Dansk forskningsprojekt vil spore kryptokriminalitet

Siden Bitcoin så dagens lys i 2008 er brugen af kryptovalutaer eksploderet. Og selv om mange opfatter de digitale valutaer som et kærkomment alternativ til den finansielle sektors monopol, så giver det også hovedbrud for politi og skattemyndigheder, fordi det stort set er umuligt at efterforske mistænkelige transaktioner.

Men med en bevilling på 2,9 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond indleder Bernardo Machado David, der er lektor ved IT-Universitetet i København, nu et fireårigt forskningsprojekt for at udvikle protokoller til kryptovalutaer, som på den ene side sikrer privatlivets fred og på den anden side muliggør lovlig revision af transaktioner og brugeraktivitet.

”Det er et paradoks, der er vanskeligt at løse. Men med øje for, hvor stort et tag-selv-bord nogle kryptovalutaer er for kriminelle, så kan jeg personligt undre mig over, at det endnu ikke er løst. Så det går vi efter”, siger Bernardo Machado David.

Han forklarer, at flertallet af digitale valutaer ikke kan garantere anonymitet, da det med avancerede teknikker er muligt at forbinde transaktioner til specifikke brugere. Men visse kryptovalutaer som for eksempel Zcash sikrer fuldstændig anonymitet, og selv om myndighederne giver ordre til at udlevere oplysninger, så gør teknologiens arkitektur det ganske enkelt umuligt.

”Hvis verdens politikere skulle blive enige om at indføre krav og standarder til alle kryptovalutaers transparens, så ville de have brug for en standard. Men den findes endnu ikke. Den vil vi udvikle i dette projekt. Den skal dels sikre muligheden for efterforskning, dels borgernes retssikkerhed”, siger Bernardo Machado David.

Konkret forestiller han sig en løsning, hvor alle relevante myndigheder hver har en nøgle til et lag oven på den eksisterende kryptovaluta, men ingen myndighed skal på egen hånd skal kunne åbne for oplysningerne om transaktioner og brugere.

”Samtlige relevante myndigheder skal bruge hver deres nøgle samtidigt. Og nok så vigtigt er det, at myndighederne kun skal kunne få svar på de specifikke spørgsmål, de måtte stille. Ellers ville de kunne skyde med spredehagl. Og det ville udfordre retssikkerheden”, siger Bernardo Machado David.

ohl


Læs også...

Fremover kan du som forbruger i EU stille minimumskrav til de smartphones og tablets du køber, når det handler om batteritid og muligheden for at…

De stadig bedre AI-programmerings-værktøjer har fået antallet af kodelinjer til at eksplodere. Flere virksomheder drukner i kode skabt af AI, som gør…

En ny undersøgelse blandt mere end 9.000 engelske lærere for elever i alderen 11-18 år viser, at AI har haft stor indflydelse på elevernes læring, og…

IT-ordfører Alexander Ryle (LA) kæmper for at få IT og digitalisering ind i den politiske debat. Under valgkampen har stop masseovervågning og nej til…

Mens vi måske venter på AI-boblen, der enten brister eller fuser ud, så skal vi lære at tage sprogmodeller til os, hvor de rent faktisk giver mening.…

45-årige Stinus Lindgreen (R) kæmper for at få debat om IT, digitalisering, AI og cybersikkerhed ind i valgkampen. For fraværet er larmende, til trods…

Forskere fra techgiganten Anthropic har undersøgt, hvad sprogmodeller reelt kan bruges til i dag, og hvad de så vidt bliver brugt til på…

Emil Petersen, softwareudvikler i netværksbranchen, var på den årlige DKNOG-konference for at skabe forbindelser og blive klogere på automatisering, …

Din mobiltelefon og din computer bliver dyrere. Det skyldes, at efterspørgslen af hukommelse til AI er eksploderet.

70 procent af danske virksomhederne bruger i dag AI-værktøjer - mod blot 44 procent i 2023.

Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.