Forskning

Intelligent kamerateknologi øger genanvendelse af plast

Mogens Hinge, der er lektor ved institut for ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet, står i spidsen for forskningsprojektet Re-Plast, som skal udvikle en ny intelligent kamerateknologi med potentiale til markant at øge mulighederne for at genanvende plastmaterialer.

Hvad er problemstillingen?

Plastik er på ingen måde ét materiale, men derimod et miskmask af kemiske forbindelser og fyldstoffer afhængig af dets anvendelse. Der er alle mulige forskellige slags polymerer, og de er stort set ikke blandbare. Derfor er plastik ganske besværligt at genanvende i stor stil, fordi materialerne ikke kan koges sammen til en stor, ensartet genbrugssuppe.

Hvad er projektets mål?

Vi vil udvikle en sorteringsmaskine, der ved hjælp af tre kameraer kan sortere plast efter materialets specifikke egenskaber. På den måde kan vi kategorisere plastaffaldet og opdele det i fraktioner, der er anvendelige.

Hvordan skal maskinen fungere?

Maskinen bliver styret af kunstig intelligens og kommer til at indeholde tre slags kameraer, der til sammen kan affotografere plastmaterialets egenskaber direkte i et transportbåndssystem: Et CMOS-kamera, et hyperspektralt kamera og et terahertz kamera. Et CMOS-kamera er helt almindeligt digitalt kamera, som findes i smartphones. Det hyperspektrale kamera kan registrere langt flere forskellige bølgelængder end det menneskelige øje og kan på den måde aflæse plastiktypers unikke spektrale signatur. Og et terahertz kamera kan registrere materialers brydningsindeks og give et detaljeret billede af et givent plastmateriales specifikke egenskaber.

Hvor meget genanvendelse kan I opnå?

Forhåbentligt kan vi med Re-Plast åbne for at løse den store, globale udfordring med håndtering og genanvendelse af plastaffald ved hjælp af nøjagtig sortering og sporbarhed af materialer. Målet er en genanvendt plast med en plastikrenhed på mindst 96 procent efter polymertype og inddelt efter uønskede farver, fyldstoffer og så videre.

Hvordan vil det gøre en forskel?

Ved at koble de opnåede spektroskopiske signaler med den kemiske sammensætning af plasten vil det være muligt at opnå rene, veldokumenterede plastfraktioner, som kan genanvendes i den danske plastindustri. Altsammen til gavn for den cirkulære plastøkonomi.

Forskningsprojektet sker i samarbejde med Vestforbrænding, Dansk Affaldsminimering og PLASTIX. Re-Plast er støttet med 22,7 millioner kroner fra ­Innovationsfonden.


Læs også...

Nogle gange sker det, at arbejdsgiver føler behov for at overvåge sine ansatte. Men hvor går grænsen for overvågning på arbejdspladsen, og kræver…

201 studerende er i år blevet taget i at snyde med AI på fem af landets universiteter. Tendensen er den samme på den anden side af Øresund. I Sverige…

Francesca Tremulu gør status over 2025 i gamingbranchen. Et år der, desværre også stod i afskedigelsernes tegn. Der er brug for at reflektere over,…

Ny rapport, Techgiganternes hemmeligheder”, fra digitaliseringsministeriet viser, hvordan sociale medier systematisk fastholder brugerne gennem…

Ctrl+Alt+Reclaim er Europas første digitale retfærdighedsbevægelse af og for unge, de vinder stigende opbakning- Kravet er et opgør med big tech og at…

Ole Tange, PROSAs IT-politiske rådgiver og privacy-forkæmper, oplevede 2025 som et år, hvor chatkontrol, aldersverifikation og overvågning udfordrede…

Mirza Cirkinagic, forbundssekretær i IT-fagforeningen PROSA er også legebarn og hyppig bruger af techgadgets. Her giver han et bud på top- og…

Vibe-coding har masser af potentiale, og det kaster ikke webudviklere ud i massearbejdsløshed. Og så er AI altså ikke bevidst, for bevidsthed er noget…

Christian Ruhwedell arbejder med IT-sikkerhed og risikostyring. Han er overrasket over, hvor godt AI og vibe-coding fungerer allerede i dag, men ser…

Meriemme er 49 år, har læst til datamatiker og studeret datalogi. Hun har de senere år arbejdet mest med compliance, sikkerhed og at styre…