Guide

Dataetiske dilemmaer

Et dataetisk dilemma er en problemstilling, hvortil der ikke findes et enkelt moralsk bestemt svar, og hvor vi eksempelvis skal foretage en afvejning mellem godt og ondt, eller hvor vi ved at gøre noget godt for fællesskabet kommer til at skade andre.

Dilemmaerne kan også opstå, når vi ikke evner at forstå overvågningskapitalismens konsekvenser eller ikke har dannelsen til at overskue rækkevidden af den teknologi, vi implementerer.

Kim Escherich, der AI-dataetisk rådgiver i IBM Danmark, har udviklet en række dilemmaer, som lægger op til debat om vores teknologiske nutid og fremtid. Fire af dem kan du se her.

 

Er dette inden for din dataetiske grænse? Ja, nej måske.
Coronakrisen 2021 I efteråret raser Covid-19 i sin fjerde bølge – værre end nogensinde. Det danske sundhedssystem er under ekstremt pres og de gængse virkemidler er utilstrækkelige. Man beslutter at indføre en række teknologiske løsninger for at identificere og inddæmme smitte samt prioritere ved indlæggelser: Visuel temperatur-id, tvungen smitteapp og triage-algoritmer. • Visuel temperatur-id består af kameraer  suppleret med manuel kontrol. • Apple og Google gør Covid-19-registreringen  obligatorisk som en del af styresystemet,  data lagres centralt, og der kan ikke slukkes for dataindsamling. • Triage-algoritmen beregner en teoretisk livslængde baseret  på livsstilsfaktorer og bruges til at prioritere patienter. • Hvis der ikke gøres noget, forventes det, at sundhedssystemet  inden for 6-8 uger ikke længere kan klare presset. • Borgerrettighedsaktivister påpeger, at basale rettigheder brydes, og tvivler  på, at det er en god idé at lade Apple og Google håndtere dataindsamling.
Kunstige chefer Din arbejdsplads har længe – uden at sige det – brugt kunstig intelligens til at støtte mellemledernes beslutninger. Systemet har lært medarbejdernes styrker og svagheder at kende. Ledelsen beslutter at reducere antallet af mellemledere og lade maskinen tage over. Din nye chef er en AI. • AI udpeger de medarbejdere, hvis interesser, ambitioner og kompetencer  bedst matcher virksomhedens behov, og sikrer, at ledelse sker på basis af  objektive kriterier og ikke på chefens fordomme og usaglige præferencer. • Det har vist sig, at maskinen faktisk træer bedre og mere rationelle  beslutninger end mellemlederne. • Den kan dog ikke forklare, hvordan den når frem til beslutningerne • Man kan heller ikke diskutere med maskinen, hvis man mener,  den har taget fejl.
Bekæmp klimakrisen med data Som en del af regeringens ambitiøse klimaplan ønsker man at nudge borgerne til bedre klimaadfærd. Myndighederne har allerede talrige data om den enkelte borgers adfærd og ønsker at bruge disse til at beregne en “klimakarakter” (KK), som kan fortælle hver borger om deres personlige klimaaftryk. • Beregningen fødes af data fra oentlige registre, fx elforbrug fra EnergiNet  og kørselsdata fra politiets netværk af nummerpladelæsere. • Borgeren kan vælge at bidrage med adfærdsdata fra Apple Watch, Fitbit og  andre kommercielle devices og apps, som også bruges af sundhedsvæsenet. • Jo bedre klimaadfærd, des højere KK vil borgeren opnå. • Borgere med høj KK vil opleve fordele, herunder lavere moms på bæredygtige  fødevarer, billigere oentlig transport og billigere opladning af elbiler. • Vælger borgeren at afgive flere adfærdsdata, giver det i sig  selv en højere KK.
Sundere og friere borgere Som en del af Sikkerhedspakke 3.0 er der opsat overvågningskameraer med ansigtsgenkendelse på alle oentlige institutioner. En ny algoritme kan bruge ansigtsbillederne til at vurdere borgernes sundhed og mentale tilstand. Derved er det muligt at en yde en eektiv proaktiv sundhedsfremmende indsats over for den enkelte borger – en fordel både for samfund og borger. • Algoritmen vurderer borgerne efter 5-faktormodellen og måler  neuroticisme, udadvendthed, åbenhed, venlighed og samvittighedsfuldhed. • Tidlig diagnosticering og forudsigelse vil være et vigtigt værktøj  i behandling af borgerne. • Algoritmen vil medføre væsentlige besparelser i form af bedre screening  og diagnosticering. • Data fra algoritmen bliver automatisk tilføjet til den fælles elektroniske  patientjournal. • Borgeren kan se sin sundhedsvurdering på ”Min Side” på sundhed.dk

Illustration> Mikkel Henssel

TEMA

Denne artikel er en del af et tema om demokratiske algoritmer:
Adas drøm blev til virkelighed
Det menneskelige kompas
Dataetiske dilemmaer
Algoritmer skal være legitime


Læs også...

Mennesker har drømt om at opfinde en intelligent maskine siden oldtiden, men det var først i 1956, at begrebet ’kunstig intelligens’ blev opfundet.…

Det er ikke helt let at definere, hvad kunstig intelligens egentlig er – men spørgsmålet er, om vi overhovedet ved, hvad den menneskelige intelligens…

Hvorfor er AI ikke intelligent – og hvad er kunstig intelligens så, hvis det ikke er intelligent? Hvor ikke-intelligent intelligent er det reelt i…

Hvis du er uheldig og bliver syg, imens du holder ferie, er det vigtigt, at du husker at melde dig syg. Men får du løn under sygdommen, og kan du få…

Kvinder er et sjældent syn på datamatikeruddannelsen, men Gülsüm og Nuriye Erdogan er med til at ændre statistikken. De to søstre glæder sig til at…

Virtuel kandidat stiller op til det britiske parlamentsvalg.

Chipsproducenten Nvidia ræser forbi giganterne Microsoft og Apple og er nu det mest værdifulde selskab i verden.

Hvordan er det gået med AI Pin og r1? PROSAs gadgetnørd og legebarn, forbundssekretær Mirza Cirkinagic, gør status.

Gülsüm og Nuriye "the weird kids" i skolegården. De blev mobbet, fordi de elskede at game, men i dag har Gülsüm og Nuriye fundet en kæmpe styrke i at…

Desværre, afkølet rosé og en iskold fadøl er ikke en del af løsningen på at give slip på travlhed og stress i sommerferien – tværtimod. Stressekspert…