De unge iværksætttere i firmaet Spaak, står bag AI-modellen Hamilton som med et 360 graders overblik over det politiske system i Danmark kan lave politiske analyser, konsulentarbejde og understøtte public affairs-arbejde baseret på stort set real time-opdateringer. Fotos: Jakob Boserup
Mød Arthur, Lucas, Marcus og Karl-Emil.
De er alle 21 år gamle, venner og så inficeret af iværksætterbacillen, at længere videregående uddannelser virker som en forsinkende stopklods på vejen mod succes.
De kan recitere Steve Jobs i søvne, og de har studeret startups og startup-guruer til hudløshed. Drømmen er selvfølgelig Sillicon Valley.
Og så er de ejere og stiftere af virksomheden Spaak, der på 11 måneder er vokset til at omsætte for over en million kroner.
Så hvorfor spilde tid i et auditorium, når man kan suge nødvendige skills til sig via YouTube, podcasts, bøger, Ted-talks, debatfora og ved at tilbyde sin arbejdskraft i virksomheder, der rent faktisk arbejder praktisk med alt det, man vil lære.
Om det så er programmering, networking, den finansielle sektor, politik eller cybersikkerhed.
Læs om de fire stiftere af Spaak her
Hvis man vil iværksætte, så handler det om at komme i gang og brænde så meget, at man også er klar til at brænde nallerne.
At starte virksomheder og så ellers suge læring til sig som en nysgerrig svamp undervejs. Man kan sagtens lære sig selv at programmere allerede fra de tidligere gamingår.
Marcus og Lucas har således arbejdet som programmører i flere år, endda som full stack udviklere.
Måske har programmer som Løvens Hule ikke været forgæves.
Marcus lejede spilservere ud til Minecraft allerede som 12-årig. Arthur havde i samme alder en aftale med beboere i flere opgange på Nørrebro om at bære deres skrald væk, mod at han fik deres pantflasker.
Og lige nu har de fire fået øje på og startet noget, som de er overbevist om, er en god forretning.
Vi fire får stadig ikke løn, men lever af vores opsparing. Det sker, selvom vi omsætter for over en million kroner i abonnementer.
De har stiftet selskabet Spaak og lavet AI-softwareplatformen Hamilton, som samler al tilgængelig viden fra Folketinget, fra landets 98 kommuner og regioner, fra organisationer, fra tænketanke og fra politikeres opdateringer på sociale medier og snart også fra nyhedsmedierne.
Den viden kan abonnenter bruge til at få skrevet alt fra politiske notater, se hvad enkelte politikere har sagt og ment om særlige områder eller til at hjælpe med høringssvar.
I princippet kan Hamilton dermed lave politiske analyser, konsulentarbejde og understøtte public affairs-arbejde baseret på stort set real time-opdateringer.
Det er sådan, PROSAbladet har hørt om Spaak og Hamilton. Nemlig ved at besøge en større organisation, som benytter AI-softwaren til stort set alt deres public affairs-arbejde. En efterfølgende opringning afslørede, at det er fire helt unge danske mænd, som står bag, og at de først fik ideen, efter nytårskrudtet var brugt op.
Alt sammen startede nemlig som en løs ide i januar 2024. Lucas, der er politisk aktiv, var blevet så irriteret over Folketingets hjemmeside, at han mente, at han og vennerne kunne bygge AI-software til at afhjælpe elendigheden og sætte indholdet i system.
Det forklarer Arthur Teglbjærg, medstifter og direktør for Spaak.
Arthurs titel er mest en konsekvens af, at han har talegaverne i orden, og at han efter eget udsagn ”kan programmere, men er den dårligste af de fire til det”.
”Lucas har brugt enormt mange timer på at søge rundt på siden, han er også en kvik fyr, så selvom vi forkastede ideen til at starte med, så blev vi alligevel alle fire enige om at tage den op. Vi tog rundt til nogle mennesker, som arbejder med public affairs, og snakkede om det her og hørte, om det var noget, de kunne have brug for? Det kunne de,” fortæller Arthur.
Arthur Teglbjærg er direktøren og sælgeren. De andre hardcore programmører. Rollerne er fordelt efter styrker. Rollerne fordeles også med et glimt i øjet. Lucas er den eneste, der dagligt tager nystrøget skjorte på og mest ligner en CBS’er, så han tager sig af økonomien.
Det handlede bare om at komme i luften. Vi åd af vores børneopsparing, så det var om at få lavet en prototype.
PROSAbladet møder folkene bag Spaak i deres nye store kontorlokaler i en baggård på Nørrebro.
Siden januar er de vækstet fra at være de fire stiftere, som arbejdede hjemme fra Arthurs forældres kælder, og siden at flytte kortvarigt i et mindre kontorfællesskab og til nu at have eget kontor på en hel etage og være ni ansatte i alt.
Det er noget af en rejse på relativt få måneder.
Det er Arthur, den veltalende direktør, som fører ordet og svarer på spørgsmål.
Alle andre arbejder travlt ved deres hævesænkeborde, som ser spritnye ud, men er købt fra statslige overskudslagre til få penge. Der er åbent kontormiljø og new yorker skydedørs-glasvægge, som fulgte med lokalerne, og selvom det virker strømlinet og tech på den minimalistiske måde, så er der tænkt over brugen af penge.
”Vi fire får stadig ikke løn, men lever af vores opsparing. Det sker, selvom vi omsætter for over en million kroner i abonnementer. Pengene ryger ind i udvikling, drift og til medarbejdernes løn,” forklarer Arthur.
Der nemlig er en plan for alt. Også hvordan penge skal investeres.
Spaak er nørdland anno 2024. Det er en moderne version af de kældre, drengeværelser og garager, hvor tidligere tech-succeser blev skabt.
Dage og aftener bruges foran skærmene, men cola og pizza er suppleret af måltidsordninger fra Meyers, så der også kommer vitaminer og grøntsager ind i systemet i løbet af de lange arbejdsdage. Det er prioriteret.
Frisurerne er velplejede, tøjet afslappet, men præsentabelt, et lydtapet af alternativ 90’er rock strømmer ud i lokalet fra fælles playlister, og en harddisk blinker hidsigt med små grønne lynglimt.
Det nørdede er bare blevet coolere og mere velplejet sammenlignet med Jobs og Gates’ unge dage.
Siden januar har firkløveret brugt 60-70 eller endnu flere timer sammen om ugen på lange arbejdsdage. De er et demokrati, hvor man godt kan skændes, men altid slutter med at blive enige om det, der virker bedst for virksomheden.
”Vi har været mere sammen med hinanden end med vores familier og kærester i år. Altså de kærester, der er blevet,” fortæller Arthur.
I slutningen af januar stiftede han og de tre andre Spaak ved hver at skyde 10.000 kroner ind i virksomheden. Nok til et anpartsselskab, som lyder mere seriøst over for omverden.
”Først tog vi rundt og præsenterede et helt simpelt slideshow for folk i interesseorganisationer og fagforeninger.
Navnet er ikke tilfældigt, men refererer til Paul Henri Spaak. En belgisk diplomat og politiker, som var med til at skabe fundamentet for europæisk samarbejde efter Anden Verdenskrig.
Virksomheden Spaak og deres software Hamilton er jo tænkt til politiske konsulenter og folk, som følger politik tæt.
”Først tog vi rundt og præsenterede et helt simpelt slideshow for folk i interesseorganisationer og fagforeninger med vores tanker og ideer til et program. Det var den meget tidlige prototype. Der fandt vi så ud af, at folk sagde, at det virkeligt er noget, de savnede.”
Derfor gik Arthur, Lucas, Karl-Emil og Marcus straks i gang.
”Det handlede bare om at komme i luften. Vi åd af vores børneopsparing, så det var om at få lavet en prototype. Vi kunne ikke vente på, at alt var perfekt og godt. Det var et meget simpelt program og ikke særligt godt på det her tidspunkt. Man kunne stille simple spørgsmål. Men allerede i marts dumpede den første betalende kunde ind.”
Opgaven var at udvikle og forbedre Spaaks produkt i lyntempo. At bruge den viden, stifterne havde suget til sig fra startup-guruerne og deres arbejde i forskellige startups. Opskriften på succes handlede om kunderne.
”Vi fandt ligesom ud af, at vejen til succes med de her startups faktisk er at lytte til sine kunder og så simpelthen bare virkelig leve efter det mantra med, at kunden altid har ret. Når du siger, at du har ”en god ide”, så er det typisk, fordi du selv synes, du har en god ide. Det er egentlig ikke, fordi du har spurgt kunderne, og de har sagt, at det er noget, de har brug for,” fortæller Arthur.
”Så vi gik i en intens bootcamp, hvor vi næsten sad ude hos vores kunder og kiggede på, mens de arbejdede og prøvede at lære af, hvordan det fungerede for dem til dagligt.”
”Den proces kørte så ind til sommerferien, hvor vi gik fra den første kunde til at have de første 15 kunder. Og det er deromkring, da en kunde tegnede abonnement bare ved at besøge vores hjemmeside, fordi de havde hørt fra andre, at Hamilton er supergodt værktøj, at vi for alvor blev overbevist om, at det her kan blive en succes. Det koster jo flere tusinde kroner årligt at tegne abonnement,” forklarer Arthur.
Vi fik også en overraskelse i form af en regning fra Kommunedata på over 100.000 kroner for det data, vi havde integreret.
Det er altså feedback fra kunderne, daglige målinger på brugerne og ønsket om at lave en endnu bedre Hamilton, som fik de fire til for alvor at gå i arbejdstøjet hen over sommeren. Nu fornemmede de, at de havde fat i noget, som kunne vokse til en stor succes.
”Jeg tror, at vi var de blegeste mennesker i Danmark den her sommer. Vi kom kun ud til Folkemødet, og det var for at netværke og fortælle om Spaak. Ellers arbejdede vi 20 timer i døgnet,” fortæller Arthur.
”Vi fik kommunerne med, og jeg skal hilse at sige, at det ikke er simpelt. Det ville være en fornøjelse, hvis kommunerne brugte samme systemer og havde standardiserede ting. Vi fik også en overraskelse i form af en regning fra Kommunedata på over 100.000 kroner for det data, vi havde integreret, og det var ikke engang alt! Det var en hektisk sommer. Vi fik ca. bygget en kommune på om dagen. Også regionerne. Og siden hen sociale medier. Nu havde vi efterhånden en robot med 360 graders dækning af det politiske system i Danmark.”
Siden er det gået slag i slag.
Arbejdsmængden er vokset. Der forhandles med mediehuse om også at få nyhedsmedier med, så alt, hvad politikerne med flere har udtalt eller skrevet, kommer med. Det koster penge, men en løsning er ifølge direktøren på vej. Og så er der også EU.
Det betyder også, at der nu er mere arbejde, end de fire kan klare, selv med lange arbejdsdøgn. De har ansat fem øvrige til at hjælpe. Unge ligesom de selv. Nogle arbejder efter at have startet dagen i deres gymnasium. Det er en ung virksomhed. Alderspræsidenten fylder 22 år i januar.
Og så er det vigtigt for stifterne, at alle ansatte føler, at det er et fælles projekt, som de brænder for, og derfor er medarbejderaktier også i spil. De ansatte skal også føle ejerskab af Spaak og Hamilton.
Der har været meget lærdom undervejs.
Dels at lære at håndtere AI-modeller i Javascript og Typescript.
Dels er forstå, hvordan produktvisning på skærmen er vigtig for brugeren. Altså frontend.
Og dels, at ”come as you are“, når du møder kunder og verden.
”Vi er 21 år, unge mænd, det virker forkert, hvis vi iklæder os jakkesæt. Det handler om troværdighed og transparens. Så vi skal også være dem, vi er,” fortæller Arthur.
Der er generelt mange andre læringer.
”Vi har en god ide, så det handler om at komme først og have det bedste produkt. Så bliver det svært for andre at følge efter eller udvikle tilsvarende. Så work in progress og hele tiden forbedre ud fra kundens perspektiv. Vi bliver glade, når vi kan se, at kunderne faktisk bruger systemet meget,” siger Arthur.
Lige nu handler det også om at finde investorer og udvikle Hamilton og Spaak endnu mere.
”Det handler som i al iværksætteri om at lære forskellige investorer at kende, at lære at fundraise og at netværke.”
Drømmen om Silicon Valley lever stadig, men ikke lige nu.
”Hvis du spørger, om vi vil sælge, så er det altså et hjertebarn, vi gerne vil følge til dørs. Det skulle være en meget, meget stor check,” konstaterer direktøren.
Læs om de fire stiftere af Spaak her
Hvad er Hamilton?
- Hamilton er en softwareplatform designet til politiske konsulenter. Platformen hjælper med at skabe overblik over og analysere kommende politik og regulering. Ved hjælp af kunstig intelligens automatiserer Hamilton mange af de opgaver, som menneskelige politiske konsulenter udfører i dag.
Hvad kan Hamilton?
- Overvågning og analyse: Platformen overvåger flere hundrede politiske kilder som Folketinget, tænketanke og organisationer. Den identificerer relevante informationer for kunderne og omformaterer disse til forskellige typer politiske analyser.
Hvordan er Hamilton bygget?
- Hamilton begyndte som en simpel MVP for 12 måneder siden. Siden da har Spaak haft dialog med over 500 politiske konsulenter, som har givet dem feedback. Den ”iterationscyklus” er omdrejningspunktet for løbende udvikling i forhold til hele tiden at bygge på med det kunderne efterlyser.
Hvordan bygger man en AI-model?
- Vi bygger ovenpå “foundation-modeller” fra OpenAI, Anthropic og Google. Vi mener, at man kan sammenligne “foundation-modeller” med en meget klog person, der sidder alene i et rum uden adgang til nyheder eller specifik viden.
Vores mission er så at lære denne “person”, hvad det vil sige at være en politisk konsulent. Det gør vi ved at give modellen adgang til relevant politisk data og instruere den i at udarbejde politiske analyser. Denne tilgang kaldes at udvikle “application-level”.
Hvilke programmeringssprog?
- Typescript – til både backend og frontend. Og så har vi en kæmpe PostgreSQL database med alt vores politiske data.
Hvordan har I gjort det rent teknisk?
- I bund og grund består vores tekniske setup i, at vi først henter en masse data ind i vores databaser fra en masse politiske kilder.
Herefter ligger der så et stort arbejde i at bygge forskellige features, som bruger LLM’er og retrieval processer til at filtrere og søge i dataen og derefter trække forskellige informationer ud af dataen, som så bliver artikuleret i forskelle analyse-formater til vores kunder.
Med andre ord, så forsøger vi at bygge software som gennemgår de samme kognitive processer, som en menneskelig politisk konsulent gennemgår – bare med software i stedet for en menneskelig hjerne.
Hvordan gør i med data?
-Vi har først kortlagt, hvor relevante politiske data offentliggøres, og derefter udviklet løsninger til at hente dem ind via API’er og webscrapers. Dataen kommer i mange forskellige formater, så vi har skabt et “transformationslag”, der standardiserer dataen.
Efterfølgende skal vi opbevare dataen på en måde, som gør, at vi kan retrieve relevante informationer.
Søgealgoritmer er en videnskab i sig selv i dag, så det har vi virkelig nørdet dybt i, for at kunne retrieve den mest relevante data afhængigt af hvilken kontekst som vores brugere søger i.
Til sidst skal vi så bruge de relevante informationer, som vi har fundet, på samme måde, som en menneskelig politisk konsulent havde skrevet en politisk analyse.
Vi har lært, hvor vigtigt det er at prioritere de opgaver, der skaber størst værdi for kunderne – både på kort og lang sigt. Det kræver en balance mellem at udvikle nye funktioner, som kunderne direkte mærker, og samtidig undgå at skrive kode, der senere skal omskrives for at være skalerbar. Tiden er en kritisk faktor i en startup, så vi har lært konstant at vurdere, om vi arbejder på de opgaver, der giver mest værdi lige nu.
Hvad har I lært undervejs?
- Vi har lært, hvor vigtigt det er at prioritere de opgaver, der skaber størst værdi for kunderne – både på kort og lang sigt. Det kræver en balance mellem at udvikle nye funktioner, som kunderne direkte mærker, og samtidig undgå at skrive kode, der senere skal omskrives for at være skalerbar. Tiden er en kritisk faktor i en startup, så vi har lært konstant at vurdere, om vi arbejder på de opgaver, der giver mest værdi lige nu.
Vigtigste læring?
- Vi har lært at bygge “vejen, mens vi kører på den” og tænke i fleksible løsninger, der kan tilpasses efter behov. Alfa omega har været at få produktet tidligt ud i hænderne på kunderne, så vi kan lære af slutbrugerne.