Forskning

Virksomheder narrer brugerne til mere dataovervågning

Kun 11,8 procent af hjemmesiderne i Storbritannien overholder GDPR-reglerne. Det viser et internationalt forskningsprojekt, som Midas Nouwens fra Aarhus Universitet har deltaget i.

Ambitionen for et internationalt forskningsprojekt, som Midas Nouwens fra Aarhus Universitet har deltaget i, har været at finde de virksomheder, der bryder lovgivningen og designer deres systemer på en måde, hvor de med vilje narrer brugerne til mere dataovervågning. For eksempel skal det være lige så nemt at afvise cookies som at acceptere dem, og der må ikke være sat flueben på forhånd i bokse om data-behandling eller salgstilbud. Forskningsprojektet er lavet i samarbejde med researchere ved University College London og MIT. Resultaterne er samlet i rapporten ”Dark Patterns After the GPDR”.

Hvordan forsøger virksomhederne at snyde brugeren?

Pop-up-vinduerne er designet med henblik på at nudge brugerne til at afgive deres samtykke. Det gør de for eksempel ved at skjule afvis-knappen på side 3, mens accept-knappen er placeret på side 1 og ofte er gjort ekstra stor, mens afvis-knappen blot består af en understreget tekst.

Var der noget særligt, der overraskede jer?

Den største overraskelse var, at blot fem virksomheder står bag næsten 60 procent af de ulovlige samtykke pop-ups, der bliver brugt på websider i hele Storbritannien. De virksomheder er: QuantCast, CookieBot, TrustArc, OneTrust og Crownpeak. Endnu mere chokerende er det, at disse virksomheder tillader, at websider konfigurerer pop-ups på ulovlige måder.

Hvorfor kan virksomhederne slippe afsted med det?

Den største udfordring ved GDPR er, hvordan reglerne kan håndhæves. Databeskyttelsesmyndighederne i forskellige lande mangler ressourcer. Det gælder både penge og bemanding, og det er derfor, at så mange websider kan slippe af sted med disse ulovlige aktiviteter. Myndighederne skal have flere ressourcer, men de kunne også bruge automatiske fremsøgningsmetoder, som vi har anvendt i vores undersøgelse.

Hvordan kan man som borger bedst gardere sig?

Man kan beskytte privatlivet ved at bruge Mozilla Firefox – en browser, der automatisk blokerer alle former for tracking gennem websider. Man kan også installere vores browserudvidelse. Vi har sammen med CAVI (Centre for Advanced Visualisation and Interaction) på Aarhus Universitet konstrueret en browserudvidelse, som automatisk sender et svar til disse samtykke pop-ups. Browserudvidelsen er en åben acces, hvilket vil sige, at alle kan bidrage til den github.com/cavi-au/Consent-O-Matic


Læs også...

Tre AI-genererede sange toppede i starten af november henholdsvis på Spotify og Bilboard. Samtidig viser ny undersøgelse fra musikstreamingtjeneste,…

Regeringen har sammen med Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre indgået en aftale, som betyder, man skal være 15 år for at lave en profil på…

IT-politisk rådgiver i PROSA forklarer her i video fra tidligere Folketingsvalg, hvorfor at afholde E-valg ikke er så lige til.

Udtrykket vibe-kodning blev opfundet i februar af OpenAI-medstifter. Det referer til, hvordan AI-værktøjer kan programmere. Nu er det kåret til årets…

Kan du forsvare dig, når hackerne angriber? Prosa var til stede, da 50 virksomheder blev kastet ud i et simuleret hackerangreb, hvor deltagerne blev…

Får du en advarsel, så råder PROSA altid til, at du gør indsigelser, hvis noget er åbenlyst forkert eller ikke giver mening.

Nogle af de store sprogmodeller ser ud til at modstå at blive slukket og vil endda sabotere nedlukning. Det oplevede forskere, som forsøgte at teste…

AI-agenter kan lave fejl. Den stigende brug af AI kan således udløse det næste store forsikringseventyr. I hvert fald, hvis man skal tro Rune Kvist…

Datatilsynet har afsluttet sin undersøgelse af DR’s krav om login på DRTV og finder ikke tilstrækkelig grundlag for at kritisere det obligatoriske…

Forskere har testet 11 store chatbots. De "pleaser" i langt højere grad, end mennesker gør, og de fremmer oftere brugerens adfærd, selv hvis den var…