Guide

Dataetiske dilemmaer

Et dataetisk dilemma er en problemstilling, hvortil der ikke findes et enkelt moralsk bestemt svar, og hvor vi eksempelvis skal foretage en afvejning mellem godt og ondt, eller hvor vi ved at gøre noget godt for fællesskabet kommer til at skade andre.

Dilemmaerne kan også opstå, når vi ikke evner at forstå overvågningskapitalismens konsekvenser eller ikke har dannelsen til at overskue rækkevidden af den teknologi, vi implementerer.

Kim Escherich, der AI-dataetisk rådgiver i IBM Danmark, har udviklet en række dilemmaer, som lægger op til debat om vores teknologiske nutid og fremtid. Fire af dem kan du se her.

 

Er dette inden for din dataetiske grænse? Ja, nej måske.
Coronakrisen 2021 I efteråret raser Covid-19 i sin fjerde bølge – værre end nogensinde. Det danske sundhedssystem er under ekstremt pres og de gængse virkemidler er utilstrækkelige. Man beslutter at indføre en række teknologiske løsninger for at identificere og inddæmme smitte samt prioritere ved indlæggelser: Visuel temperatur-id, tvungen smitteapp og triage-algoritmer. • Visuel temperatur-id består af kameraer  suppleret med manuel kontrol. • Apple og Google gør Covid-19-registreringen  obligatorisk som en del af styresystemet,  data lagres centralt, og der kan ikke slukkes for dataindsamling. • Triage-algoritmen beregner en teoretisk livslængde baseret  på livsstilsfaktorer og bruges til at prioritere patienter. • Hvis der ikke gøres noget, forventes det, at sundhedssystemet  inden for 6-8 uger ikke længere kan klare presset. • Borgerrettighedsaktivister påpeger, at basale rettigheder brydes, og tvivler  på, at det er en god idé at lade Apple og Google håndtere dataindsamling.
Kunstige chefer Din arbejdsplads har længe – uden at sige det – brugt kunstig intelligens til at støtte mellemledernes beslutninger. Systemet har lært medarbejdernes styrker og svagheder at kende. Ledelsen beslutter at reducere antallet af mellemledere og lade maskinen tage over. Din nye chef er en AI. • AI udpeger de medarbejdere, hvis interesser, ambitioner og kompetencer  bedst matcher virksomhedens behov, og sikrer, at ledelse sker på basis af  objektive kriterier og ikke på chefens fordomme og usaglige præferencer. • Det har vist sig, at maskinen faktisk træer bedre og mere rationelle  beslutninger end mellemlederne. • Den kan dog ikke forklare, hvordan den når frem til beslutningerne • Man kan heller ikke diskutere med maskinen, hvis man mener,  den har taget fejl.
Bekæmp klimakrisen med data Som en del af regeringens ambitiøse klimaplan ønsker man at nudge borgerne til bedre klimaadfærd. Myndighederne har allerede talrige data om den enkelte borgers adfærd og ønsker at bruge disse til at beregne en “klimakarakter” (KK), som kan fortælle hver borger om deres personlige klimaaftryk. • Beregningen fødes af data fra oentlige registre, fx elforbrug fra EnergiNet  og kørselsdata fra politiets netværk af nummerpladelæsere. • Borgeren kan vælge at bidrage med adfærdsdata fra Apple Watch, Fitbit og  andre kommercielle devices og apps, som også bruges af sundhedsvæsenet. • Jo bedre klimaadfærd, des højere KK vil borgeren opnå. • Borgere med høj KK vil opleve fordele, herunder lavere moms på bæredygtige  fødevarer, billigere oentlig transport og billigere opladning af elbiler. • Vælger borgeren at afgive flere adfærdsdata, giver det i sig  selv en højere KK.
Sundere og friere borgere Som en del af Sikkerhedspakke 3.0 er der opsat overvågningskameraer med ansigtsgenkendelse på alle oentlige institutioner. En ny algoritme kan bruge ansigtsbillederne til at vurdere borgernes sundhed og mentale tilstand. Derved er det muligt at en yde en eektiv proaktiv sundhedsfremmende indsats over for den enkelte borger – en fordel både for samfund og borger. • Algoritmen vurderer borgerne efter 5-faktormodellen og måler  neuroticisme, udadvendthed, åbenhed, venlighed og samvittighedsfuldhed. • Tidlig diagnosticering og forudsigelse vil være et vigtigt værktøj  i behandling af borgerne. • Algoritmen vil medføre væsentlige besparelser i form af bedre screening  og diagnosticering. • Data fra algoritmen bliver automatisk tilføjet til den fælles elektroniske  patientjournal. • Borgeren kan se sin sundhedsvurdering på ”Min Side” på sundhed.dk

Illustration> Mikkel Henssel

TEMA

Denne artikel er en del af et tema om demokratiske algoritmer:
Adas drøm blev til virkelighed
Det menneskelige kompas
Dataetiske dilemmaer
Algoritmer skal være legitime


Læs også...

På få minutter komponerede Ole Tange en PROSA-slagsang med tekst fra ChatGPT, og med musik, sang, beats og kor fra Udio.com. "Det fungerer, det er…

Natasha Friis Saxberg er en af de mest markante stemmer, når det handler om at sætte dagsordener inden for it og tech herhjemme. Hun er direktør for…

Selvom Anna igen og igen fortalte sine ledere, at den kode, hun og kollegerne arbejdede med, ikke var god nok, blev der ikke lyttet – men der blev…

Dagligt hører vi om nye hackerangreb, og frygten for, at store angreb kan lægge vores samfund ned, bliver mere og mere reel. Nye it-sikkerhedsregler…

I år har 5.187 personer søgt ind på en it-uddannelse via kvote 2. Det er 10 pct. flere end i 2023.

Den to-årige overenskomst for ansatte i staten er endelig forhandlet på plads for de enkelte organisationer. For ansatte på PROSAs overenskomst…

33-årige Ahmed Zewain drømte om at blive astronom eller astrofysiker, men i dag laver han AI-algoritmer. Han er god til matematik – ikke sådan…

Det er en leg at kode for Simon Moe Sørensen – men det er ikke nok, at du laver verdens flotteste kode, hvis du gerne vil være en succesfuld data…

Politisk rådgiver og talnørd hos PROSA, Ole Tange, giver her en hurtigt introduktion til kryptering.

Musk sagsøger ChatGPT, Instagram mest downloadede app, Netcompany-sagen ruller videre, flere får terapi af chatbots, Apple får kæmpebøde fra Vestager,…