Billede

Mads Nielsen, der er professor ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet, har opfundet metode, hvor kunstig intelligens med 90 procent nøjagtighed kan vurdere, om folk vil dø af COVID-19 eller ej, baseret på faktorer som BMI, køn og blodtryk. Privatfoto

forskning

Patientdata kan forudsige corona-dødelighed

Kunstig intelligens med 90 procent nøjagtighed kan vurdere, om folk vil dø af COVID-19 eller ej, baseret på faktorer som BMI, køn og blodtryk.

Forskere på Københavns Universitet kan på baggrund af patientdata forudsige antallet af respiratorpatienter på sygehusene under coronapandemien og afgøre, hvem der bør stå først i køen til en vaccine. Med hjælp fra kunstig intelligens kan forskerne med 90 procent nøjagtighed forudsige, om folk vil dø af COVID-19 eller ej, baseret på faktorer som BMI, køn og blodtryk.

Hvad har I undersøgt?

Siden den første bølge af COVID-19-pandemien har vi arbejdet hårdt på at udvikle computermodeller, som ud fra sygdomshistorik og helbredsdata kan forudsige, hvor hårdt mennesker rammes af COVID-19. På baggrund af patientdata fra Region Hovedstaden og Region Sjælland viser resultaterne i studiet, at vi ved hjælp af kunstig intelligens med 90 procent sikkerhed kan forudsige, om en person, der endnu ikke er smittet, vil dø af COVID-19 eller ej, hvis de er så uheldige at blive smittet. Når en person først er indlagt på hospitalet med COVID-19, kan computeren med 80 procents nøjagtighed forudsige, om personen får brug for respirator.

Hvordan har I grebet det an?

Vi startede ud med at arbejde på modellerne som en hjælp til hospitalerne, da de særligt under første bølge frygtede, at de ikke havde nok respiratorer til intensivpatienterne. Vi har fodret et computerprogram med helbredsdata fra 3.944 danske COVID-19-patienter, hvilket har trænet computeren til at genkende mønstre og sammenhænge i både patienternes forudgående sygdomme og i deres COVID-19-forløb. Data er behandlet på Computerome, som er en sikker supercomputer til persondata, efter tilladelse fra relevante myndigheder.

Hvem er mest i farezonen?

Vores resultater viser ikke overraskende, at alder og BMI er de mest afgørende parametre for, hvor hårdt en person rammes af COVID-19. De sygdomme og helbredsmæssige faktorer, som har mest indflydelse på, om en patient ender i respirator efter at være blevet smittet med COVID-19, er i prioriteret rækkefølge: BMI, alder, forhøjet blodtryk, at være mand, neurologiske sygdomme, KOL, astma, diabetes og hjertesygdomme.

Hvad kan vi bruge resultaterne til?

Kunstig intelligens kan hjælpe os med at beslutte, hvem der skal stå forrest i køen til de dyrebare vacciner, der i øjeblikket gives overalt i landet. Lige nu arbejder vi sammen med Region Hovedstaden om at udnytte de seneste resultater i praksis. Vi arbejder på en målsætning om, at vi skal kunne forudsige behovet for respiratorer fem dage frem i tiden ved at give computeren adgang til sundhedsdata om alle COVID-positive i regionen.


Læs også...

Hvordan er du som medlem beskyttet, hvis du bliver opsagt, når du er gravid, på barsel eller står overfor at skulle på barsel inden længe? Det giver…

Hvis din kollega, ven, nabo eller en helt fjerde har det psykisk svært, skal du ikke være bange for at tilbyde din hjælp – tværtimod. Det kan være en…

​​​​​​​Penge og vækst. De to ting er ofte øverst på listen, når det handler om, hvorfor man driver en virksomhed. Og bevares, hos Ghost Ship Games vil…

Millionerne trillede ind, da Søren Lundgaard solgte Ghost Spil Games. Han havde opnået det ypperste, og drømmen om at skabe et succesfuldt spil var…

Gaming kan meget godt for socialisering, fællesskab og interesse for IT. Hvorfor skubbes unge piger over på sociale medier og væk fra spillene i de…

Blockchain er kommet i vælten, efter at kryptovaluta igen er kommet på alles læber. Men hvad er en blockchain, og hvordan arbejder man med den? PROSAs…

Camilla Lyngbo Wolden-Ræthinge lancerer snart et multiplayer-spil rettet primært mod piger. Hun savner en spiludvikling, som favner det emotionelle…

Er det irriterende, at man ofte bliver spurgt ind til sit køn, bare fordi man er kvinde og arbejder med tech? Nej, siger 26-årige Ida Thoft…

Da 26-årige Ida Thoft Christiansen startede med at studere software for syv år siden, var IT-branchen et slaraffenland af muligheder og gode…

Lautrupparken i Ballerup er blevet kendt som Danmarks svar på Silicon Valley. IT-virksomheder ligger side om side, og tusindvis af IT-folk har deres…