machine learning

Dansker demokratiserer AI og adgangen til privatliv

Bjørn Karmann, bosiddende i Amsterdam, vandt Googles I/O 2017 Experiments Challenge med et unikt produkt, som giver ikke-programmører kontrol over AI og privatliv.

Kan machine learning gøres tilgængelig for almindelige mennesker?

Det var et af de spørgsmål, som Bjørn Karmann stillede sig selv, da han gik i gang med sin afsluttende opgave på Copenhagen Institute of Interaction Design.
Den gør det muligt at kontrollere elektriske apparater som kaffemaskiner, fjernsyn og lamper via et neuralt netværk, som folk selv kan oplære til at reagere på bestemte handlinger. Det kan være læselampen, der automatisk tænder, når en bog åbnes, og slukker, når bogen lukkes; kaffemaskinen, der tænder, når en kop placeres ved siden af maskinen, eller fjernsynet, der tænder, når en kartoffel placeres i sofaen(!).
Det unikke ved Objectifier er, at selve træningen af det neurale net i Objectifieren kan foretages af almindelige mennesker uden tekniske eller programmeringsmæssige forudsætninger

Svaret var ja, og han demonstrerede det ved at udvikle, hvad han kalder en Objectifier.

Gjorde Google begejstret

At danskeren, der for tiden er bosiddende i Amsterdam, hvor han arbejder for det interaktive designfirma Tellart, havde udviklet noget unikt, blev bekræftet, da han i sommer vandt Googles Experiment Challenge 2017.

Det skete på den årlige udviklerkonference Google I/O.
– Jeg kom til Google I/O og mødte folk fra deres Creative Lab. De sagde, at de selv havde tænkt på noget lignende og forsket i det, men at jeg var kommet dem i forkøbet, beretter Bjørn.

Folkene hos Google foreslog Bjørn, at han kunne videreudvikle Objectifier ved hjælp af AI-frameworket Tensorflow og Android Things. De kan køre på Raspberry Pi ligesom Bjørns Objectifier, men Bjørn mente, at det ville tage for lang tid for ham at sætte sig ind i det hele.
– Det var lidt for kompliceret, og jeg var måske ikke programmør nok til det. Jeg vil gerne forstå det hele, så jeg ved, det er en sikker løsning, jeg kommer frem til.

Humanistisk open source-maker

I stedet har han baseret sin løsning på open source-frameworks som ML4a (Machine Learning for Artists), Wekinator og Processing. Det har fra starten været et designmål, at Objectifieren skulle kunne fungere lokalt uden internetopkobling til AI i skyen. Bjørn ser sin Objectifier som et alternativ til personlige assistenter som Amazons Alexa, Apples Siri og, ja, Googles Home.
– De store firmaer vælger for os, hvordan vi skal leve et smart liv, men er det overhovedet smart? Er overvågningen og dataindsamlingen om os alle overhovedet den retning, vi ønsker at gå i?

Han betegner sig selv som en maker og er stor tilhænger af open source-tankegangen.
– Jeg har altid interesseret mig for, hvordan teknologi påvirker mennesker. Det gælder om at fjerne friktionen mellem teknologi og mennesker, siger Bjørn, som selv peger på sin opvækst i et hjem, hvor moderen var sygeplejerske og kunstner med et humanistisk og spirituelt sind, som værende med til at præge hans livssyn.

Hans uddannelsesmæssige baggrund som designer har også været med til at præge hans syn på teknologi.
– Da jeg studerede på Designskolen i Kolding handlede det ikke så meget om teknologi, men det var mere fokuseret på socialt design: Teknologi var et værktøj til at få folk til at socialisere.
Teknologien er absolut ikke et mål i sig selv for Bjørn, men et middel til at gøre folks liv mere indholdsrigt. På hans website skriver han eksempelvis, at Objectifier giver mulighed for et skifte fra at være en passiv forbruger til at blive en aktiv, legesyg instruktør af hjemlig teknologi.

Fremtidige planer for Objectifier

Bjørn Karmann har en vision, som han takket være håndværksmæssige færdigheder, god teknologiforståelse og dygtige designevner er i gang med at virkeliggøre.

Han erkender dog, at han har brug for hjælp til at gøre Objectifier til et kommercielt produkt.
– Jeg er interaktionsdesigner og kan også kode, men det med at lave et rigtigt pcb-board og få det i produktion er noget jeg gerne vil, men der har jeg brug for hjælp.

Han arbejder fuldtids i Tellart, så videreudviklingen af Objectifier foregår i fritiden, men han håber, at en version 2.0 kan blive realiseret.
– Det er et system, som bør eksistere. Det er vigtigt, at vi har et alternativ til de store firmaers vision. Jeg bruger al min fritid på det og kan forhåbentlig lave et Kickstarter-projekt på et tidspunkt, siger Bjørn, som gerne hører fra hardware-makers og softwareudviklere, der eventuelt kan hjælpe med at realisere visionen.

Han vil eksempelvis gerne udvide Objectifier til at operere med flere kategorier end tænd og sluk for et enkelt apparat og overvejer at anvende den webbaserede If This Then That (IFTTT)-service.
– Det skal være en enkel brugeroplevelse, men med flere muligheder. Eksempelvis at tænde en ud af mange lamper, sende en sms, få Spotify til at afspille en sang og andre ting.

Bjørn hører gerne fra dem af Prosabladets læsere, der har idéer eller ønsker at hjælpe med til at videreudvikle Objectifier.

 

Objectifier

Objectifier er kodet i Python og kører på en Raspberry Pi 3.
Bjørn Karmann har anvendt følgende open source-frameworks:

OpenFrameworks:  openframeworks.cc


Wekinator : http://www.wekinator.org/
ML4a (Machine Learning for Artists) : https://github.com/ml4a
Processing: anvendes til computer vision https://processing.org

Objectifieren kan trænes til at reagere på mennesker eller ting.

"Du kan være den, der trigger kameraet, men det kan også være, når du flytter din stol eller flytter din kaffekop hen til kaffemaskinen. Det åbner nogle døre, og det er op til folks kreativitet at finde på, hvad objectifieren skal reagere på," siger Bjørn Karmann.

bjoernkarmann.dk/objectifier


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…