Hammeren er faldet tungt over nogle af verdens største techvirksomheder i de senere år. To gange er Google blevet idømt rekordbøder på først 18 milliarder kroner i 2017 og så 32 milliarder kroner i 2018 for at misbruge sin dominerende stilling på markedet. Og selv Apple kunne formentlig mærke det på bundlinjen, da de i 2018 blev pålagt at betale 100 milliarder kroner tilbage i skyldig europæisk skat.
I alle tre tilfælde er bøden udstedt af EU’s konkurrencemyndigheder. Nærmere bestemt Margrethe Vestager, der siden 2014 har været EU’s konkurrencekommissær. Og at det lige er techbranchen, der står for skud, er ikke nogen tilfældighed. Vestager har netop fokuseret sin indsats på digitale virksomheder, fordi de i høj grad former vores verden i disse år, men hun understreger, at grundlaget for at gribe ind over for de store virksomheder og bekæmpe monopoler og karteller er helt enkelt.
– Det handler om ret og rimelighed. Der skal være fair konkurrenceforhold i Europa, siger hun.
For at understrege sin pointe trækker hun tråde tilbage til de første europæiske traktater, der blev nedfældet efter Anden Verdenskrig.
– Europa vil have en social markedsøkonomi. Det er vores type af kapitalisme. Vi har viljen til at lægge bånd på markedet, for markedet skal tjene borgerne, siger Margrethe Vestager.
Men det er ofte langstrakte og komplicerede sager, og når den digitale udvikling samtidig går så stærkt, så må EU’s konkurrencemyndigheder hele tiden bestræbe sig på at blive hurtigere ved havelågen.
– Når man åbner sådan en skattesag, så er det første, man har lyst til, at lukke den igen. For det er lavet så kompliceret, at det er for meget af det gode. Men det er vigtigt at grave sig ned i de super indviklede måder, som virksomheder kan organisere sig på ved at have afdelinger i en række forskellige lande. I øjeblikket kigger vi på IKEA – den kendte virksomhed fra Liechtenstein, hvor den har sit hovedsæde, siger hun sarkastisk.
Ingen europæisk jantelov
Når det er sagt, så er der ikke noget forbud mod, at store virksomheder har succes i Europa, fastslår konkurrencekommissæren.
– Der er ikke skrevet sådan en europæisk jantelov ind i traktaten, hvor man ikke må blive for stor og skal tage hensyn til andre. Sådan gør vi ikke. Hvis du har noget, som forbrugerne godt kan lide, så vokser du. Det er helt i orden. Men dér, hvor man kan mærke, at vi er europæere, det er, at hvis du bliver rigtig stor, så får du også et særligt ansvar. Du må ikke misbruge din dominerende stilling, siger Margrethe Vestager.
Og lige netop dét er kernen i hendes indsats for at få Google til at opføre sig ordentligt. I den første sag mener EU’s konkurrencemyndigheder, at Google har eksponeret sin egen indkøbstjeneste – Google Shopping – højere end konkurrenterne. Det vil sige, at når forbrugere har søgt efter produkter på nettet, så har Google fremhævet sine egne tjenester og annoncer over konkurrenterne, som er endt længere nede blandt søgeresultaterne.
– Det, vi mener at kunne bevise, er, at Google har promoveret sig selv og placeret andre virksomheder på sådan cirka side fire i søgeresultatet. Og det er frygtelig effektivt, hvis man placerer sine konkurrenter et sted, hvor de færreste kigger, siger Margrethe Vestager og drager en parallel til den fysiske verden:
– Mange af de virksomheder, der har klaget til os, sammenligner det med, at de har fået fjernet deres butiksskilt af Google, som også har kalket butiksvinduerne over, låst døren og sagt held og lykke.
Android som ensporet motorvej
I den anden sag mener kommissæren, at Google gør sig skyldig i konkurrenceforvridning i forbindelse med selskabets Android-styresystem til mobiltelefoner ved ulovligt at lægge pres på telefonproducenter for at gøre Googles søgemaskine dominerende på markedet.
Vestager betegner Android som ”et fremragende operativsystem baseret på open source”, men hun kritiserer, at Google samtidig har gjort sin egen søgemaskine og browseren Google Chrome til et krav, hvis en telefonproducent ønsker en app-store i form af Google Play.
For det andet har Google angiveligt betalt telefonproducenterne for at levere deres Android-telefoner med flere Google-tjenester installeret i forvejen, så trafikken fra brugerne ledes ind på Googles søgemaskine.
Og for det tredje har Google forhindret andre styresystemer i at vinde udbredelse ved at fortælle telefonproducenterne, at de i givet fald vil blive nægtet adgang til samtlige Googles produkter.
– Kombinationen af, at det er meget dyrt at gøre noget andet, og at det kan have meget vidtrækkende konsekvenser, betyder, at Android – som jo er open source – sådan set blev fuldstændig lukket inde på denne her ensporede motorvej, siger Margrethe Vestager.
Stadig mere digitale virksomheder
Samtidig påpeger hun, at de digitale virksomheder i gennemsnit kun betaler ni procent i skat i EU, hvor andre virksomheder betaler 23 procent.
– Det er ikke i orden, siger Margrethe Vestager, der derfor vil opdatere grundbegreberne i den europæiske virksomhedsskattelov, så den også står bøjet i neon i den digitale verden.
– Sådan at alle kan forstå, hvordan værdi skabes, og hvad det vil sige at være til stede i et land, så man faktisk skal betale sin skat. Og når det er vigtigt, så er det jo ikke kun, fordi der er nogle virksomheder, der er digitale, men fordi alle virksomheder bliver stadig mere digitale, forklarer Margrethe Vestager, der efterlyser større årvågenhed og realitetssans med de ting, der foregår digitalt.
– Hvis der kommer en person ind i et lokale og begynder at dele børneporno ud, så er der ret stor sandsynlighed for, at det vil slutte i løbet af ti sekunder. Men hvis det foregår i den digitale verden, så er der risiko for, at det kan få lov at blive ved. Derfor må det være sådan, at de ting, som vi demokratisk har gennemdiskuteret og besluttet i den virkelige verden, også gælder i den digitale. Det skal være demokratiets retningslinjer, der gælder. Ikke techverdenens, fastslår Margrethe Vestager, der også sender en opfordring til forbrugerne af de digitale tjenester:
– Vi bliver nødt til at komme derhen, hvor vi får så veludviklet en sans for, hvad vores data er værd, at vi siger, at ’jeg vil hellere betale med mine hårdt beskattede danske lønkroner, end jeg vil levere mine data’.
Artiklen er skrevet på baggrund af Margrethe Vestagers oplæg på Journalisternes Fagfestival i Odense i november 2018.