Foto: THINKCREATIVE
Longevity er en stadig voksende trend. Hvordan forlænger vi livet med et bjerg af kosttilskud, vitaminer og søvnrytmer og træningspas?
Nogle iførte sig ligefrem dragter under træningen til at stimulere musklerne på kortere tid.
2025 blev også året, hvor AI-vindene blæste stadig kraftigere ind i vores hverdag og arbejdsliv
ChatGPT 4.0 blev så behagesyg, at brugere ligefrem klagede.
Træningen hos OpenAI havde vist, at brugere helst og oftest interagerede med chatbots, som skamroste og pleasede dem, og det kammede så til en vis grad over i træningen.
Modellen blev hurtigt skiftet ud, men alligevel blev 2025 året, hvor stadig flere mennesker dannede næsten emotionelle bånd af venskab og fortrolighed med deres chatbots, og enkelte ligefrem fik rådgivning, som måske hjalp dem til selvmord.
Og så var der kvante-computerne, et ord som vi kommer til at høre stadig oftere, og som forventningerne er kolossale til.
Atomer kan have flere tilstande samtidig (medmindre vi kigger på dem. Så har de kun en) og den dobbelthed kan vi høste til at lave ellers helt umulige beregninger. Det er uforståeligt og genialt – og kan måske regne sig frem til alt fra at skabe ny tiltrængt antibiotika og til at redde vores klima.
Det er svært ikke at blive blæst bagover.
Og så er der økonomien – og den mulige boble alle frygter revner med et big bang.
Investeringer i AI flyder i så astronomiske størrelser så værdierne lyder mere af Joakim von Ands fantasillioner, end almindelige kroner, dollars og euro
Investeringer i AI flyder i så astronomiske størrelser så værdierne lyder mere af Joakim von Ands fantasillioner, end almindelige kroner, dollars og euro
Vibe-coding blev årets ord i England. Det er ret godt klaret, at et udtryk som først blev lanceret i februar på det tidligere Twitter og henviser til, at AI kan programmere, og hvordan man programmerer med AI.
Et andet ord, eller rettere navn, er Trump.
Siden indsættelsen 20. januar har Trump ligget under, over og ved siden af al snak, om det så er AI, investeringer, digital suverænitet, kryptovaluta, klima eller stort set alt andet.
Trump har gjort woke til et fyord – og det har mange tech-oligarker taget til sig.
Trump har gjort woke til et fyord – og det har mange tech-oligarker taget til sig.
Således har Palantir, den amerikanske techvirksomhed, som overvåger i stort omfang, pralet af at være helt woke-fri.
Så kommer vi til open source. Den amerikanske præsident og hans techvenner kastede nemlig så meget benzin på så mange bål, at det også førte til opblussen af ideen om dansk og europæisk frigørelse fra big (amerikansk) tech.
Simpelthen et opgør med mangt og meget fra Silicon Valley, deres smartphones og sociale medier.
Herunder forbud mod mobiler i skolerne og kommende aldersverifikationer i forhold til sociale medier.
Vintage er en voksende trend. Om det så er gamle vinylpladespillere, Nokia 3010, VHS-bånd, retro game boy og CD-afspillere. Eller noget så vintage, som at gå en tur i skoven uden at tjekke Instagram.
Ligeså blev det at stå af vognen i forhold til at få prestige og penge.
Vi stoppede med at quiet quitte og quiet crackede i stedet på arbejdspladserne. Der var en følelse af opgivelse og ønske om at søge tilbage mod enklere og mere overskuelige tider.
For hvad vil AI betyder for vores arbejdsliv, karriere og hvad venter forude?
Tal viser, at det er blevet sværere at komme ind på arbejdsmarkedet for nyuddannede, fordi netop junior level stillinger er færre, samtidig med, at AI-netop bliver implementeret i stigende grad.
Men hvad betyder det?
Og hvad med uddannelserne, særligt de lange og tekstbaserede?
Nu hvor stadig bedre sprogmodeller kan lave opgaver, læse for os, skrive sammendrag og tilmed søge på nettet for os?
Tekstligheden er på vej ud, og hvad der kommer ind i stedet, er svært at spå om?
Og er AI et varsel om dommedag, som forfatterne bag bestselleren ”If they build it, evererybody dies”, advarede om fra verdens bohhandlere.
Stadig klogere modeller vil blive vores undergang, simpelthen fordi vi ikke forstår dem, og fordi vi er i vejen
I der nedenstående har vi samlet en række af de trends, som måske gik under radaren, men også har præget vores kultur og mindset i et begivenhedsrigt 2025.
Boble-frygt – er AI en boble eller fremtiden?
Selv om Nvidia kort før årsskiftet fremviste fantastiske regnskaber, som verdens mest værdifulde virksomhed, så lurer boble-frygten i luften. Aldrig har noget trukket verdensøkonomien i så massivt omfang som investeringer i AI.
Aldrig har noget trukket verdensøkonomien i så massivt omfang som investeringer i AI.
Det udgør væksten i USA, sikrer i en periode arbejdspladser, når der skal udvikles modeller og bygges datacentre. Men indtjeningen er slet ikke på højde med investeringer, som tilmed ventes at vokse markant næste år. 2025 blev et år som intet andet, når det handler om at kaste penge i en retning, hvor alle gerne vil komme først.
Man hvad sker der, når pengene skal hentes hjem? Og ikke mindst med alle de andre, som ikke kommer først
Og hvor meget AI har vi reelt brug for?
Ved udgangen af 2025 er frygten for en AI-boble måske det, der om noget gør politikere, forbrugere og investorer søvnløse.
Farvel til inklusion og DEI på arbejdspladsen
DEI står for “Diversity, Equity & Inclusion”. Spørger man Donald Trump, er det noget fanden har skabt.
Allerede på sin første dag tilbage i Det Hvide Hus underskrev han en stribe bekendtgørelser, der skal afskaffe DEI-programmer i den føderale administration.
Store dele af erhvervslivet har lyttet. Tech-giganten Meta meldte i januar 2025 ud, at man lukker sine DEI-programmer og kort efter fulgte medie- og underholdningskoncerner som Paramount efter og trimmede deres egne DEI-indsatser, officielt med henvisning til det politiske klima og nye juridiske risici.
Overvågningsvirksomheden Palantir gik endda så langt som til at beskrive sig selv som ”komplet anti-woke”.
Forbes og andre erhvervsmedier har samtidig kunnet fortælle, at virksomheder som Walmart, Lowe’s og flere andre stille og roligt ruller deres løfter om diversitet tilbage.
I Danmark lader virksomhederne til at være mere tilbageholdende med at stoppe DEI. Men presset udefra kan mærkes: USA’s ambassader har sendt breve til europæiske virksomheder om at efterleve Trumps DEI-forbud, og bl.a. LEGO fra deres offentlige materialer.
Vi vil have AI med personlighed
Da GPT-5 landede, lød der nærmest et kollektivt suk. På Reddit blev den udskældt som kølig, kedelig og “corporate”. Brugere skrev, at GPT-4o havde føltes som en ven, mens 5’eren mindede om en travl kundeservicemedarbejder.
Da GPT-5 landede, lød der nærmest et kollektivt suk.
Nogle brugere havde endda indgået i romantiske forhold med ChatGPT-4o, og de begræd tabet af en kæreste.
OpenAI reagerede ved midlertidigt at åbne for GPT-4o igen og i november lancere GPT-5.1 med løfte om mere varme og mulighed for selv at indstille, hvilken tone eller personlighed modellen skal have. Således kan alle få en virtuel skræddersyet kæreste eller ven, hvis de ønsker det.
Summa sumarum, vi vil helst have en ven, emotionel partner og en der fortæller os, hvor fantastiske vi er, når det handler om AI-chatbots.
Quiet firing
Quiet firing er, når en medarbejder langsomt skubbes ud uden at få det at vide direkte. Chefen trækker opgaver, ansvar og udviklingsmuligheder væk, lader andre komme på de spændende projekter – og håber, at medarbejderen selv siger op til sidst. Det er i praksis en slags tavs fyring, hvor ingen tager den svære samtale, men alle kan mærke, hvad der foregår.
Soft unions – fagforening-light på Slack og Discord
Soft unions er de løse fællesskaber, der lever i Slack-kanaler, Discord-servers og på Reddit, hvor folk deler løn, kontrakter og historier om gode og dårlige arbejdspladser. Du kan se dem i anonyme løn-ark, i lange tråde, hvor folk deler historier om chefer og kultur. Alt sammen et fælles forsøg på at finde ud af, hvad man egentlig har ret til.
De fungerer som fagforening-light: hurtige svar og ingen kontingent. Trenden peger på en generation, der gerne vil have kollektiv styrke, men ikke nødvendigvis gider blanketter og generalforsamlinger.
Emotionel budgettering
Budgettet, som vi kender det, har fået en ny kusine. Det er et budget, som ikke handler om kroner og øre, men derimod følelser. Vi har et følelsesmæssigt budget, som vi skal huske at balancere. Ikke køre på overtræk.
Er du typen, som gør brug af emotionel budgettering, vil du kun have et vis mængde svære samtaler, præstationer eller sociale arrangementer.
”Jeg kan ikke tage den her samtale denne uge, for jeg har allerede haft en svær snak,” er en sætning man kan høre komme ud af munden på en kollega, som abonnerer på tankesættet.
Du kan spotte trenden på sociale medier som TikTok, Instagram og LinkedIn, hvor coaches opfordrer til at passe bedre på sig selv.
I en tid, hvor tempo og krav presser os til at styre vores indre liv som en knap ressource og særligt den yngre generation insisterer på at tage deres følelser alvorlig passer følelsesmæssigt budgettering som hånd i handske.
AI-burnout
AI-burnout opstår, når værktøjer, der skulle hjælpe, ender med at presse tempoet op. Chefer spørger, hvorfor opgaver ikke går hurtigere “når du nu har AI”, mens medarbejdere hopper mellem værktøjer, der hele tiden opdateres og skiftes ud.
Chefer spørger, hvorfor opgaver ikke går hurtigere “når du nu har AI”, mens medarbejdere hopper mellem værktøjer, der hele tiden opdateres og skiftes ud.
I fagartikler taler man om “tool fatigue” og “AI overload”, og mange beskriver hverdagen som en slags beta-test, de aldrig har sagt ja til. Gevinsterne er reelle – men det er trætheden også.
Quiet upskilling
Quiet upskilling er de skjulte aftener med YouTube-tutorials, micro-credentials og AI-kurser, som ingen rigtig taler om på kontoret.
Pludselig har din kollega “lige taget et kursus” og kan noget, der ikke står i jobbeskrivelsen.
Du ser det i væksten af korte onlineforløb, i små LinkedIn-badges og i medarbejdere, der gerne vil være forberedt, hvis der kommer en fyringsrunde, en AI-bølge – eller en mulighed, de ikke vil misse.
Stealth remote og hush trips
Stealth remote er, når “hjemmearbejde” i virkeligheden betyder tre uger i Spanien, Sverige eller Sydtyskland. På TikTok og Instagram dukker videoer op af laptops ved poolkanten, mens kalenderen stadig siger “remote fra hjemmekontor”.
HR-afdelingerne kæmper med skat, forsikring og sikkerhed, mens medarbejderne oplever det som helt naturligt at tage arbejdet med ud i verden. Det afslører et grundlæggende spænd: For mange er jobbet blevet noget, man tager med sig – ikke et sted, man møder op.
AI blame anxiety
AI blame anxiety er klumpen i maven, når du trykker “send” på noget, en chatbot har hjulpet med. Hvis der er fejl, er det nemlig ikke modellen, der får skældud. Det er dig. Derfor sidder folk og dobbelttjekker, omskriver og fact-checker, indtil besparelsen er spist op.
Automatisering har ikke fjernet nervøsiteten – den har fået et nyt lag.
Du ser det i nye “AI policies”, i krav om human in the loop og i medarbejdere, der halvt i spøg siger, at de nu laver “mit arbejde plus robottens arbejde”. Automatisering har ikke fjernet nervøsiteten – den har fået et nyt lag.
Sporskifte i arbejdslivet
Det kan godt være, at du er uddannet som datalog, men var det noget med en uddannelse som meritpædagog?
Eller hvad med den anden vej – altså fra pædagog til IT?
Intet er mejslet i granit længere, og det gælder også arbejdslivet. Sporskifteforløb er de seneste år begyndt at dukke op i kommuner og på uddannelsessteder.
På tværs af EU viser forskningen, at omkring tre procent af lønmodtagerne skifter fag om året. Det lyder måske ikke af mange, men over et helt arbejdsliv betyder det, at en stor del faktisk når at tage et reelt sporskifte. Ikke bare nyt visitkort, men et helt nyt felt.
Engagementskrisen
Engagementskrisen er kløften mellem, hvor meget arbejdet fylder, og hvor lidt det betyder for mange. Gallup-målinger viser, at størstedelen af verdens ansatte ikke føler sig engagerede, og at det koster milliarder i tabt produktivitet.
Du hører det i sætninger som “jeg er her for lønnen” eller “jeg gider godt mit fag, men ikke alt omkring det”. Bag de individuelle historier gemmer sig en større fortælling: at vi har bygget et arbejdsliv, som mange ikke længere kan spejle sig i.
Cybersikkerhed som hverdagskompetence
Cybersikkerhed er ikke længere noget, der foregår i et mørkt lokale med to specialister og tre skærme. Alle ansatte forventes i dag at kunne spotte phishing, bruge multifaktor-login og tænke lidt som en security-person.
Det kan ses i obligatoriske awareness-kurser, fake phishing-kampagner og jobopslag, hvor selv kundeservice og administration skal have “security mindset”. Sikkerhed er blevet en del af almindelig digital dannelse – på linje med at kunne sende en mail.
Lev længere – styr på dine biorytmer og hvilepuls?
Tech giver et længere liv, og har du målt din søvnrytme, optimeret din hvilepuls, gået dine skridt, styr på din biorytmer. Vi kommer med wearebles helt ind i det indre maskineri, som skal gøre os ældre, sundere og lykkeligere.
Vi kommer med wearebles helt ind i det indre maskineri, som skal gøre os ældre, sundere og lykkeligere.
Det er longevity-trenden som har fyldt stadig mere i året der er gået.
Longevity refererer til livslængde og handler om de faktorer, der bidrager til et langt og sundt liv. Ordet bruges ofte i forbindelse med forskning inden for aldring, sundhed og livsstilsvalg, der kan forlænge levetiden og forbedre livskvaliteten.
Videnskaben bag longevity fokuserer på, hvordan genetik, ernæring, fysisk aktivitet og moderne teknologi kan spille en rolle i at optimere menneskets sundhed og øge antallet af leveår uden sygdom. Det kan man læse på longevityhub.dk
Markedet for global levetidsteknologi har altid eksisteret, fra gamle eliksirer og alkymi til nutidens banebrydende bioteknologiske innovationer.
Men i de seneste år og særligt i 2025 er trenden mod spise, sove og optimere træning og kostindtag mod et længere liv udviklet sig til en kæmpe industri, der kombinerer videnskab, investering, forbrugersundhed og skønnes at nå op på 600 milliarder dollars og stadig i stigning.
Vibe-coding
“Vibe-kodning” er blevet kåret til årets ord af det engelske Collins Dictionairy.
Det er ret godt gået af et ord, eller et udtryk, som først for alvor blev kendt i februar
Udtrykket blev opfundet i februar af OpenAI-medstifter Andrej Karpathy, som fandt på navnet for at beskrive, hvordan AI kan lade nogle programmører "glemme, at koden overhovedet eksisterer" og "give efter for vibes", mens de laver et computerprogram.
Han skrev dengang på X (twitter): "Der er en ny form for kodning, som jeg kalder "vibe-kodning", hvor du helt giver efter for vibes, omfavner eksponentialer og glemmer, at koden overhovedet eksisterer. Det er muligt, fordi LLM'erne (f.eks. Cursor Composer w Sonnet) er ved at blive for gode".
I princippet betyder Vibe-kodning, at man uden kendskab til programmering kan lave apps ved at prompte. Det kan være så simpelt som ”lav et program, som planlægger min ugentlige træning”.
Det skriver BBC.
Forventningerne til vibe-kodning er forskellige, men der er enighed om, at værktøjet vil blive en integreret del af arbejdet for webprogrammører.
Digital afgiftning – gå på detox
2025 blev året, hvor det at tage en pause fra at bruge elektroniske enheder som telefoner, computere og tv’er trendede. Der er i det hele taget en voksende bevægelse mod at slukke og lukke ned – om det så er på deciderede retreats, hvor telefon og digital forbindelse til omverdenen lægges væk ved indgangen.
Tanken er at komme tilbage i nuet, nulstille krop og sind, og samtidig reducere stress forårsaget af for meget skærmtid.
I det hele taget voksede fokus på digital afhængighed i 2025, og herunder bagsiderne af at være bundet til skærmen og sociale medier i timevis. Det udmunder også i et forbud mod mobiltelefoner i danske skoler i 2026, og aldersgrænse og -verifikation til sociale medier i flere lande.
Det forventes at trenden vokser i 2026, og vi måske vil se flere koncertsteder, restauranter, og events som bliver mobilfri. At klippe den digitale navlestreng bliver en event i sig selv.
