Foto: Privat

ÅRGANG 2025

"Når jeg tænker på AI og mit arbejdsliv, er jeg nok lidt pessimistisk"

Benjamin Elias Harris er 27 år, og han har gået på datamatikerlinjen på KEA. Han startede egentlig med at læse engelsk på Københavns Universitet, men da han skiftede til IT-uddannelsen, gav det hele lige pludselig mere mening.


"Jeg brugte to år på at læse engelsk på Københavns Universitet, men så fandt jeg ud af, at det gad jeg faktisk ikke. Så blev det til datamatiker i stedet, og ja, det klikkede bare. Det har været en virkelig fed uddannelse, så det var en god beslutning."

"Min far arbejder også med IT, så der har også altid været et lille pres fra ham. Han har altid sagt, at han synes, jeg skulle gå samme vej."

"Min plan er at læse videre og tage en top up-uddannelse i softwareudvikling. Jeg kan godt lide at studere, og jeg synes, det er fedt at have frihed til at dykke ned i alle de emner, jeg synes, er sjove. Jeg tænker også, at jeg stiller mig bedre, hvis jeg lige tager halvandet år mere på skolebænken. Det er jo ikke særlig lang tid, og så kan det måske gøre, at jeg bliver taget lidt mere seriøst, når jeg skal ud at søge job."

Jeg tænker også, at jeg stiller mig bedre, hvis jeg lige tager halvandet år mere på skolebænken.

"Når jeg på et tidspunkt skal ud på arbejdsmarkedet, skal jeg lære at lægge arbejdet fra mig. Jeg bliver meget opslugt af at kode, og når der er eksamensperioder, så sidder jeg og koder i 12 timer om dagen, glemmer at spise og glemmer alt, hvad min kæreste siger til mig. Jeg oplevede det også i praktikken. Så jeg skal blive bedre til at holde fri."  

"Når jeg tænker på, hvordan AI kommer til at påvirke mit arbejdsliv, er jeg nok lidt pessimistisk. Jeg tænker især på de store og meget udbredte frameworks – React for eksempel. På halvandet år er AI-værktøjerne blevet voldsomt dygtige til det, synes jeg. Så selvom der nok altid skal være et menneskeligt aspekt i mange opgaver, så kan det være, at virksomhederne, der i dag har et team på seks, kan cutte det ned til to personer, fordi det hele bliver optimeret af forskellige AI-bots. Det gør også, at jeg kigger i nogle andre retninger, hvor man ikke bare skal sætte skrive noget kode. For eksempel noget infrastruktur, hvor man skal sparre frem og tilbage for at komme til den rigtige løsning."

"Det, jeg drømmer om at arbejde med på sigt, er infrastructure as code, noget platform engineering eller DevOps, som er pænt meget det samme i dag. Den retning, synes jeg, er super fed."


Læs også...

De stadig bedre AI-programmerings-værktøjer har fået antallet af kodelinjer til at eksplodere. Flere virksomheder drukner i kode skabt af AI, som gør…

En ny undersøgelse blandt mere end 9.000 engelske lærere for elever i alderen 11-18 år viser, at AI har haft stor indflydelse på elevernes læring, og…

IT-ordfører Alexander Ryle (LA) kæmper for at få IT og digitalisering ind i den politiske debat. Under valgkampen har stop masseovervågning og nej til…

Mens vi måske venter på AI-boblen, der enten brister eller fuser ud, så skal vi lære at tage sprogmodeller til os, hvor de rent faktisk giver mening.…

45-årige Stinus Lindgreen (R) kæmper for at få debat om IT, digitalisering, AI og cybersikkerhed ind i valgkampen. For fraværet er larmende, til trods…

Forskere fra techgiganten Anthropic har undersøgt, hvad sprogmodeller reelt kan bruges til i dag, og hvad de så vidt bliver brugt til på…

Emil Petersen, softwareudvikler i netværksbranchen, var på den årlige DKNOG-konference for at skabe forbindelser og blive klogere på automatisering, …

Din mobiltelefon og din computer bliver dyrere. Det skyldes, at efterspørgslen af hukommelse til AI er eksploderet.

70 procent af danske virksomhederne bruger i dag AI-værktøjer - mod blot 44 procent i 2023.

Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.

996 beskriver en ny trend, hvor især AI-kapløbet får arbejdsgivere til at kræve 72 timers arbejdsuge af deres ansatte. De skal være som olympiske…