Arbejdstid

Dødsensfarligt arbejde

Risikoen for fatale hjertesygdomme stiger voldsomt, hvis du arbejder for meget, viser nyt studie fra WHO og ILO.

Arbejder du 55 eller flere timer om ugen, har du anslået en 35 procent højere risiko for slagtilfælde og en 17 procent højere risiko for at dø af hjertesygdomme sammenlignet med en, der arbejder 35 til 40 timer om ugen. Det viser en ny rapport fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og FNs internationale arbejdsorganisation (ILO).

Det er første gang, at der bliver foretaget en global undersøgelse af risikoen ved at arbejde for meget.

Rapporten konkluderer, at de meget lange arbejdsdage udgør en tredjedel af den samlede anslåede arbejdsrelaterede sygdomsbyrde. I 2016 førte timerige arbejdsdage til anslået 745.194 dødsfald som følge af slagtilfælde og hjertesygdom. Der er tale om en stigning på 29 procent siden 2000, lyder beregningen. Hele 72 procent af dødsfaldene var blandt mænd.

Intet job er værd at risikere et slagtilfælde eller hjertesygdom for
- Tedros Adhanom Ghebreyesus, WHOs generalsekretær

De skadelige virkninger af stress er relativt velkendte, og et EU-direktiv forbyder da også en ugentlig arbejdsuge på mere end 48 timer gennemsnitligt over en periode på 4 måneder.

Men det er vist ingen hemmelighed, at direktivet ikke altid overholdes – heller ikke i Danmark.

WHO’s undersøgelse dækker tal fra 2020, og Tedros Adhanom Ghebreyesus, der er generalsekretær i WHO, advarer i en pressemeddelelse om, at coronakrisen kan have ført til flere længere arbejdsdage:

”Covid-19-pandemien har væsentligt ændret på måden, folk arbejder. Hjemmearbejde er blevet normen i mange erhverv, hvilket ofte udvisker grænserne mellem hjemmetid og arbejde”, siger han og fortsætter: ”Men intet job er værd at risikere et slagtilfælde eller hjertesygdom for. Regeringer, arbejdsgivere og ansatte bliver nødt til at samarbejde og blive enige om retningslinjer, der skal beskytte arbejdstagernes helbred”.


Læs også...

Du burde måske kende Alex Bores. For Big Tech kender ham, de frygter ham, og har lavet en super PAC, hvor de bruger millioner af dollars på tilsværte…

Hvis ikke vi vidste det før, så ved vi det nu. AI er rå geopolitiske muskler, som magtspillere helst holder til kroppen. Det lærte vi, da Anthropic i…

Nye AI-værktøjer kan generere apps og hjemmesider på få minutter. For UX-designere flytter arbejdet sig derfor fra at tegne alt selv til at vurdere,…

Når medarbejdere hele tiden skal vurdere AI-output, kan gevinsten hurtigt blive afløst af mental tåge, flere fejl og sværere beslutninger. Det kræver…

AI-agenter ændrer spillereglerne: Derfor skal virksomheder bygge anderledes

Jeanette Falk er assistant professor ved Department of Computer Science og vokset op med Doom og GTA, og vil bruge sin kærlighed til spil og viden om…

AI-agenter, særligt Claude Code fra Anthropic, har de seneste måneder forandret Juri Jensens måde at arbejde på. Han har arbejdet med IT siden…

Live coding vender god programmeringspraksis på hovedet: Her skrives koden direkte foran publikum, mens fejl, improvisation og fælles fumlen bliver en…

Det er en forpustet og bekymret tid for mange i IT-branchen. Måske fordi der er en følelse af, at toget kører nu, når det handler om at mestre og gøre…

Fagforeninger og politikere har mere end travlt, hvis de skal bjærge arbejdsmarked og overenskomster gennem AI og teknologiske landvindinger. Det…