Klichéen kalder næsten på at blive hevet op af skuffen: I krig er sandheden det første offer. Hvad enten det er den amerikansk ledede koalitions luftangreb mod Islamisk Stat i Irak, Israels bombardementer af Gaza, droneangreb i Pakistan eller præsident Assads brug af kemiske våben i Syrien, så bliver fakta om eksempelvis civile ofre ofte gemt af vejen bag et massivt slør af misinformation.
Men i takt med at stater opruster teknologisk og anvender avancerede våbensystemer og ubemandede droner til at gennemføre angreb, så har menneskerettighedsgrupper, forskere og computereksperter investeret i et modsvar, som kan stille selv samme stater til regnskab for krigsforbrydelser.
Kampen om sandheden udgår i disse år fra det uafhængige forskningscenter Forensic Architecture, der hører til ved det anerkendte Goldsmith-institut under University of London. Her har den israelske arkitekt Eyal Weizman opbygget en researchgruppe bestående af arkitekter, computereksperter, spiludviklere, forskere, filmfolk og journalister, der i fællesskab graver data og information op fra konflikternes epicenter. Data, som kan bruges til at bygge avancerede 3D-modeller, der kan bekræfte eller aflive bestemte scenarier.
– Stater bruger i stigende grad teknologien til at styrke deres kontrol med befolkningen. Mange steder sker det med dødelig magtanvendelse, som staterne helst ikke vil indrømme. Vores mål er at indsamle alle de elektroniske fodspor fra eksempelvis militære operationer og sætte dem ind i 3D-modeller, animationer og interaktive kort, så det danner et troværdigt billede af, hvad der rent faktisk er foregået. Dermed er vi ofte i stand til at tilbagevise de officielle forklaringer, siger Lachie Kermode, der er softwareudvikler og researcher ved Forensic Architecture.
Med arkitektur og moderne teknologi som de centrale omdrejningspunkter bliver resultaterne af Forensic Architectures arbejde i dag anvendt i retssager, rapporter og kampen for retfærdighed over hele verden.
Data kommer blandt andet fra øjenvidner, der har filmet et angreb fra en række forskellige positioner, samt fra metadata på mobiltelefoner, vind- og vejrforhold, røgskyer fra bomberne og bygningernes udseende før og efter et angreb. Dermed kan Forensic Architecture skabe en rekonstruktion af begivenhederne uden nødvendigvis selv at være til stede på landjorden – hvilket eksempelvis var umuligt efter et israelsk angreb på byen Rafah i Gaza i 2014.
Kriminalteknisk modangreb
Forensic Architecture betegner arbejdsmetoden som et ”kriminalteknisk modsvar”, og de enkelte undersøgelser kan ofte vare et helt år, før resultatet publiceres – typisk akkompagneret af skarpe reaktioner fra de stater, der bliver udstillet i rapporterne.
– Det er vi meget opmærksomme på, og derfor tager vi også alle de forbehold, vi kan, og vi ser altid på sagen fra flere sider. Vores dokumentation skal være uangribelig, siger Lachie Kermode.
I øjeblikket er han tilkoblet et projekt, der skal undersøge den påståede russiske militære tilstedeværelse i det østlige Ukraine. Til det formål indsamler han så mange billeder og videooptagelser som muligt på nettet ud fra nogle stramme etiske guidelines, som Forensic Architecture arbejder med.
– Jeg søger efter nogle meget specifikke informationer, som kræver, at jeg gennemtrawler nettet på en etisk forsvarlig måde. Til det formål bygger jeg et system, som ved hjælp af machine learning kan skabe billedgenkendelse, der automatisk kan indsamle mere relevant materiale, forklarer Lachie Kermode.
Brand i tekstilfabrikken
Mange af projekterne, som Forensic Architecture bliver involveret i, handler om krig og ødelæggelse. Typisk bliver de kontaktet af organisationer, medier, advokatfirmaer eller domstole, som ønsker hjælp til at komme i dybden med undersøgelser af konkrete begivenheder. Men Forensic Architecture blev også tilkaldt, da tekstilfabrikken Ali Enterprises i 2012 brændte ned i Pakistan, og 259 arbejdere omkom, fordi de ikke kunne komme ud ad de blokerede nødudgange og vinduer.
I første omgang rejste de pårørende en erstatningssag i Pakistan, men senere blev sagen også rejst i Tyskland, fordi fabrikken producerede tøj til det tyske lavprisselskab KIK. I den forbindelse indgik European Center for Constitutional and Human Rights et samarbejde med Forensic Architecture om at afdække tragedien ved hjælp af computersimulationer.
På baggrund af satellitbilleder, fotografier af fabrikken før og efter branden, simulationer af røg og menneskemængder samt tegninger og vidneudsagn fra de overlevende konstruerede eksperterne i Forensic Architecture en præcis 3D-gengivelse, der analyserer bygningskonstruktionerne, og viser, hvordan ild og røg bredte sig hastigt op igennem etagerne og trappeskakten, som var den eneste flugtvej.
– Vores analyser viser, at virksomheden brød loven og ikke havde styr på brandsikkerheden. På den baggrund holder vi ejerne ansvarlige for bygningens mangelfulde indretning og dårlige vedligeholdelse, som var skyld i de 259 arbejderes død, fastslår Forensic Architecture i sin rapport, der bliver anvendt som bevis i retssagen i Tyskland.
Fagligheder spiller sammen
Lachie Kermode er uddannet i computervidenskab på Princeton University i USA, men da han fik mulighed for at bruge sine evner i praksis hos Forensic Architecture, var han ikke et sekund i tvivl.
– Det er et unikt projekt. Vi er bygget på open source, som er helt afgørende for at lave vores research, og der bliver lavet virkelig meget solidt arbejde her, siger Lachie Kermode.
Han forklarer, at han og kollegaerne ofte arbejder i månedsvis med ekstremt dataintensivt materiale, og at det giver en næsten euforisk følelse, når alle de forskellige fagligheder spiller sammen.
– Vi tager alle de data, vi kan komme i nærheden af, og gennemgår dem minutiøst med hver vores ekspertise. Derefter føder vi det ind i vores computermodeller og skaber en rekonstruktion bid for bid. Det er en enormt kompleks og tidskrævende operation, men det er også enormt tilfredsstillende, når vi tager teknologiens værktøjer og vender dem mod magthaverne selv, siger Lachie Kermode.