Foto: Shutterstock

ÅRGANG 2025

"Jeg er blevet meget overrasket over, at jeg synes, at det er så sjovt at kode"

Alberte Viendahl er 25 år og har læst multimediedesign på KEA. Hun er blevet vild med at kode og nørde, og nu vil hun gerne tage en top up-uddannelse i webudvikling.


"Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg ville – andet end at jeg gerne ville lave noget kreativt, så jeg søgte ind på multimediedesign. Jeg overvejede faktisk ikke at dukke op første dag, men jeg gjorde det, og jeg er blevet virkelig glad for det."

"Da jeg læste om KEA og multimediedesign, da jeg skulle finde en uddannelse, var det mest designdelen, jeg blev fanget af. Jeg er blevet meget overrasket over, at jeg synes, at det er så sjovt at kode – også fordi jeg aldrig havde kodet før eller overvejet, at det var en retning, jeg kunne gå. Da vi skulle lære Grid på første semester, var jeg sådan: Okay, det her er egentlig ret sjovt. Det havde jeg slet ikke regnet med, da jeg startede."

"Det er fedt, at jeg selv kan lave tingene. Jeg synes, at design er meget sjovt, men det har været virkelig fedt, at man skaber noget selv og kan se et produkt blive til virkelighed. Det er nice at sidde og nørde med det. Det har også været virkelig hårdt, når man lige har lavet en kommafejl eller et eller andet, men jeg synes virkelig, det har været givende at se det, man laver, bliver til noget virkeligt."

"Jeg føler mig ikke helt klar til at skulle ud i voksenlivet, så jeg har søgt ind på en top up-uddannelse i webudvikling – så det bliver endnu mere kode og programmering. Jeg føler mig ikke helt klar til at lægge studietiden på hylden, og jeg har også fået et studiejob, der hvor jeg var i praktik, og der vil jeg gerne fortsætte. Jeg har lært vildt meget det sted, og jeg vil gerne udvikle mig endnu mere, imens jeg studerer videre."

Da vi skulle lære Grid på første semester, var jeg sådan: Okay, det her er egentlig ret sjovt.

"Når jeg skal ud at have et arbejde på et tidspunkt, håber jeg, at jeg får en chef, der er god til at kommunikere. I mine tidligere jobs er fejlene sket, når folk har været dårlige til at kommunikere, så jeg har lært, at chefer, der kan kommunikere ordentligt, gør en stor forskel. Og også chefer, der gider at lytte til sine medarbejdere og ikke bare er fast besluttet på, hvordan tingene skal gøres. Der skal helst være frihed til, at man kan være innovativ og komme med sine egne idéer."

"Mit drømmescenarie på sigt er at kode hjemmesider. Og du kan jo sidde overalt i verden og rejse rundt, imens du gør det. Du er ikke fastlåst til et kontor, men du kan arbejde, hvor du vil, og skabe din egen hverdag. Det, tænker jeg, vil være virkelig fedt."

"Jeg er ikke bange for AI, og hvordan det skal påvirke mit arbejdsliv i fremtiden. I mit praktiksted brugte de det virkelig meget, og jeg lærte en masse AI-værktøjer at kende. Jeg synes faktisk bare, at det er mega fedt, og på sigt kan man jo bruge AI til alt muligt forskelligt, så jeg synes ikke, man skal være så bange for det. Det er jeg i hvert fald ikke – man skal bare huske at bruge det rigtigt."


Læs også...

BornHack startede i 2016 og er nu Danmarks største hackerfestival for såvel nørder som nybegyndere. Omkring 600 mennesker i aldre og med IT som fælles…

PROSABLADET har været i Lviv og mødt de ukrainske IT-folk, som i høj grad er med til at holde forsvaret af landet og økonomien kørende. Det er en…

Ved World Humanoid Robot Games i Kina slog robotter menneskets verdensrekorder i såvel 100-meter løb som højdespring. Robotterne konkurrerede i 51…

Den russiske invasion var også en vitaminindsprøjtning til tech i Ukraine. Landet er på rekordtid blevet gennemdigitaliseret og har skabt noget af…

N-iX var allerede en succesfuld ukrainsk IT-virksomhed, da krigen brød ud. Men russernes fuldskala-angreb betød, at virksomheden har måttet hele…

Danske Jesper Lindholt har boet og drevet IT-virksomhed i Ukraine siden 2006. Han kalder de sidste fem år for noget af det vildeste, og hverdagen for…

Codegeeks er skabt af IT-udviklere, som har sagt farvel topjobs i udlandet for at bygge IT- virksomhed i Ukraine. De har bjærget deres nye virksomhed…

Meta-forlig, krænkerbrille-modstand og nej til AI-indhold. Det er en taknemmelig IT-nørd og forbundssekretær i PROSA, Mirza Cirkinagic, som denne…

Septemberudgaven af PROSABLADET kan fra i dag læses som PDF her på siden. Læs blandt meget andet temaet om IT i krigsramte Ukraine.

PROSABLADET har allieret sig med IT-politisk rådgiver Ole Tange, Gemini, ChatGPT og Claude og Reddit for at give de nye studerende tips til, hvordan…