Collage og fotos: THINKcreative, Istock, Unsplash
Glem alt om, at USA sidder sikkert i tech-førersædet.
For kineserne kommer stormende, de er knalddygtige, og faktisk er de førende – ifølge det australske policy institut ASPI – inden for hele 57 ud af 64 kritiske teknologier. Herunder den grønne omstilling, kvantekommunikation, robotteknologi og dronebygning.
Sådan nogenlunde lyder budskabet fra Christina Boutrup, der er dansk kinaekspert, foredragsholder og forfatter til den nye bog ”Den grønne omstilling – sådan farver Kina vores fremtid”.
”Kina er ved at stikke af, de leder den fjerde industrielle revolution,” fortæller hun.
I samme ombæring er hun enig i, at kapløbet mellem Kina og USA om at blive bedst til at støvsuge og udnytte data frem mod noget, der ligner generel kunstig intelligens (AGI), er uden sidestykke i historien.
Det er nemlig på mange måder kampen om at sidde dominerende på fremtiden. Det forklarer måske også, hvorfor den amerikanske administration i sit seneste budgetudkast har fjernet det meste regulering på udvikling af AI. Det handler først og fremmest om at komme før Kina.
For kineserne er kommet godt fra land. De omgiver sig allerede med teknologi og digitale løsninger, som vi ikke kan konkurrere med. Og selv et amerikansk forbud mod salg af de mest avancerede chips har ikke holdt dem tilbage.
Det viste blandt andet DeepSeek-sprogmodellen tidligere i år, som trods amerikanske benspænd med langt enklere og endda open source-teknologi viste sig konkurrencedygtig med ChatGPT. Men til noget, der kun ligner en procent af udviklingsomkostningerne.
”De er blevet dygtige, fordi de konkurrerer benhårdt. Det er topstyret og strategisk konkurrence rettet mod et gigantisk hjemmemarked med kritiske forbrugere. Virksomheder kan få støtte fra lokalregeringerne, hvis de udvikler strategisk vigtige teknologier i tråd med planerne i Beijing. Så konkurrerer de om det kinesiske marked og 1,2 milliarder kinesiske internetbrugere, og på et tidspunkt bliver støtten så fjernet, og dem, der er overlever, gør det, fordi de er bedst, mest effektive og billigst. Det virker,” fortæller Christina Boutrup.
Det er blandt andet sådan, at kinesiske virksomheder har foretaget kæmpe spring ind i fremtidens højteknologiske virkelighed. Det er derfor, alle vestlige platforme i stigende grad kopierer Temus gamificerede måde at sælge varer på. Alt er udviklet til at virke bedst, mest attraktivt og fange hundredvis af millioner stærkt kritiske brugere.
Og det går igen i hundredvis af produktionskæder, brug af teknologi og udvikling af teknologi.
I dag er der ”mørkefabrikker” – udelukkende styret af robotter. Hver anden industrirobot står i Kina. Sætter man sig ind i en bil fra den kinesiske pendant til Uber, så oplever man samtidig den bedste lyd i bilens anlæg, hvor selv de største hifi-eksperter herhjemme bliver sat til vægs.
Det hjælper naturligvis at være verdens største produktionshal med enorm kapacitet. Næsten hver tredje vare produceres i Kina, og i 2030 forventes tallet af være 45 procent.
Og selvom Kina er verdens største udleder af CO2, så er der en grøn omstilling, som gør, at udledningen falder. Der er en bevægelse mod smart og grøn manufactoring, endda på et tidspunkt, hvor USA taler om at bore efter mere olie og gammeldags industriproduktion.
De er blevet dygtige, fordi de konkurrerer benhårdt.
”Du kan køre ind i anden bil på gaden, uploade et foto af skaderne i appen fra forsikringsselskabet, og fire minutter senere står pengene på din konto. Det er en algoritme, som virker og er resultatet af mange års benhård konkurrence, hvor det måske ikke virkede og var dyrt, Ligesom chatbots og AI-agenter, der i dag også fungerer til tilfredshed,” fortæller Christina Boutrup.
Pointen: Det er strømlinet og effektivt. Og det, der startede som en dyr og besværlig teknologi, er over år og med benhård konkurrence blevet billig, brugbar og udbredt.
Så udbredt at vi andre vil følge trop og tage den til os senere. Tænk bare på QR-koder.
Det samme kunne gælde teknologien omkring de mange tusindvis af selvkørende taxaer, som kører på kinesiske veje. De har ikke bare fototeknologi med kameraer, som de vestlige selvkørende biler, men også LiDAR (laserteknologi) til at aflæse terræn, skilte med mere.
Det var tidligere en meget dyr og besværlig teknologi, men via en aktiv industripolitik, hård konkurrence og strømlining er priserne blevet presset så langt ned, at det nu er blevet standardudstyr i kinesiske elbiler.
Det er på den måde, de bedste el-biler i dag produceres i Kina, og at europæiske bilgiganter halter markant efter. Og det er sådan, Kina ruller millioner af humanoide robotter ud, fordi det er et strategisk område, som supermagten tror på.
I april 2025 annoncerede verdens største batteriproducent, Kinas CATL, sin plan om at masseproducere natrium-ion-batterier til tunge lastbiler og biler i år under et nyt mærke Naxtra. Deres batterier er lavet af natrium, et rigeligt grundstof, der kan udvindes fra havsalt. På den måde er der endnu et eksempel på, hvordan Kina trækker fra i teknologi, som skal gøre energiforbrug grønnere, og samtidig blive førende på en en teknologi, som resten af verden senere kan tage til sig, når den er blevet tilstrækkelig billig. Det skriver blandt andre BBC.
Kinas netoperatører er også begyndt at bygge energilagringsstationer ved hjælp af natrium-ion-batterier for at hjælpe nettet med at absorbere vedvarende energi.
Landet er foran resten af verden med hensyn til at bringe natrium-ion-batterier i brug til massivis af formål. Herunder til det voksende to-hjulede scootermarked, hvor producenten Yadea har tre modeller med natrium-batterier på vejene.
For scootere er bly-syre-batterier almindelige. Men deres energitæthed og genopladelige cyklusser er lavere, og eneste fordel er, at de er billigere end både natrium- og lithium-ion-batterier i øjeblikket. Det vil Kina med den store satsning ændre på. Alene i Kina er der 55 millioner el-scootere på vejene, så hjemmemarkedet er gigantisk.
Måske også tilsat erkendelsen af, at landet selv står med et enormt behov for teknologi, som kan hjælpe i forhold til en stadig voksende skævhed i forhold til aldrende befolkning.
”I Europa og USA har vi længe tænkt, at robotter var noget, som skulle laves simpelt med hjul og simple gribeanordninger. Men der er en stigende erkendelse af, at robotter, der skal indgå i miljøer, som er bygget til mennesker, også skal ligne mennesker,” siger Christina Boutrup.
”Det, vi ser resultatet af, er ti års prioriteret og strategisk fokus på deep tech med uddannelse af millioner af dygtige engineers og så store fordele og så meget prestige i at arbejde i kinesiske virksomheder inden for de prioriterede områder som blandt andet AI og kvantecomputing, at Kina virkelig har en stor og dygtig talentmasse. Mange af dem er uddannet i USA på de bedste universiteter, men gerne vender hjem,” forklarer hun.
Så det er heller ikke job og karriere i vesten, som trækker synderligt i de kinesiske eksperter.
”De her IT-folk og ingeniører får hjælp og støtte til at komme i gang med deres projekter. Lokalregeringerne i Kina konkurrerer om at tiltrække talenter, og derfor tilbyder de rigtig gode faciliteter og høje lønninger, så det er attraktivt,” siger hun.
Lokalregeringerne i Kina konkurrerer om at tiltrække talenter, og derfor tilbyder de rigtig gode faciliteter og høje lønninger
Der er altså god grund til at holde øje med Kina og deres teknologiske fremskridt.
For vi kan faktisk lære noget af dem i dag, mener Christina Boutrup. Det er i princippet os, der skal spionere, hvis vi vil på omgangshøjde.
”Vi hører mest om overvågningssamfund og om kinesiske virksomheder, som frit kan tilgå data. Men det passer ikke. Kina har faktisk en skrap GDPR-lignende lovgivning,” siger hun og fortsætter:
”Den gælder naturligvis ikke staten. Men faktisk er virksomheder hårdt regulerede og underlagt krav. Det er også derfor, at en lang række ting, som er tilladt i vesten i forhold til børn og sociale medier, ikke er tilladt i Kina. Det er måske en overraskelse for mange. Men det er sket i forlængelse af voldsom kritik fra borgerne og samtidig et styre, som ikke ønskede den enorme og uregulerede magt i hænderne på virksomheder, som vi oplever med big tech i vesten. Kinesiske virksomheder kan ikke bare støvsuge og bruge kinesernes data.”
Og hvad kan europæerne og danskerne så gøre?
Hvad skal vi gøre anderledes – klemte som vi er mellem giganterne i USA og et Kina, som tordner frem mod det højteknologiske førersæde?
”Komme i gang,” svarer Christina Boutrup,
”Og samarbejde og tage ved lære. Lige som i Kina skal vi kunne sige, at vi satser på det her og så støtte det og sikre konkurrencevilkår. Ellers risikerer vi, at der opstår nye afhængigheder. Vi har også know how, som kineserne kan bruge i deres produktion. Vi kan noget med software. Det skal alt sammen i spil, men vi har travlt.”
”Pointen i min bog er, at vi er ekstremt afhængige af Kina, som producerer næsten 90 procent af alle verdens solceller, cirka 80 procent af alle batterier og mere end 60 procent af alle elbiler i verden. Kinesiske virksomheder dominerer alle de teknologier, der indgår i den grønne omstilling,” siger hun.