Guide

Dataetiske dilemmaer

Et dataetisk dilemma er en problemstilling, hvortil der ikke findes et enkelt moralsk bestemt svar, og hvor vi eksempelvis skal foretage en afvejning mellem godt og ondt, eller hvor vi ved at gøre noget godt for fællesskabet kommer til at skade andre.

Dilemmaerne kan også opstå, når vi ikke evner at forstå overvågningskapitalismens konsekvenser eller ikke har dannelsen til at overskue rækkevidden af den teknologi, vi implementerer.

Kim Escherich, der AI-dataetisk rådgiver i IBM Danmark, har udviklet en række dilemmaer, som lægger op til debat om vores teknologiske nutid og fremtid. Fire af dem kan du se her.

 

Er dette inden for din dataetiske grænse? Ja, nej måske.
Coronakrisen 2021 I efteråret raser Covid-19 i sin fjerde bølge – værre end nogensinde. Det danske sundhedssystem er under ekstremt pres og de gængse virkemidler er utilstrækkelige. Man beslutter at indføre en række teknologiske løsninger for at identificere og inddæmme smitte samt prioritere ved indlæggelser: Visuel temperatur-id, tvungen smitteapp og triage-algoritmer. • Visuel temperatur-id består af kameraer  suppleret med manuel kontrol. • Apple og Google gør Covid-19-registreringen  obligatorisk som en del af styresystemet,  data lagres centralt, og der kan ikke slukkes for dataindsamling. • Triage-algoritmen beregner en teoretisk livslængde baseret  på livsstilsfaktorer og bruges til at prioritere patienter. • Hvis der ikke gøres noget, forventes det, at sundhedssystemet  inden for 6-8 uger ikke længere kan klare presset. • Borgerrettighedsaktivister påpeger, at basale rettigheder brydes, og tvivler  på, at det er en god idé at lade Apple og Google håndtere dataindsamling.
Kunstige chefer Din arbejdsplads har længe – uden at sige det – brugt kunstig intelligens til at støtte mellemledernes beslutninger. Systemet har lært medarbejdernes styrker og svagheder at kende. Ledelsen beslutter at reducere antallet af mellemledere og lade maskinen tage over. Din nye chef er en AI. • AI udpeger de medarbejdere, hvis interesser, ambitioner og kompetencer  bedst matcher virksomhedens behov, og sikrer, at ledelse sker på basis af  objektive kriterier og ikke på chefens fordomme og usaglige præferencer. • Det har vist sig, at maskinen faktisk træer bedre og mere rationelle  beslutninger end mellemlederne. • Den kan dog ikke forklare, hvordan den når frem til beslutningerne • Man kan heller ikke diskutere med maskinen, hvis man mener,  den har taget fejl.
Bekæmp klimakrisen med data Som en del af regeringens ambitiøse klimaplan ønsker man at nudge borgerne til bedre klimaadfærd. Myndighederne har allerede talrige data om den enkelte borgers adfærd og ønsker at bruge disse til at beregne en “klimakarakter” (KK), som kan fortælle hver borger om deres personlige klimaaftryk. • Beregningen fødes af data fra oentlige registre, fx elforbrug fra EnergiNet  og kørselsdata fra politiets netværk af nummerpladelæsere. • Borgeren kan vælge at bidrage med adfærdsdata fra Apple Watch, Fitbit og  andre kommercielle devices og apps, som også bruges af sundhedsvæsenet. • Jo bedre klimaadfærd, des højere KK vil borgeren opnå. • Borgere med høj KK vil opleve fordele, herunder lavere moms på bæredygtige  fødevarer, billigere oentlig transport og billigere opladning af elbiler. • Vælger borgeren at afgive flere adfærdsdata, giver det i sig  selv en højere KK.
Sundere og friere borgere Som en del af Sikkerhedspakke 3.0 er der opsat overvågningskameraer med ansigtsgenkendelse på alle oentlige institutioner. En ny algoritme kan bruge ansigtsbillederne til at vurdere borgernes sundhed og mentale tilstand. Derved er det muligt at en yde en eektiv proaktiv sundhedsfremmende indsats over for den enkelte borger – en fordel både for samfund og borger. • Algoritmen vurderer borgerne efter 5-faktormodellen og måler  neuroticisme, udadvendthed, åbenhed, venlighed og samvittighedsfuldhed. • Tidlig diagnosticering og forudsigelse vil være et vigtigt værktøj  i behandling af borgerne. • Algoritmen vil medføre væsentlige besparelser i form af bedre screening  og diagnosticering. • Data fra algoritmen bliver automatisk tilføjet til den fælles elektroniske  patientjournal. • Borgeren kan se sin sundhedsvurdering på ”Min Side” på sundhed.dk

Illustration> Mikkel Henssel

TEMA

Denne artikel er en del af et tema om demokratiske algoritmer:
Adas drøm blev til virkelighed
Det menneskelige kompas
Dataetiske dilemmaer
Algoritmer skal være legitime


Læs også...

Tusindvis af børn og unge ser med, når William Karlberg og hans kolleger tager politiuniformen på og livestreamer en gamingaften eller lægger en…

PROSA kæmper for en 30 timers arbejdsuge, for det vil komme både den enkelte, virksomhederne og samfundet til gode. Samtidig trænger fagforeningerne…

Vores samfund er ikke gearet til en 30 timers arbejdsuge, og derfor risikerer medarbejdere på nedsat tid at komme i problemer, hvis de på et tidspunkt…

"Arbejd, arbejd!" synger Bikstok Røgsystem intenst. Men er sandheden, at vi skal arbejde mer', mer' og endnu mer'? I øjeblikket er vores arbejdsliv…

Hos Abtion arbejder medarbejderne kun 30 timer om ugen, og de har fri hver eneste fredag. Extreme Programming, semi-faste arbejdstider og pomodoro er…

I marts kunne italienerne slå op i en avis, der udelukkende er blevet til i hænderne på kunstig intelligens.

Se travl ud, fyld Outlook-kalenderen med møder, ligegyldige eller ej, virk småstresset og optaget, men lav samtidig mindre. Generation Z slår igen med…

Virksomheder i Norden har i stigende grad taget kunstig intelligens til sig. På bare et halvt år er antallet vokset fra 31 til 68 procent. Til gengæld…

Sarah Wynn-Williams arbejdede for Facebook fra 2011 til 2018 blandt andet som direktør for global offentlig politik. I en ny kontroversiel bog…

Fremtiden er her allerede, men den er ulige fordelt. Især når det handler om AI-kapløbet, hvor USA og Kina er i front, og hvor den bedste behandling…