Billede

Mads Nielsen, der er professor ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet, har opfundet metode, hvor kunstig intelligens med 90 procent nøjagtighed kan vurdere, om folk vil dø af COVID-19 eller ej, baseret på faktorer som BMI, køn og blodtryk. Privatfoto

forskning

Patientdata kan forudsige corona-dødelighed

Kunstig intelligens med 90 procent nøjagtighed kan vurdere, om folk vil dø af COVID-19 eller ej, baseret på faktorer som BMI, køn og blodtryk.

Forskere på Københavns Universitet kan på baggrund af patientdata forudsige antallet af respiratorpatienter på sygehusene under coronapandemien og afgøre, hvem der bør stå først i køen til en vaccine. Med hjælp fra kunstig intelligens kan forskerne med 90 procent nøjagtighed forudsige, om folk vil dø af COVID-19 eller ej, baseret på faktorer som BMI, køn og blodtryk.

Hvad har I undersøgt?

Siden den første bølge af COVID-19-pandemien har vi arbejdet hårdt på at udvikle computermodeller, som ud fra sygdomshistorik og helbredsdata kan forudsige, hvor hårdt mennesker rammes af COVID-19. På baggrund af patientdata fra Region Hovedstaden og Region Sjælland viser resultaterne i studiet, at vi ved hjælp af kunstig intelligens med 90 procent sikkerhed kan forudsige, om en person, der endnu ikke er smittet, vil dø af COVID-19 eller ej, hvis de er så uheldige at blive smittet. Når en person først er indlagt på hospitalet med COVID-19, kan computeren med 80 procents nøjagtighed forudsige, om personen får brug for respirator.

Hvordan har I grebet det an?

Vi startede ud med at arbejde på modellerne som en hjælp til hospitalerne, da de særligt under første bølge frygtede, at de ikke havde nok respiratorer til intensivpatienterne. Vi har fodret et computerprogram med helbredsdata fra 3.944 danske COVID-19-patienter, hvilket har trænet computeren til at genkende mønstre og sammenhænge i både patienternes forudgående sygdomme og i deres COVID-19-forløb. Data er behandlet på Computerome, som er en sikker supercomputer til persondata, efter tilladelse fra relevante myndigheder.

Hvem er mest i farezonen?

Vores resultater viser ikke overraskende, at alder og BMI er de mest afgørende parametre for, hvor hårdt en person rammes af COVID-19. De sygdomme og helbredsmæssige faktorer, som har mest indflydelse på, om en patient ender i respirator efter at være blevet smittet med COVID-19, er i prioriteret rækkefølge: BMI, alder, forhøjet blodtryk, at være mand, neurologiske sygdomme, KOL, astma, diabetes og hjertesygdomme.

Hvad kan vi bruge resultaterne til?

Kunstig intelligens kan hjælpe os med at beslutte, hvem der skal stå forrest i køen til de dyrebare vacciner, der i øjeblikket gives overalt i landet. Lige nu arbejder vi sammen med Region Hovedstaden om at udnytte de seneste resultater i praksis. Vi arbejder på en målsætning om, at vi skal kunne forudsige behovet for respiratorer fem dage frem i tiden ved at give computeren adgang til sundhedsdata om alle COVID-positive i regionen.


Læs også...

Sven Uhrenholdt Frenzel er 31 år og arbejder som systemarkitekt hos Banedanmark.

Tusindvis af børn og unge ser med, når William Karlberg og hans kolleger tager politiuniformen på og livestreamer en gamingaften eller lægger en…

PROSA kæmper for en 30 timers arbejdsuge, for det vil komme både den enkelte, virksomhederne og samfundet til gode. Samtidig trænger fagforeningerne…

Vores samfund er ikke gearet til en 30 timers arbejdsuge, og derfor risikerer medarbejdere på nedsat tid at komme i problemer, hvis de på et tidspunkt…

"Arbejd, arbejd!" synger Bikstok Røgsystem intenst. Men er sandheden, at vi skal arbejde mer', mer' og endnu mer'? I øjeblikket er vores arbejdsliv…

Hos Abtion arbejder medarbejderne kun 30 timer om ugen, og de har fri hver eneste fredag. Extreme Programming, semi-faste arbejdstider og pomodoro er…

I marts kunne italienerne slå op i en avis, der udelukkende er blevet til i hænderne på kunstig intelligens.

Se travl ud, fyld Outlook-kalenderen med møder, ligegyldige eller ej, virk småstresset og optaget, men lav samtidig mindre. Generation Z slår igen med…

Virksomheder i Norden har i stigende grad taget kunstig intelligens til sig. På bare et halvt år er antallet vokset fra 31 til 68 procent. Til gengæld…

Sarah Wynn-Williams arbejdede for Facebook fra 2011 til 2018 blandt andet som direktør for global offentlig politik. I en ny kontroversiel bog…