For nogle år siden, midt i disruption-æraen, faldt jeg over en undersøgelse, hvor man havde spurgt forskellige medarbejdere, om de hellere ville have en softwarerobot som chef end et menneske.
31 procent af amerikanske medarbejdere svarede ja. 19 procent af danskerne. Og måske det er forståeligt i en verden fyldt med dårlige ledere, så vi foretrækker den logiske robot.
Det skal nok blive virkelighed. I disse år ser vi masser af såkaldte Employee Engagement-platforme, som har til formål at få os alle sammen til at trives og udføre vores arbejde bedre og klogere. De hjælper, nudger, rådgiver os til bedre tidsudnyttelse og et bedre arbejdsliv.
Men de repræsenterer også et foruroligende niveau af virksomhedsintern masseovervågning, som vi ikke har set tidligere. De indsamler store mængder information om medarbejderens adfærd, som kan bruges til mange formål – og ikke alle til medarbejderens egen fordel.
De allerværste i kategorien analyserer, hvordan vi arbejder, hvad vi bruger vores tid på, og er i stand til at fortælle ledelsen, om det enkelte individ er tilstrækkeligt produktiv. Bliver lederen nysgerrig, kan vedkommende bruge platformen til at kigge direkte med på medarbejderens skærm. Så vær beredt på til næste MUS-samtale at forklare, hvorfor du bruger 13 procent af arbejdstiden på en uproduktiv applikation som Facebook.
Dén form for overvågning bruges nok ikke i større omfang i danske virksomheder endnu – eller ingen vil i det mindste indrømme det. Men masseovervågning tager som bekendt mange former og ses ofte indpakket i positiv digitaliseringslingo, som man ikke kan sige nej til. Tidligere i år præsenterede Microsoft produktet Viva, der beskrives som en “platform til medarbejderoplevelser”, der “skaber en kultur, som giver medarbejdere og teams mulighed for at yde deres bedste”.
Masseovervågning tager som bekendt mange former
Oven på Covid-forskrækkelsen, hvor vi alle blev sendt hjem, og ledelsen mistede forbindelsen til os, blev der masser af plads til omsorgsfulde overvågningsplatforme, der kan skabe et bedre arbejdsliv. Så Viva holder øje med, hvordan du arbejder, og husker dig på at tage en pause, lave en kaffeaftale med kollegaen nede fra salgsafdelingen, eller at du lovede noget i en mail i marts måned, som du ikke lige fik skrevet ned. Eller foreslår dig en spritny mindfulness-meditationsøvelse.
Alt imens din leder bag skærmen betragter dig fra sit Viva Insights dashboard og studerer arbejdsmønstre, der kan føre til, at “medarbejdere bliver udbrændte og stressede” eller har “for mange møder eller for lidt fokustid”.
Spørgsmålet er, om alt dette ikke bare er en undskyldning for endnu mere dårlig ledelse. At vi fejltolker, hvad der skaber velfungerende virksomhedskulturer og passionerede medarbejdere, fordi vi tror, at det bare kan købes som en softwarepakke. At vi ikke forstår, at vi måske begår en gigantisk bjørnetjeneste ved at udlicitere ledelsen til softwarerobotter.
I øvrigt er det interessant, at når man googler “Microsoft Viva”, vil Google foreslå søgetermen “Microsoft Viva disable” som den øverste mulighed på listen. Så der er åbenbart flere, som gerne vil af med virksomhedsintern masseovervågning.
Skal vi gætte på, at det ikke er lederne?
I næste nummer skriver Pernille Tranberg, der er medstifter af DataEthics, om dataetiske dilemmaer.