Forskning

Intelligent kamerateknologi øger genanvendelse af plast

Mogens Hinge, der er lektor ved institut for ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet, står i spidsen for forskningsprojektet Re-Plast, som skal udvikle en ny intelligent kamerateknologi med potentiale til markant at øge mulighederne for at genanvende plastmaterialer.

Hvad er problemstillingen?

Plastik er på ingen måde ét materiale, men derimod et miskmask af kemiske forbindelser og fyldstoffer afhængig af dets anvendelse. Der er alle mulige forskellige slags polymerer, og de er stort set ikke blandbare. Derfor er plastik ganske besværligt at genanvende i stor stil, fordi materialerne ikke kan koges sammen til en stor, ensartet genbrugssuppe.

Hvad er projektets mål?

Vi vil udvikle en sorteringsmaskine, der ved hjælp af tre kameraer kan sortere plast efter materialets specifikke egenskaber. På den måde kan vi kategorisere plastaffaldet og opdele det i fraktioner, der er anvendelige.

Hvordan skal maskinen fungere?

Maskinen bliver styret af kunstig intelligens og kommer til at indeholde tre slags kameraer, der til sammen kan affotografere plastmaterialets egenskaber direkte i et transportbåndssystem: Et CMOS-kamera, et hyperspektralt kamera og et terahertz kamera. Et CMOS-kamera er helt almindeligt digitalt kamera, som findes i smartphones. Det hyperspektrale kamera kan registrere langt flere forskellige bølgelængder end det menneskelige øje og kan på den måde aflæse plastiktypers unikke spektrale signatur. Og et terahertz kamera kan registrere materialers brydningsindeks og give et detaljeret billede af et givent plastmateriales specifikke egenskaber.

Hvor meget genanvendelse kan I opnå?

Forhåbentligt kan vi med Re-Plast åbne for at løse den store, globale udfordring med håndtering og genanvendelse af plastaffald ved hjælp af nøjagtig sortering og sporbarhed af materialer. Målet er en genanvendt plast med en plastikrenhed på mindst 96 procent efter polymertype og inddelt efter uønskede farver, fyldstoffer og så videre.

Hvordan vil det gøre en forskel?

Ved at koble de opnåede spektroskopiske signaler med den kemiske sammensætning af plasten vil det være muligt at opnå rene, veldokumenterede plastfraktioner, som kan genanvendes i den danske plastindustri. Altsammen til gavn for den cirkulære plastøkonomi.

Forskningsprojektet sker i samarbejde med Vestforbrænding, Dansk Affaldsminimering og PLASTIX. Re-Plast er støttet med 22,7 millioner kroner fra ­Innovationsfonden.


Læs også...

Microsoft starte en atomreaktor op igen for at give grøn strøm til deres datacentre, specielt dem med AI. Hvis det reelt går igennem og de får startet…

En ny feature i et af Googles AI-værktøjer gør det muligt at lave en podcast på få minutter. Featuren er så nem at bruge, at den egentlig ikke behøver…

Millioner af udviklere verden over bruger hver dag JavaScript – men hvorfor er programmeringssproget blevet så populært? PROSAbladet har talt med…

Et nyt projekt indsamler danske stemmer for at sikre, at AI-løsninger fremover også kan tale med dialekter. Du kan også donere din stemme, skriver DR.…

I dag lever Andreas Green Rasmussen af at finde dygtige iværksættere, han kan investere i. Men han har også selv flere startups på CV'et – og han ved,…

Ugly Duckling Ventures er en dansk venturefond, der håber at finde de startups, som bliver store milliardforretninger. Men hvad er en venturefond…

Der findes et hav af muligheder, når du som iværksætter skal finde finansiering til din startup. PROSAbladet guider dig til otte steder, hvor du kan…

Tech-giganterne er stadig i front, når it-studerende skal rangere populære arbejdspladser. Til gengæld har de store konsulenthuse taget et stort dyk…

Nye løsninger, en fælles dataplatform og et digitalt innovationscenter. Det er tre af hovedpunkterne i regeringens nye udspil, der skal sætte skub…

I den lille, amerikanske by Granbury i Texas summer en bitcoin-mine så meget, at borgerne i byen bliver syge.