Chatkontrol har allerede været oppe at vende et par gange i EU-regi, men uden, at der kunne skaffes et flertal blandt medlemslandene.
Nu barsler den danske regering med at gøre endnu et forsøg i forbindelse med det danske EU-formandskab. Forslaget kan læses her og ventes vedtaget 14. oktober.
Med chatkontrol menes der dybest set, at tjenester som eksempelvis WhatsApp, Messenger eller Telegram skal have et eller andet filter, hvor en tekst kan vurderes for skadeligt indhold INDEN den afsendes. I det her tilfælde hvorvidt, der er mistanke om indhold med seksuelt misbrug af børn.
Det gælder altså også for tjenester, som er end-to-end krypteret og derfor teknisk set ubrydelige og sikre mod at tredjepart, herunder udbyderen kan læse med.
For at chatkontrollen skal vedtages, kræver det kvalificeret flertal blandt EU-landene. Og det flertal er allerede meget tæt på, hvor kun få lande, som eksempelvis Tyskland så vidt har været imod.
Ideen om chatkontrol vækker absolut ikke glæde hos PROSAs IT-politiske rådgiver Ole Tange.
Totalovervågning helt tæt på
Han kalder det ”totalovervågning”, og ser det som første skridt, hvor man benytter en sympatisk kamp mod misbrug af børn, som løftestang til at æde sig længere og længere ind i borgernes privatliv.
Ole Tange henviser til, at det svarer til, at der sidder en virtuel politiansat og læser med på telefonen eller PC, hver gang du skriver en besked. Altså før krypteringen.
”Hvem vil ikke gerne stoppe deling af børnepornografi. Det vil vi alle. Men et ædelt formål (mis)bruges, som vi så mange har set det før, som løftestang til faktisk at begrænse vores privatliv, borgerrettigheder og trænge helt ind i vores private liv. Og så ruller lavinen, for det er første bid af en den kage af totalovervågning, hvor næste skridt er terror, narko og så videre og så videre. Til sidst bliver vi underlagt og flaget af en konstant digital censur, afhængig af politiske vinde”, siger Ole Tange.
Han fortsætter:
” Chatkontrol"-forslaget kræver scanning af alle private digitale kommunikationer - uden undtagelse og uden begrundet mistanke. Dette omfatter e-mails, chatbeskeder, video- og stemmeopkald. Alle brugere af almindelige kommunikationstjenester vil blive behandlet som potentielle mistænkte for børnemisbrug. Analysen foregår direkte på din egen enhed, før data krypteres, så algoritmerne kan se indholdet. Dette berører 450 millioner europæiske borgere og er intet mindre end total overvågning. Som Edward Snowden advarer, kan dette føre til "total overvågning", fortæller den it-politiske rådgiver.
De kriminelle går andre veje
Ole Tange mener ikke, at chatkontrollen i øvrigt lever op til formålet/argumentet om beskyttelse af børn. Ikke mindst fordi de kriminelle siver over på andre kanaler og det mørke net:
” Paradoksalt nok vil "chatkontrol" ikke effektivt beskytte børn. Børnebeskyttelseseksperter og -organisationer, herunder FN, advarer om, at masseovervågning mislykkes med at forhindre misbrug og afleder ressourcer. Teknologien baserer sig på upålidelige AI-algoritmer og er fejlbehæftet. Scannere misidentificerer rutinemæssigt uskyldigt indhold - som feriebilleder eller jokes - som ulovligt, hvilket fører til en stærk stigning i falske positive. Dette oversvømmer efterforskere med falske anmeldelser, skader legitime efterforskninger og kan resultere i falske anklager mod uskyldige. Virkelige gerningsmænd vil blot migrere til skjulte kanaler”, forklarer Ole Tange.
Fejlscanninger og ødelæggelse af folks liv
Også forbundssekretær i de IT-ansattes fagforening, PROSA, Mirza Cirkinagic er meget kritisk over for ideen om chatkontrol.
”Det er simpelthen ufatteligt, at medierne ikke har kastet sig over det her. Det er et kæmpe indgreb i vores frihed. Vi risikerer at blive underlagt en overdommeralgoritme fremover. En lille politikontrol, uanset om vi skriver med vores børn, partner, venner, kolleger, fortrolige følsomme tekster eller chatgruppen i den lokale fodboldklub. Vi nedbryder krypteringen, gør kommunikation usikker og skader dermed ytringsfriheden. Formålet er måske velment, men prisen er meget stor. Masseovervågning og tjenester og regeringer, som er med helt inde alle private steder og kigger os over skulderen, og vurdere hvad vi må og ikke måde. Og så kan de tilmed tage fejl, som vi kander det fra andre steder, hvor almindelige bøger bliver censureret fordi de har nøgenindhold. Nej, jeg mener absolut det er en farlig og forkert vej at gå ned ad”, siger Mirza Cirkinagic.
Forbundssekretæren nævner også følgende tre bekymringer: