Foto

Foto: Lars Kruse, AU Foto

forskning

Vil skabe biologisk nedbrydeligt elektronik

Et nyt forskningsprojekt sigter efter at skabe nye elektronisk funktionelle materialer, som er fuldstændig biologisk nedbrydelige.

Hvad er problemet?

Ophobning af elektronikaffald er ikke bare et voksende problem, men en trussel for hele miljøet. E-affald betragtes som den hurtigst voksende affaldsstrøm i verden og er blevet kaldt en tsunami af affald af FN. I 2019 blev der genereret rekordhøje 53,6 millioner ton e-affald på verdensplan. Det er en stigning på 9,2 millioner ton på fem år.

Hvordan vil du løse problemet?

I dette projekt vil jeg manipulere på arkitekturen af en polymer til at skabe et nyt biologisk nedbrydeligt materiale, der kan tunes til at være både isolerende og ledende. Der er gjort en smule forarbejde på biologisk nedbrydelige substrater, men syntese af biologisk nedbrydelige ledere og halvledere er nærmest et jomfrueligt område. Og det er her, jeg vil skubbe grænserne for at designe en helt ny materialeklasse med unikke egenskaber og dedikerede funktionaliteter. Der kommer hele tiden nye løsninger til bæredygtige samfund med vedvarende energi, smart industri og grøn transport. Men hvis elektronikken ikke er nedbrydelig, så er fremtiden ikke bæredygtig.

Hvorfor er dette projekt vigtigt?

Det er på høje tid, at vi begynder at finde løsninger, der gør det muligt at skifte klassiske materialer som silicium og germanium i elektriske komponenter ud med nye biologisk nedbrydelige materialer. Bevillingen fra Villum Fonden giver mig de værktøjer, jeg skal bruge, til at finde en løsning.

Hvad er din vision?

Det handler ikke kun om at udvikle en ny materialeklasse, men om at bygge bro mellem videnskab og ingeniørkunst. Efter min mening er det vigtigt at designe og skabe løsninger, der gør det muligt at forme nye materialer og integrere dem i produkter i én sammenhængende proces mellem opdagelse og slutprodukt. 3D-print er her af største vigtighed, da det netop gør det let at integrere sådanne løsninger i industrien.

Shweta Agarwala har modtaget seks millioner kroner fra Villumfonden til sit forskningsprojekt, der hedder ”Printet bio-inspireret hydrogel substrat med klæbende og elektrisk ledningsevne til bæredygtig elektronik”.

Blot 17,4 procent af verdens e-affald i 2019 blev officielt dokumenteret som værende formelt indsamlet og genanvendt. Derfor vil Shweta Agarwala, adjunkt ved Institut for Elektro- og Computerteknologi, Aarhus Universitet, er ekspert inden for printet elektronik, opfinde nyt biologisk nedbrydeligt materiale.


Læs også...

70 procent af danske virksomhederne bruger i dag AI-værktøjer - mod blot 44 procent i 2023.

Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.

996 beskriver en ny trend, hvor især AI-kapløbet får arbejdsgivere til at kræve 72 timers arbejdsuge af deres ansatte. De skal være som olympiske…

Vinteren har budt på mange historier om udviklingen i tech. Særligt tre nyheder nåede rundt i de fleste vestlige landes medier - og de handlede alle…

35-årige Will Stronge er en af verdens førende forskere inden for kortere arbejdstid. Han ser en klar trend mod at forkorte arbejdsugen flere steder i…

Redaktørens indspark: Det kan betale sig at kæmpe - selv mod giganter og måske mod AI-hype. Spørg selv Nanna fra ITU, Jens fra O2Skole og Audrey fra…

Mistral er en fransk AI-startup, grundlagt i 2023, og blandt Europas mest værdifulde AI-virksomheder med en anslået værdi på omkring 14 milliarder…

OS2skole har løsningerne til at erstatte Microsoft og Google i danske grundskoler med open source-værktøjer som f.eks. tekstbehandlingsprogrammer,…

Nanna Inie forsker i, hvordan AI bliver hypet gennem et sprog, som passer techgiganterne bag fint, men ikke forholder sig til, hvad teknologien kan…

FOSDEM er mødestedet hvor 8.000 IT-folk med kærlighed til fri software hvert år samles i Bruxelles for at netværke, få inspiration, høre de nyeste…

PROSAbladet får kritik for manglende forelæggelse og redigering af citat.