Studerende på Aarhus Universitets Institut for Fysik og Astronomi fulgte nervøst med, da studentersatellitten Delphini-1 ned sydvest for Tasmanien den 14. marts.
Den lille Cubesat på 10x10x10 centimeter har løbende sendt billeder hjem, men kom til sidst så langt ned i jordatmosfærens tættere lag, at den brændte op.
Det kan ikke bestemmes præcist. Ifølge beregningerne var det sydvest for Tasmanien den 14. marts klokken 19:58, hvor de vagthavende studerende fra kontrolcenteret på Institut for Fysik og Astronomi forgæves forsøgte at kontakte satellitten. Men datoen var ganske passende. Den 14. marts er Pi-Day, fordi datoen er de første cifre i tallet pi. Det er også Albert Einsteins fødselsdag, og det er den dag, hvor Stephen Hawking døde.
Afslutningen var forudset, men den holdt sig i kredsløb om Jorden en del måneder længere end forventet, fordi Solen var så venlig at holde sig i ro i et længerevarende solminimum, så solaktiviteten ikke fik atmosfæren til at koge op og øge luftmolekylernes opbremsning af satellitten. Hvis nogen har været så heldig at se Delphini-1 på den sidste tur ned igennem atmosfæren, har det været noget af et show. Selvom satellitten blot vejede et kilo, havde den på grund af den store hastighed i banen lige så stor en kinetisk energi som en IC3 togstamme med 100 km/t.
Delphini-1 har været et ekstremt succesrigt projekt for de involverede studerende og medarbejdere på Aarhus Universitet. Projektet startede i 2016 med finansiering og støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond og Institut for Fysik og Astronomi, Institut for Ingeniørkundskab og Institut for Earth Science. Den Europæiske Rumfartsorganisation (ESA) tilbød en gratis opsendelse, hvor satellitten først blev sendt op til Den internationale Rumstation (ISS) og dernæst sendt fra ISS ud i sin egen kredsløbsbane om Jorden den 31. januar 2019. Mere end 50 studerende har været involveret som satellitbyggere, testere og operatører.
Champagnen er lagt på køl til den dag, vi kan mødes og fejre Delphini-1. På Aarhus Universitet er man allerede i gang med at planlægge de næste satellitter, som skal bygges og styres af danske studerende i et samarbejde med SDU, IT-universitetet og Aalborg Universitet og en række gymnasier. Det er projekt DISCO, og den første satellit forventes opsendt i sommeren 2022.