Dansk forskningsprojekt vil spore kryptokriminalitet

Siden Bitcoin så dagens lys i 2008 er brugen af kryptovalutaer eksploderet. Og selv om mange opfatter de digitale valutaer som et kærkomment alternativ til den finansielle sektors monopol, så giver det også hovedbrud for politi og skattemyndigheder, fordi det stort set er umuligt at efterforske mistænkelige transaktioner.

Men med en bevilling på 2,9 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond indleder Bernardo Machado David, der er lektor ved IT-Universitetet i København, nu et fireårigt forskningsprojekt for at udvikle protokoller til kryptovalutaer, som på den ene side sikrer privatlivets fred og på den anden side muliggør lovlig revision af transaktioner og brugeraktivitet.

”Det er et paradoks, der er vanskeligt at løse. Men med øje for, hvor stort et tag-selv-bord nogle kryptovalutaer er for kriminelle, så kan jeg personligt undre mig over, at det endnu ikke er løst. Så det går vi efter”, siger Bernardo Machado David.

Han forklarer, at flertallet af digitale valutaer ikke kan garantere anonymitet, da det med avancerede teknikker er muligt at forbinde transaktioner til specifikke brugere. Men visse kryptovalutaer som for eksempel Zcash sikrer fuldstændig anonymitet, og selv om myndighederne giver ordre til at udlevere oplysninger, så gør teknologiens arkitektur det ganske enkelt umuligt.

”Hvis verdens politikere skulle blive enige om at indføre krav og standarder til alle kryptovalutaers transparens, så ville de have brug for en standard. Men den findes endnu ikke. Den vil vi udvikle i dette projekt. Den skal dels sikre muligheden for efterforskning, dels borgernes retssikkerhed”, siger Bernardo Machado David.

Konkret forestiller han sig en løsning, hvor alle relevante myndigheder hver har en nøgle til et lag oven på den eksisterende kryptovaluta, men ingen myndighed skal på egen hånd skal kunne åbne for oplysningerne om transaktioner og brugere.

”Samtlige relevante myndigheder skal bruge hver deres nøgle samtidigt. Og nok så vigtigt er det, at myndighederne kun skal kunne få svar på de specifikke spørgsmål, de måtte stille. Ellers ville de kunne skyde med spredehagl. Og det ville udfordre retssikkerheden”, siger Bernardo Machado David.

ohl


Læs også...

Tre AI-genererede sange toppede i starten af november henholdsvis på Spotify og Bilboard. Samtidig viser ny undersøgelse fra musikstreamingtjeneste,…

Regeringen har sammen med Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre indgået en aftale, som betyder, man skal være 15 år for at lave en profil på…

IT-politisk rådgiver i PROSA forklarer her i video fra tidligere Folketingsvalg, hvorfor at afholde E-valg ikke er så lige til.

Udtrykket vibe-kodning blev opfundet i februar af OpenAI-medstifter. Det referer til, hvordan AI-værktøjer kan programmere. Nu er det kåret til årets…

Kan du forsvare dig, når hackerne angriber? Prosa var til stede, da 50 virksomheder blev kastet ud i et simuleret hackerangreb, hvor deltagerne blev…

Får du en advarsel, så råder PROSA altid til, at du gør indsigelser, hvis noget er åbenlyst forkert eller ikke giver mening.

Nogle af de store sprogmodeller ser ud til at modstå at blive slukket og vil endda sabotere nedlukning. Det oplevede forskere, som forsøgte at teste…

AI-agenter kan lave fejl. Den stigende brug af AI kan således udløse det næste store forsikringseventyr. I hvert fald, hvis man skal tro Rune Kvist…

Datatilsynet har afsluttet sin undersøgelse af DR’s krav om login på DRTV og finder ikke tilstrækkelig grundlag for at kritisere det obligatoriske…

Forskere har testet 11 store chatbots. De "pleaser" i langt højere grad, end mennesker gør, og de fremmer oftere brugerens adfærd, selv hvis den var…