Du bestemmer suverænt selv, om dit ansigt skal pryde hjemmeside, rekrutteringsopslag eller andre offentligt tilgængelige materialer fra din arbejdsgiver – både tidligere og nuværende.
– Så længe man kan identificere personen på billedet, skal arbejdsgiveren have indhentet samtykke, siger Signe Rasmussen, der er jurist i PROSA.
Det står klart, efter at Datatilsynet har udtalt kritik af Hadsund Apotek. Apoteket havde brugt billeder af en tidligere medarbejder i en markedsføringsvideo, som blev offentliggjort på Facebook.
Men den tidligere medarbejder klagede, fordi hun ikke havde givet samtykke til, at billeder af hende kunne benyttes til det. Omvendt mente apoteket, at billederne kunne bruges uden hendes samtykke, fordi deres legitime interesse i at bruge dem oversteg medarbejderens interesser. Datatilsynet fandt dog, at apotekets behandling af personoplysningerne ikke var sket i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningen, og udtalte kritik.
– Reglerne for samtykke gælder for alle medarbejdere. Også tidligere ansatte i virksomheden. Datatilsynets kritik går på, at den tidligere arbejdsgiver ikke havde sørget for at indhente samtykke fra den pågældende medarbejder, hverken da hun var ansat eller i forbindelse med offentliggørelsen af videoklippene, efter at hun var fratrådt. Men det skal de altså gøre, uanset om du stadig er ansat eller ej, siger Signe Rasmussen.
Arbejdsgiveren skal sikre sig, at den enkelte medarbejder frivilligt har givet samtykket
Databeskyttelsesforordningen slår fast, at en personoplysning er enhver form for oplysning, der kan identificere en fysisk person, og at personoplysninger kun må behandles, hvis der er indhentet samtykke fra den pågældende.
– Så hvis din arbejdsgiver ønsker at offentliggøre et organisationsdiagram med billeder af alle de ansatte på deres hjemmeside, kræver det altså samtykke fra hver enkelt medarbejder. Hvis der derimod er tale om billeder til eksempelvis et nøglekort, som skal bruges til at identificere dig som ansat i virksomheden, eller til et intranet, som kun kan tilgås af andre medarbejdere, er der tale om et sagligt formål, som ikke kræver et samtykke, siger Signe Rasmussen.
Du er altså i din gode ret til at sige nej, hvis du ikke vil have offentliggjort et billede af dig selv af virksomheden udadtil.
– Arbejdsgiveren skal sikre sig, at den enkelte medarbejder frivilligt har givet samtykket, og derfor må en eventuel tilbagetrækning af samtykket heller ikke få konsekvenser rent ansættelsesretligt for medarbejderen, siger juristen.
Hvis du som i det omtalte tilfælde støder på, at din arbejdsgiver bruger billeder af dig, uden at du har givet samtykke, har du altså ret til at bede arbejdsgiveren fjerne det.
– Der er dog ikke mulighed for, at du kan kræve allerede distribueret trykt materiale tilbagekaldt, men på hjemmesider, i videoer og andet, der ikke foreligger i fysisk form, kan du godt kræve det fjernet. Det gælder også, hvis du har givet dit samtykke, mens du var ansat, men ønsker det fjernet, når du er fratrådt din stilling. Et samtykke er kun gyldigt, hvis du samtidig også har muligheden for at trække det tilbage, siger Signe Rasmussen.
Det er ifølge databeskyttelsesforordningen ikke dit ansvar at holde styr på, hvad du har givet samtykke til eller ej. Det er virksomhedens pligt som databehandler at sikre, at det nødvendige samtykke fra den enkelte medarbejder foreligger.
– Men hvis du er i tvivl, så kan du da altid godt prikke lidt til din arbejdsgiver og spørge, om der er indhentet samtykke, og dermed få italesat problemstillingen. Det er jo bedst at kunne løse eventuelle problemer i mindelighed og ikke gennem en klage til Datatilsynet, siger Signe Rasmussen.
