Jeg har tidligere slået til lyd for, at trangen til at registrere og overvåge danske borgere er kommet ud af kontrol, og jeg har opfordret til, at der indføres en pause i den grasserende mængde af registreringer og samkøringer, der foregår i det offentlige.
Min opfordring ser desværre ud til at være faldet på stenet grund. Brugen af de enorme mængder af data, der indsamles om os alle sammen, bliver ved med at overgå fantasien, og det lader til, at trangen er både umættelig og ustoppelig.
Seneste påfund fra regeringen er at overvåge alle familier i et gigantisk registreringssystem. Med det prisværdige formål at sikre, at børn får den bedst tænkelige opvækst, skal kommunerne pålægges at samkøre store mængder af data over børn og deres forældre.
Målet med øvelsen er at opdage udsatte børn så tidligt som muligt, eller som det hedder: ”dataunderstøttet tidlig opsporing af udsatte børn”. Midlet er at bruge kunstig intelligens til at lave en tæt digital profilering med point til alle familier med mindre børn i landets kommuner.
Udgangspunktet for pointsystemet er taget fra Gladsaxe, hvor der er blevet identificeret en lang række risikoindikatorer i de forskellige forvaltningers registre. Det gælder blandt andet forældres tilknytning til et jobcenter, nationalitet, faderskabsforhold, boligforhold, flyttemønstre og misbrugshistorik. Og børnenes udeblivelse fra tandlægen eller sundhedsplejersken, bevillinger til særlig støtte, behov for psykologisk støtte og privatpasning i hjemmet. Alle stærkt personlige oplysninger, som køres sammen, og hvor hver risikoindikator får en pointscore. Familier med mange point skal have tilbud om hjælp og vejledning fra kommunen. I de grelle tilfælde skal der laves børnefaglige undersøgelser.
De nye muligheder for samkøring kan indføres gennem en udstedelse af en ministeriel bekendtgørelse, hvilket hænger sammen med indførelsen af den ny databeskyttelseslov. Her åbnes for, at denne type initiativer kan gennemføres uden demokratisk kontrol eller debat. Og borgerne vil alene blive orienteret om, at myndighederne vil overvåge dem, når samkøringen af data sker i såkaldt kontroløjemed.
Det er både forbløffende og foruroligende, at trangen til at registrere og overvåge er blevet så voldsom. Men det hænger nok sammen med det syn, som familiechefen i Gladsaxe giver udtryk for gennem udtalelsen: ”Men vi bevæger os ind i en tidsalder, hvor borgere skal vænne sig til, at deres data anvendes til flere ting. Og målet helliger midlet her.” Med den argumentation er det svært at se, hvor det stopper henne. Der er sikkert mange gode formål, der kan opnås, hvis vi bare øger dataindsamlingen og sammenkørslerne. Men er det virkelig sådan et samfund, vi gerne vil have? Ikke efter min mening, og vi skal nødigt ende som Kina, hvor de også er ved at indføre pointsystemer, som øger den sociale kontrol med borgerne, og som kan medføre tab af rettigheder, hvis magthaverne mener, man opfører sig forkert.