ikke er løst. Så det går vi efter”, siger Bernardo Machado David.

Han forklarer, at flertallet af digitale valutaer ikke kan garantere anonymitet, da det med avancerede teknikker er muligt at forbinde transaktioner til specifikke brugere. Men visse kryptovalutaer som for eksempel Zcash sikrer fuldstændig anonymitet, og selv om myndighederne giver ordre til at udlevere oplysninger, så gør teknologiens arkitektur det ganske enkelt umuligt.

”Hvis verdens politikere skulle blive enige om at indføre krav og standarder til alle kryptovalutaers transparens, så ville de have brug for en standard. Men den findes endnu ikke. Den vil vi udvikle i dette projekt. Den skal dels sikre muligheden for efterforskning, dels borgernes retssikkerhed”, siger Bernardo Machado David.

Konkret forestiller han sig en løsning, hvor alle relevante myndigheder hver har en nøgle til et lag oven på den eksisterende kryptovaluta, men ingen myndighed skal på egen hånd skal kunne åbne for oplysningerne om transaktioner og brugere.

”Samtlige relevante myndigheder skal bruge hver deres nøgle samtidigt. Og nok så vigtigt er det, at myndighederne kun skal kunne få svar på de specifikke spørgsmål, de måtte stille. Ellers ville de kunne skyde med spredehagl. Og det ville udfordre retssikkerheden”, siger Bernardo Machado David.

ohl


Læs også...

Hvordan sikrer man bedst udbytte af AI i undervisningen? Estland har sat gang i et ”AI-spring”-uddannelsesprogram. Målet er at sikre, at AI-bliver…

Nogle gange sker det, at arbejdsgiver føler behov for at overvåge sine ansatte. Men hvor går grænsen for overvågning på arbejdspladsen, og kræver…

201 studerende er i år blevet taget i at snyde med AI på fem af landets universiteter. Tendensen er den samme på den anden side af Øresund. I Sverige…

Francesca Tremulu gør status over 2025 i gamingbranchen. Et år der, desværre også stod i afskedigelsernes tegn. Der er brug for at reflektere over,…

Ny rapport, Techgiganternes hemmeligheder”, fra digitaliseringsministeriet viser, hvordan sociale medier systematisk fastholder brugerne gennem…

Ctrl+Alt+Reclaim er Europas første digitale retfærdighedsbevægelse af og for unge, de vinder stigende opbakning- Kravet er et opgør med big tech og at…

Ole Tange, PROSAs IT-politiske rådgiver og privacy-forkæmper, oplevede 2025 som et år, hvor chatkontrol, aldersverifikation og overvågning udfordrede…

Mirza Cirkinagic, forbundssekretær i IT-fagforeningen PROSA er også legebarn og hyppig bruger af techgadgets. Her giver han et bud på top- og…

Vibe-coding har masser af potentiale, og det kaster ikke webudviklere ud i massearbejdsløshed. Og så er AI altså ikke bevidst, for bevidsthed er noget…

Christian Ruhwedell arbejder med IT-sikkerhed og risikostyring. Han er overrasket over, hvor godt AI og vibe-coding fungerer allerede i dag, men ser…