Delphini-1 på vej ud i atmosfæren

Søndag den 14. marts styrtede studentersatellitten Delphini-1 ned sydvest for Tasmanien – en del måneder senere end forventet. Foto: Aarhus Universitet

forskning

Farvel til Delphini-1

Mere end 50 studerende på Aarhus Universitets Institut for Fysik og Astronomi har været involveret i opsendelsen af satellitten Delphini-1.

Studerende på Aarhus Universitets Institut for Fysik og Astronomi fulgte nervøst med, da studentersatellitten Delphini-1 ned sydvest for Tasmanien den 14. marts.

Den lille Cubesat på 10x10x10 centimeter har løbende sendt billeder hjem, men kom til sidst så langt ned i jordatmosfærens tættere lag, at den brændte op.

Hvornår mistede I kontakten?

Det kan ikke bestemmes præcist. Ifølge beregningerne var det sydvest for Tasmanien den 14. marts klokken 19:58, hvor de vagthavende studerende fra kontrolcenteret på Institut for Fysik og Astronomi forgæves forsøgte at kontakte satellitten. Men datoen var ganske passende. Den 14. marts er Pi-Day, fordi datoen er de første cifre i tallet pi. Det er også Albert Einsteins fødselsdag, og det er den dag, hvor Stephen Hawking døde.

Hvorfor styrtede den ned?

Afslutningen var forudset, men den holdt sig i kredsløb om Jorden en del måneder længere end forventet, fordi Solen var så venlig at holde sig i ro i et længerevarende solminimum, så solaktiviteten ikke fik atmosfæren til at koge op og øge luftmolekylernes opbremsning af satellitten. Hvis nogen har været så heldig at se Delphini-1 på den sidste tur ned igennem atmosfæren, har det været noget af et show. Selvom satellitten blot vejede et kilo, havde den på grund af den store hastighed i banen lige så stor en kinetisk energi som en IC3 togstamme med 100 km/t.

Har den leveret, hvad den skulle?

Delphini-1 har været et ekstremt succesrigt projekt for de involverede studerende og medarbejdere på Aarhus Universitet. Projektet startede i 2016 med finansiering og støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond og Institut for Fysik og Astronomi, Institut for Ingeniør­kundskab og Institut for Earth Science. Den Europæiske Rumfartsorganisation (ESA) tilbød en gratis opsendelse, hvor satellitten først blev sendt op til Den internationale Rumstation (ISS) og dernæst sendt fra ISS ud i sin egen kredsløbsbane om Jorden den 31. januar 2019. Mere end 50 studerende har været involveret som satellitbyggere, testere og operatører.

Hvad gør I nu?

Champagnen er lagt på køl til den dag, vi kan mødes og fejre Delphini-1. På Aarhus Universitet er man allerede i gang med at planlægge de næste satellitter, som skal bygges og styres af danske studerende i et samarbejde med SDU, IT-universitetet og Aalborg Universitet og en række gymnasier. Det er projekt DISCO, og den første satellit forventes opsendt i sommeren 2022.


Læs også...

Du burde måske kende Alex Bores. For Big Tech kender ham, de frygter ham, og har lavet en super PAC, hvor de bruger millioner af dollars på tilsværte…

Hvis ikke vi vidste det før, så ved vi det nu. AI er rå geopolitiske muskler, som magtspillere helst holder til kroppen. Det lærte vi, da Anthropic i…

Nye AI-værktøjer kan generere apps og hjemmesider på få minutter. For UX-designere flytter arbejdet sig derfor fra at tegne alt selv til at vurdere,…

Når medarbejdere hele tiden skal vurdere AI-output, kan gevinsten hurtigt blive afløst af mental tåge, flere fejl og sværere beslutninger. Det kræver…

AI-agenter ændrer spillereglerne: Derfor skal virksomheder bygge anderledes

Jeanette Falk er assistant professor ved Department of Computer Science og vokset op med Doom og GTA, og vil bruge sin kærlighed til spil og viden om…

AI-agenter, særligt Claude Code fra Anthropic, har de seneste måneder forandret Juri Jensens måde at arbejde på. Han har arbejdet med IT siden…

Live coding vender god programmeringspraksis på hovedet: Her skrives koden direkte foran publikum, mens fejl, improvisation og fælles fumlen bliver en…

Det er en forpustet og bekymret tid for mange i IT-branchen. Måske fordi der er en følelse af, at toget kører nu, når det handler om at mestre og gøre…

Fagforeninger og politikere har mere end travlt, hvis de skal bjærge arbejdsmarked og overenskomster gennem AI og teknologiske landvindinger. Det…