Data-tsunamien kommer

Qi Zhang, lektor og leder af Computer Engineering Program ved Aarhus Universitet, har i spidsen for forskerholdet Network Computing, Communications and Storage forsket i nye måder at komprimere IoT-data, så det er muligt at udføre dataanalyse direkte på komprimerede filer.

Hvad bygger den nye teknik på?

Den nye komprimeringsteknik giver mulighed for at udføre dataanalyse direkte på komprimerede filer. Det gør det muligt at komprimere IoT-data – som typisk er data i tidsserier – i realtid, inden data sendes i skyen. Herefter kan dataanalysen udføres direkte på de komprimerede data. Der er således ikke behov for at dekomprimere alle eller store fraktioner af data for at udføre analysen.

Hvordan fungerer det?

Hvis du i dag skal bruge 1 Byte data fra en 100 MB komprimeret fil, er du som regel nødt til at dekomprimere en stor del af filen for at få adgang til data. Vores teknologi giver hurtig adgang til de komprimerede data. Det betyder, at du kan få adgang til 1 Byte data ved at dekomprimere mindre end 100 Bytes, hvilket er flere størrelsesordener lavere end andre moderne teknologier. Det kan få kæmpe betydning for datatilgængelighed, databehandlingshastighed og skylagrings-infrastrukturen.

Hvad vil I opnå med projektet?

Det kan potentielt afhjælpe det stadigt stigende pres på kommunikation og infrastruktur til datalagring, og det kan bidrage til udviklingen af bæredygtige IoT-løsninger. I dag streames IoT-data konstant til skyen, og som en konsekvens af de enorme mængder af IoT-enheder, der implementeres globalt, forventes en eksponentiel datavækst. For at imødekomme hurtig dataindsamling og dataanalyse foretrækker man ofte i dag at lagre data ukomprimeret. Ulempen ved det er, at det bruger meget lagerplads. Men hvis man lagrer data i komprimeret form, tager det tid at dekomprimere data, før man kan få adgang til dem og analysere dem. Dette projekt har derfor potentiale til ikke blot at reducere datalagringsplads, men også at fremskynde dataanalyse.

Hvad er næste skridt?

Sammen skal vi nu videreudvikle metoden og danne ramme for en end-to-end-løsning, der kan hjælpe med at nedskalere de eksponentielt stigende datamængder fra IoT-enheder.

Projektet, der hedder Analytics Straight on Compressed IoT Data (Light-IoT), er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond med 2,9 millioner kroner.


Læs også...

Du burde måske kende Alex Bores. For Big Tech kender ham, de frygter ham, og har lavet en super PAC, hvor de bruger millioner af dollars på tilsværte…

Hvis ikke vi vidste det før, så ved vi det nu. AI er rå geopolitiske muskler, som magtspillere helst holder til kroppen. Det lærte vi, da Anthropic i…

Nye AI-værktøjer kan generere apps og hjemmesider på få minutter. For UX-designere flytter arbejdet sig derfor fra at tegne alt selv til at vurdere,…

Når medarbejdere hele tiden skal vurdere AI-output, kan gevinsten hurtigt blive afløst af mental tåge, flere fejl og sværere beslutninger. Det kræver…

AI-agenter ændrer spillereglerne: Derfor skal virksomheder bygge anderledes

Jeanette Falk er assistant professor ved Department of Computer Science og vokset op med Doom og GTA, og vil bruge sin kærlighed til spil og viden om…

AI-agenter, særligt Claude Code fra Anthropic, har de seneste måneder forandret Juri Jensens måde at arbejde på. Han har arbejdet med IT siden…

Live coding vender god programmeringspraksis på hovedet: Her skrives koden direkte foran publikum, mens fejl, improvisation og fælles fumlen bliver en…

Det er en forpustet og bekymret tid for mange i IT-branchen. Måske fordi der er en følelse af, at toget kører nu, når det handler om at mestre og gøre…

Fagforeninger og politikere har mere end travlt, hvis de skal bjærge arbejdsmarked og overenskomster gennem AI og teknologiske landvindinger. Det…