Redaktørens indspark

I Kina laver de droner – og på KEA omfavner de unge AI

Unge tech-folk fortæller om deres håb og drømme for fremtiden. Danske virksomheder kigger mod et tysk eksporteventyr. Forfatter sætter spot på Kina og den teknologiske udvikling i landet mod øst. Og PROSAs helt egen gadget-nørd spår om fremtiden for den tredje (nødvendige) dims.

I dette blad er der interviews med en række unge studerende på KEA om deres valg af IT som karrierevej, om deres håb for fremtiden og syn på tech.

Lidt påfaldende er det, at en del af de unge er landet i et IT-studie lidt ved et tilfælde og er blevet opslugt af det. Herunder at kode eller programmere, som det hed ind til for nylig.

Det er sjovt, spændende og lærerigt.

De er faktisk lidt overraskede.

Måske har IT ikke solgt sig selv godt nok i den brede befolkning. I skolen. Altså det at have fingrene og tankerne nede i ”maskinen”, selv at lege, skabe og løse.

Det burde give stof til eftertanke – i hjemmene, på skolerne og i medierne. Altså omtalen af, dyrkelsen af og legen med tech. Med teknologiforståelse som fag.

Ikke mindst fordi der mangler IT-folk. Velfærdsmaskinen og økonomien kører i stigende grad på digitale skinner, og hjemmedyrket talent, ekspertise og innovation er nødvendig smørelse.

Det sker tilmed i en tid, hvor optaget på IT-uddannelserne er stagneret, og andelen af kvinder er faldet til 31 procent.

Endnu mere stof til eftertanke.

Igen: Taler vi tech nok op? Dyrker vi det? Får piger så vel som drenge fingrene ned i kodning, gaming og leg med algoritmer?

Måske ikke helt. Hvilket min kollega påpeger i redaktionens fokus i dette blad.

Her efterlyser en svensk ekspert netop en kultur, hvor tech også er sejt for piger. De må også godt få en spilkonsol eller få at vide, at nørdet ikke bare er sjovt – det er cool. Og det gemmer sig langt hen ad vejen i sproget og måden, vi taler på.

De unge studerende kommer også forbi AI – eller kunstig intelligens, som det vel hedder på dansk.

Er de bange for det? Nej, lyder svaret klart. Det er et værktøj. Og et spændende værktøj.

Bortset fra en enkelt har de taget det bekymringsløst til sig. Det er en del af virkeligheden. En voksende del, der vil styre deres arbejdsliv, opgaveløsning, tilgang og virkelighed i stigende grad. Den AI, vi har i dag, er den dårligste, vi kommer til at opleve. Det bliver kun bedre og mere anvendeligt.

Det er saftsuseme gået hurtigt.

Enormt hurtigt.

ChatGPT blev en gamechanger i folks liv for kun 2,5 år siden. I dag er der ikke mange skoleopgaver, der løses uden den eller en anden sprogmodel. Ikke mange rapporter, som bliver til uden. Indhold i nyheder, videoer og meget mere kommer forbi AI. Stadig mere kodning bliver varetaget af AI. Og meget, meget mere. Vi ved stadig ikke helt, hvad det betyder – kun at det nok er en god ide at kunne mestre brugen af kunstig intelligens og have de nødvendige skills.

Det har de unge.

Hvad betydningen så bliver for den individuelle og kollektive hukommelse, og konsekvensen af ikke længere at udvikle skrive- og regnefærdigheder, finder vi nok ud af med tiden. Men hvis sprogmodeller i ekspresfart overtager skrivning af opgaver, og hvis meget kodning klares ved hjælp af AI, så vil nogle færdigheder, noget logisk og analytisk tænkning, nok blive væsentligt mere uskarpt og påvirket.

Dette blad vender også blikket mod Kina. For det gør vi alt for sjældent – og uden forståelse. Det mener Kina-ekspert Christina Boutrup. Riget i midten stormer frem. De er knaldhamrende dygtige til tech. De er førende på op mod 80 procent af kritiske teknologier. De er foran på robotter, grøn omstilling, batterier, droner og meget mere. Og de kan deres kram. Nå ja – så har de faktisk også en ret skrap GDPR-agtig lovgivning til at beskytte borgere og børn mod data-udnyttelse af egne techfirmaer.

Christinas råd til danskerne og politikerne: Vågn op. Lær. Lær af Kinas måde at gøre tingene på, og pas på med ikke at ryge ind i en afhængighed som med Putins gas. Støt egen udvikling og samarbejd med kinesiske producenter.

Det råd er hermed givet videre.

God læselyst.


Læs også...

Lykke, Sophie og Johan studerer alle IT og var med til at demonstrere sammen med andre PROSA-medlemmer mod forringelser i forhold til SU og optjening…

Det kan sagtens være, at du har fået et gyldigt samtykke eller selv givet et samtykke til, at dine oplysninger må behandles, men derfor skal…

Vi har i årevis godt vidst, at vi slæber rundt på enorme mængder teknisk gæld. Det betyder desværre også, at vi har mere end travlt nu, hvor AI gør…

Den 15. november stopper Niels Bertelsen efter 18 år som formand for PROSA. I denne kommentar fra PROSABLADET siger formanden farvel og reflekterer…

Den 52-årige professor på Datalogisk Institut, Pernille Bjørn, blev 21. oktober kåret som den første modtager af Ada Lovelace-prisen. I forbindelse…

21. oktober uddeler IT-fagforeningen PROSA for første gang Ada Lovelace-prisen. Prisen skal sætte fokus på kvinders rolle i IT og inspirere flere til…

En ny test fra Anthropic viser, hvordan en relativt lille AI-model kan tilpasse software til forskellige typer hardware. Det kan bane vejen for…

Julian Jørgensen elsker IT, at kode og at dykke dybt ned i alt fra Linux til mærkelige nye værktøjer. På det seneste har han nørdet med at browse…

Kommentar: Forbundssekretær og gør-det-selv-IT-nørd Henrik Jacobsen om sine hjemmeoplevelser med AI.

Det skyder op med datacentre eller planer om datacentre i hele verden. Også i Europa, herunder i Danmark. Men hvad skaber det er jobs?