Forskning

Intelligent kamerateknologi øger genanvendelse af plast

Mogens Hinge, der er lektor ved institut for ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet, står i spidsen for forskningsprojektet Re-Plast, som skal udvikle en ny intelligent kamerateknologi med potentiale til markant at øge mulighederne for at genanvende plastmaterialer.

Hvad er problemstillingen?

Plastik er på ingen måde ét materiale, men derimod et miskmask af kemiske forbindelser og fyldstoffer afhængig af dets anvendelse. Der er alle mulige forskellige slags polymerer, og de er stort set ikke blandbare. Derfor er plastik ganske besværligt at genanvende i stor stil, fordi materialerne ikke kan koges sammen til en stor, ensartet genbrugssuppe.

Hvad er projektets mål?

Vi vil udvikle en sorteringsmaskine, der ved hjælp af tre kameraer kan sortere plast efter materialets specifikke egenskaber. På den måde kan vi kategorisere plastaffaldet og opdele det i fraktioner, der er anvendelige.

Hvordan skal maskinen fungere?

Maskinen bliver styret af kunstig intelligens og kommer til at indeholde tre slags kameraer, der til sammen kan affotografere plastmaterialets egenskaber direkte i et transportbåndssystem: Et CMOS-kamera, et hyperspektralt kamera og et terahertz kamera. Et CMOS-kamera er helt almindeligt digitalt kamera, som findes i smartphones. Det hyperspektrale kamera kan registrere langt flere forskellige bølgelængder end det menneskelige øje og kan på den måde aflæse plastiktypers unikke spektrale signatur. Og et terahertz kamera kan registrere materialers brydningsindeks og give et detaljeret billede af et givent plastmateriales specifikke egenskaber.

Hvor meget genanvendelse kan I opnå?

Forhåbentligt kan vi med Re-Plast åbne for at løse den store, globale udfordring med håndtering og genanvendelse af plastaffald ved hjælp af nøjagtig sortering og sporbarhed af materialer. Målet er en genanvendt plast med en plastikrenhed på mindst 96 procent efter polymertype og inddelt efter uønskede farver, fyldstoffer og så videre.

Hvordan vil det gøre en forskel?

Ved at koble de opnåede spektroskopiske signaler med den kemiske sammensætning af plasten vil det være muligt at opnå rene, veldokumenterede plastfraktioner, som kan genanvendes i den danske plastindustri. Altsammen til gavn for den cirkulære plastøkonomi.

Forskningsprojektet sker i samarbejde med Vestforbrænding, Dansk Affaldsminimering og PLASTIX. Re-Plast er støttet med 22,7 millioner kroner fra ­Innovationsfonden.


Læs også...

Du burde måske kende Alex Bores. For Big Tech kender ham, de frygter ham, og har lavet en super PAC, hvor de bruger millioner af dollars på tilsværte…

Hvis ikke vi vidste det før, så ved vi det nu. AI er rå geopolitiske muskler, som magtspillere helst holder til kroppen. Det lærte vi, da Anthropic i…

Nye AI-værktøjer kan generere apps og hjemmesider på få minutter. For UX-designere flytter arbejdet sig derfor fra at tegne alt selv til at vurdere,…

Når medarbejdere hele tiden skal vurdere AI-output, kan gevinsten hurtigt blive afløst af mental tåge, flere fejl og sværere beslutninger. Det kræver…

AI-agenter ændrer spillereglerne: Derfor skal virksomheder bygge anderledes

Jeanette Falk er assistant professor ved Department of Computer Science og vokset op med Doom og GTA, og vil bruge sin kærlighed til spil og viden om…

AI-agenter, særligt Claude Code fra Anthropic, har de seneste måneder forandret Juri Jensens måde at arbejde på. Han har arbejdet med IT siden…

Live coding vender god programmeringspraksis på hovedet: Her skrives koden direkte foran publikum, mens fejl, improvisation og fælles fumlen bliver en…

Det er en forpustet og bekymret tid for mange i IT-branchen. Måske fordi der er en følelse af, at toget kører nu, når det handler om at mestre og gøre…

Fagforeninger og politikere har mere end travlt, hvis de skal bjærge arbejdsmarked og overenskomster gennem AI og teknologiske landvindinger. Det…