Dansk forskningsprojekt vil spore kryptokriminalitet

Siden Bitcoin så dagens lys i 2008 er brugen af kryptovalutaer eksploderet. Og selv om mange opfatter de digitale valutaer som et kærkomment alternativ til den finansielle sektors monopol, så giver det også hovedbrud for politi og skattemyndigheder, fordi det stort set er umuligt at efterforske mistænkelige transaktioner.

Men med en bevilling på 2,9 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond indleder Bernardo Machado David, der er lektor ved IT-Universitetet i København, nu et fireårigt forskningsprojekt for at udvikle protokoller til kryptovalutaer, som på den ene side sikrer privatlivets fred og på den anden side muliggør lovlig revision af transaktioner og brugeraktivitet.

”Det er et paradoks, der er vanskeligt at løse. Men med øje for, hvor stort et tag-selv-bord nogle kryptovalutaer er for kriminelle, så kan jeg personligt undre mig over, at det endnu ikke er løst. Så det går vi efter”, siger Bernardo Machado David.

Han forklarer, at flertallet af digitale valutaer ikke kan garantere anonymitet, da det med avancerede teknikker er muligt at forbinde transaktioner til specifikke brugere. Men visse kryptovalutaer som for eksempel Zcash sikrer fuldstændig anonymitet, og selv om myndighederne giver ordre til at udlevere oplysninger, så gør teknologiens arkitektur det ganske enkelt umuligt.

”Hvis verdens politikere skulle blive enige om at indføre krav og standarder til alle kryptovalutaers transparens, så ville de have brug for en standard. Men den findes endnu ikke. Den vil vi udvikle i dette projekt. Den skal dels sikre muligheden for efterforskning, dels borgernes retssikkerhed”, siger Bernardo Machado David.

Konkret forestiller han sig en løsning, hvor alle relevante myndigheder hver har en nøgle til et lag oven på den eksisterende kryptovaluta, men ingen myndighed skal på egen hånd skal kunne åbne for oplysningerne om transaktioner og brugere.

”Samtlige relevante myndigheder skal bruge hver deres nøgle samtidigt. Og nok så vigtigt er det, at myndighederne kun skal kunne få svar på de specifikke spørgsmål, de måtte stille. Ellers ville de kunne skyde med spredehagl. Og det ville udfordre retssikkerheden”, siger Bernardo Machado David.

ohl


Læs også...

Får du en advarsel, så råder PROSA altid til, at du gør indsigelser, hvis noget er åbenlyst forkert eller ikke giver mening.

Nogle af de store sprogmodeller ser ud til at modstå at blive slukket og vil endda sabotere nedlukning. Det oplevede forskere, som forsøgte at teste…

AI-agenter kan lave fejl. Den stigende brug af AI kan således udløse det næste store forsikringseventyr. I hvert fald, hvis man skal tro Rune Kvist…

Datatilsynet har afsluttet sin undersøgelse af DR’s krav om login på DRTV og finder ikke tilstrækkelig grundlag for at kritisere det obligatoriske…

Forskere har testet 11 store chatbots. De "pleaser" i langt højere grad, end mennesker gør, og de fremmer oftere brugerens adfærd, selv hvis den var…

Yasmin er 22, går på 3. semester og har valgt Multimedielinjen på erhvervsakademiet Zealand i Køge, fordi hun gerne vil arbejde kreativt med content

Kiwi er 29 år og studerer Multimediedesign på Erhvervs­akademiet Zealand i Køge og vil gerne arbejde med programmering.

Thomas er 47 år, og studerer til datamatiker på 3. semester på Zealand.

Catrine er 23 år, går på 3. semester på Multimedielinjen på Zealand, og drømmer om at arbejde som fotograf

Alberte er 23 år, studerer Multimediedesign på Zealand og er interesseret i editorial design, magasiner, grafisk design og branding.