Domstol: Alle har medansvar for Facebook

En skelsættende dom fra EU-Domstolen indskærper nu over for alle virksomheder, der har en fanside på Facebook, at de er direkte medansvarlige for den måde, Facebook behandler brugernes personoplysninger på. Dommen, der blev afsagt 5. juni, fastslår, at Facebook og administratorer af en fanside har et fælles ansvar for at overholde reglerne om persondatabeskyttelse.

– Enhver, der har eller ønsker at oprette en fanside på Facebook bør nøje overveje, hvorvidt man kan påtage sig et sådant fælles ansvar med Facebook for den behandling af personoplysninger, der finder sted på siden, skriver Datatilsynet i sin fortolkning af dommen.

Sagen handler om en tysk uddannelsesinstitution, der havde oprettet en fanside på Facebook, og som ved hjælp af værktøjet Facebook Insights modtog statistiske oplysninger om de brugere, der besøgte siden.

Køn, interesser og livsstil

Indsamlingen af personoplysninger sker ved, at Facebook placerer cookies på brugerens computer, når vedkommende besøger siden, og formålet er blandt andet at forbedre Facebooks reklamesystem, så andre virksomheder kan målrette deres annoncer. Til gengæld kan administratoren af en fanside ved hjælp af Insights definere de kategorier af personer, som Facebook skal indsamle oplysninger om – alder, køn, arbejde, interesser, livsstil og købeadfærd.

Jesper Borre, der er jurist i PROSA, hæfter sig ved, at EU-dommen gør op med den ”beskyttelse”, som Facebook har nydt ved at være registreret i Irland, og at firmaer med fansider fremover er ansvarlige for alle data hos Facebook.

– Det betyder reelt, at når en person har været inde på en fanside og dermed aflejret oplysninger, så kan vedkommende kræve af firmaet, at alle oplysninger, som på den måde er registreret hos Facebook, skal slettes. Det bliver spændende at se, hvordan firmaer vil gennemføre det og ikke mindst dokumentere det, siger Jesper Borre.

På datatilsynet.dk kan du læse anbefalinger til, hvordan du skal forholde dig, hvis du som virksomhed eller myndighed har en fanside på Facebook.

ohl


Læs også...

70 procent af danske virksomhederne bruger i dag AI-værktøjer - mod blot 44 procent i 2023.

Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.

996 beskriver en ny trend, hvor især AI-kapløbet får arbejdsgivere til at kræve 72 timers arbejdsuge af deres ansatte. De skal være som olympiske…

Vinteren har budt på mange historier om udviklingen i tech. Særligt tre nyheder nåede rundt i de fleste vestlige landes medier - og de handlede alle…

35-årige Will Stronge er en af verdens førende forskere inden for kortere arbejdstid. Han ser en klar trend mod at forkorte arbejdsugen flere steder i…

Redaktørens indspark: Det kan betale sig at kæmpe - selv mod giganter og måske mod AI-hype. Spørg selv Nanna fra ITU, Jens fra O2Skole og Audrey fra…

Mistral er en fransk AI-startup, grundlagt i 2023, og blandt Europas mest værdifulde AI-virksomheder med en anslået værdi på omkring 14 milliarder…

OS2skole har løsningerne til at erstatte Microsoft og Google i danske grundskoler med open source-værktøjer som f.eks. tekstbehandlingsprogrammer,…

Nanna Inie forsker i, hvordan AI bliver hypet gennem et sprog, som passer techgiganterne bag fint, men ikke forholder sig til, hvad teknologien kan…

FOSDEM er mødestedet hvor 8.000 IT-folk med kærlighed til fri software hvert år samles i Bruxelles for at netværke, få inspiration, høre de nyeste…

PROSAbladet får kritik for manglende forelæggelse og redigering af citat.