PROSAs formand til delegeretmøde 2023
TEMA

PROSAs formand - drømmer om flere aktive

Hvordan man kan få flere aktive medlemmer, var et af de emner, som ivrigt blev diskuteret på årets delegeretforsamling. Blandt andre emner var, hvordan foreningen kan arbejde for en 30-timers arbejdsuge og - måske - et nyt navn.

Noget af det, jeg vil kæmpe for de kommende år, er at få flere til at være aktive i PROSA. At hjælpe til med et generationsskifte, fortæller formanden.
- Niels Bertelsen

Der var højlydte klapsalver, da Niels Bertelsen blev genvalgt som formand for PROSA på årets delegeretforsamling. Med 59 delegerede var der et fint fremmøde til årets forsamling, men medlemmernes deltagelse er for nedadgående. Og netop de få aktive er et vigtigt område for formand Niels Bertelsen.

- Noget af det, jeg vil kæmpe for de kommende år, er at få flere til at være aktive i PROSA. At hjælpe til med et generationsskifte, fortæller formanden.

Med ikke mindre end 14 år som formand har Niels Bertelsen oplevet med- og modgang i PROSA, og en af de store udfordringer, PROSA står over for, er, at det bliver sværere at finde medlemmer, der har lyst til at være aktive i udvalg og bestyrelser. Og det er et problem ifølge formanden:

- Vi er jo en fagforening, der har en selvforståelse af, at vi har mange aktive. Det ligger i PROSAs dna, at det skal være medlemmerne, der beslutter, hvad vi skal arbejde for, og som er med i arbejdet. Derfor skal vi blive bedre til at engagere medlemmerne og særligt de unge.

- Også coronaepidemien har ændret måden, vi er sammen på. Der er færre PROSA-medlemmer, der deltager på vores fysiske arrangementer. Til gengæld er der mange flere, der deltager online. Og det er en erfaring, vi skal bruge konstruktivt, siger Niels Bertelsen, der forudser flere online- og hybridmøder – også i det frivillige aktivitetsmiljø.

Mere fokus på enkeltsager kan aktivere medlemmerne
Det er ikke kun PROSA, der har svært ved at engagere medlemmer i det frivillige arbejde, det er et tydeligt billede hos mange organisationer. Derfor skal vi også overveje måden vi arbejder med frivillige på, kommer det fra Niels Bertelsen. Måske skal PROSA tilbyde flere og andre måde, medlemmerne kan være aktive på.

- I stedet for altid at nedsætte et udvalg eller en arbejdsgruppe skal vi måske have mere fokus på enkeltsager. Det kan være, vi skal lave en jobbørs eller en aktivitetsbørs, så folk kan engagere sig i lige præcis det, de ønsker, siger han.

Med større fokus på enkeltsager behøver man ikke som frivillig at forpligte sig til mange møder og potentielt en masse arbejde, man ikke synes er helt så interessant.

Niels Bertelsen understreger dog, at der altid skal være de formelle udvalg og bestyrelser, for selv om der ikke er så mange aktive i dem, så er det vigtigt, at udvalgene er der, da de skaber det demokratiske grundlag i foreningen.

Ifølge Niels Bertelsen så vi et tydeligt eksempel på, hvordan enkeltsager kan engagere folk, da regeringen sidste år foreslog at skære i dagpengesatsen for unge. Den udmelding fik en række unge medlemmer til at få lavet en protestsang, som blev sunget uden for FH's hovedkvarter, og en postkortkampagne, som blev sendt til både folketingspolitikerne og de valgte i FH.

- Der var det netop en sag, som var meget vigtig for gruppen, som så selv reagerede på den. Og de kunne hurtigt se resultatet af deres protester, siger han.

Ud over genvalg af Niels Bertelsen som formand blev følgende valgt på weekendens delegeretforsamling:

Curt Kjærsgaard Raavig er ny næstformand. Han erstatter Hanne Lykke Jespersen, som træder tilbage efter 12 år på posten som organisatorisk næstformand.

Tre kendte forbundssekretærer blev genvalgt. Det drejer sig om Henrik Jacobsen, Amanda Christiansen og Morten Rønne. Mirza Cirkinagic blev for første gang valgt som ny forbundssekretær. Bjørn Vitoft genopstillede ikke som forbundssekretær.

Arbejdsplan med fem fokusområder
Arbejdet med at aktivere flere medlemmer er funderet i den arbejdsplan, der blev vedtaget på delegeretforsamlingen. Det betyder, at det er et område, hovedbestyrelsen og organisationen forpligter sig på at arbejde med de kommende to år.

Alle arbejdsplanens fokusområder kan ses her:

1. Medlemsfremgang og medlemsudvikling: 20.000 medlemmer i 2030

PROSAs medlemsvækst er stagneret de sidste år, så samtidig med at it-markedet er steget markant i mange år, er PROSAs medlemstal ikke steget i samme grad.

Vi har brug for at være mange medlemmer, så vi står stærkere i forhandlinger og kan give vores medlemmer relevante tilbud og servicer.

2. Digitalisering med omtanke

Der sker en stadig stigende grad af digitalisering af alle aspekter af samfundet. Det er vigtigt, at vi bruger digitaliseringen på en ansvarlig måde og tager udgangspunkt i de stærke demokratiske værdier, som vores samfund bygger på.

3. Det organiserende arbejde

PROSA vil arbejde for, at medlemmerne kan mødes på deres arbejdspladser og studiesteder. Dette gøres blandt andet ved at udvide tilbuddene til studieforeninger og personaleklubber, hvor medlemmerne har mulighed for selv at skabe aktiviteter med støtte fra PROSA.

4. Arbejdslivet for it-professionelle

PROSA skal være en uomgængelig aktør, når it-arbejdsmarkedet skal diskuteres, og løsninger på udfordringerne på it-arbejdsmarkedet skal identificeres og formuleres.

Her er der tale om emner som workbalance og stress, atypiske ansættelser/platformsøkonomi, social dumping og udenlandsk arbejdskraft, udbudsregler, kompetenceudvikling/ efteruddannelse og indsatsen for at få flere kvinder i it-faget.

5. PROSA eksternt og internt

Vi ønsker, at PROSA består af aktive og engagerede medlemmer. Vi har brug for den viden og de idéer, som vores medlemmer har, men der er færre og færre medlemmer, der ønsker at være aktive. Derfor skal vi arbejde på at organisere os, så flere har lyst til at være med.  

 


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…