Illustration: Lars Refn
#MeToo-bevægelsen så for alvor dagens lys i oktober sidste år. Benytter man hashtagget, betyder det, at man (også) har været udsat for seksuel krænkelse. Især anklagerne om seksuelle overgreb begået af den succesrige amerikanske filmproducer Harvey Weinstein fik hashtagget til at sprede sig som en løbeild på de sociale medier.
Men det er ikke kun et amerikansk fænomen, for over hele verden har folk delt deres oplevelser med seksuel krænkende adfærd. I Danmark fik det to ministre – ligestillingsministeren og beskæftigelsesministeren – til i februar at sætte gang i en kampagne om emnet, fordi ”det er vigtigt, at alle i Danmark kan gå trygt på arbejde uden at skulle bekymre sig om at blive udsat for seksuel chikane”, som der stod i pressematerialet.
”#MeToo-fortællingerne er et wakeupcall til os alle. Der er brug for at sætte seksuel chikane på dagsordenen – også på de enkelte arbejdspladser,” skrev ministrene videre.
Det har fået Prosabladet til at spørge brugerpanelet, om der egentlig findes regler for sexchikane eller almindelige samværsformer på deres arbejdsplads. Blandt de 44 it-professionelle, der har deltaget, findes der regler på otte arbejdspladser. 15 meddeler, at der ikke findes sådanne regler der, hvor de arbejder. 21 ved det ikke. Spørgsmålet om, hvorvidt det overhovedet er en god idé at nedfælde regler om sexchikane, deler panelet næsten midtover, idet 18 siger ja, 14 siger nej, og 12 ved ikke.
”Det er en god idé, fordi så er alle klar over, hvad reglerne er, og det er nemmere at omgås i tryghed”, skriver en af fortalerne, mens en anden noterer: ”Det er et klart signal om arbejdspladsens normer og værdier”.
Modstanderne synes, at der ”deri ligger en implicit formodning om, at folk ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt”, og en anden supplerer med, at ”der er mange ting vedrørende opførsel/opdragelse, som kan være et problem, og som man ikke kan lave regler om”.
Lidt under halvdelen af panelet, der denne gang består af 37 mænd og syv kvinder, har selv oplevet at blive udsat for grænseoverskridende adfærd fra kollegaer, chefer, kunder eller samarbejdspartnere.
”Jeg har engang været udsat for, at en kollega kyssede mig på sit kontor”, oplyser en af kvinderne, mens en anden kvindelig it-professionel skriver: ”Jeg oplever nedsættende tale om mit køn generelt. Og da man ofte er den eneste kvinde blandt mange mænd, kan det være svært at skulle sige fra hele tiden. Specielt når de andre mænd tier og dermed samtykker. Jeg har også fået vist porno fra en kollegas mobiltelefon bare sådan uden videre - fordi han ville provokere mig eller teste mig, hvordan jeg ville reagere”. En tredje kvinde noterer: ”Jeg bliver ofte kaldt ’sveske’ af en mandlig kollega, der generelt har en grov omgangstone med alle - både mænd og kvinder”.
Jeg bliver ofte kaldt ’sveske’ af en mandlig kollega, der generelt har en grov omgangstone med alle - både mænd og kvinder
Også mænd har været udsat for uønsket opmærksomhed. ”Jeg er blevet gramset på”, skriver en, mens en anden oplyser, at han er blevet ”truet med tæsk”, og en tredje har været udsat for ”temmelig grov adfærd fra bestyrelsesformand”.
En håndfuld paneldeltagere har også været vidne til, at andre er blevet udsat for grænseoverskridende adfærd. ”Ja - enten af en anden kollega eller en chef. Begge situationer er ubehagelige, og det er umuligt at gribe ind, når chefen er involveret”, skriver en, mens en anden har oplevet ”catcalling og berøringer samt åben omtale af vedkommende i seksuelle termer”.
I flere tilfælde greb ledelsen ind, men flere af deltagerne i brugerpanelet udtrykker også et kendt dilemma. Som en skriver: ”Jeg har oplevet, at andre er udsat for det, og nogle gange er det svært at gribe ind - for hvornår er det, jeg opfatter som grænseoverskridende, bare sjov for dem?”.
Der er også it-folk, som har oplevet, at deres adfærd er blevet tolket som grænseoverskridende, hvor det ikke var meningen. ”Jeg ved, at min opførsel har krænket en kollega, som jeg - efter et stykke tid - har undskyldt for. Jeg har også lavet sjov, som absolut ikke er modtaget som sådan, og så har jeg i nogle tilfælde trukket i land eller undskyldt. Andre gange har jeg bare trukket på skuldrene, når jeg har vurderet, at modtageren bare var sippet/fornærmet over at blive lavet sjov med”, skriver en.
Arbejdsgiveren har ifølge arbejdsmiljølovgivningen et ansvar for at forebygge seksuel chikane på arbejdspladsen og for at håndtere situationen rettidigt og relevant, hvis den alligevel opstår. Arbejdsgiveren bør ifølge Arbejdstilsynet løbende undersøge og holde øje med, om der er problemer med seksuel chikane på arbejdspladsen. Det kan arbejdsgiver blandt andet gøre med arbejdspladsvurderinger (APV) og trivselsmålinger i virksomheden.
En anden noterer: ”Jeg er ved uheld kommet til at overskride kollegaers grænser og selvfølgelig undskyldt”, mens et tredje svar lyder: ”Det er jeg faktisk i tvivl om. Jeg er blevet fortalt, at det ikke blev opfattet sådan, men jeg er ikke sikker på, det er hele sandheden”.
I det hele taget er det ifølge panelet oftest i forbindelse med det sagte ord, at folk går galt af hinanden. Så hvad må man? Må man eksempelvis kommentere en kollegas udseende eller køn?
”Udseende, ja. Hvis man eksempelvis har fået snavs eller hul i tøjet og ikke kan se det selv. Køn, nej”, lyder det fra en deltager, mens en anden svarer: ”Hvis kommentaren er nedsættende så - NEJ! (Det er altid modtageren, som afgør, hvad der kan misforstås). Man bør altid nøje overveje jokes/kommentarer, som kan opfattes som racistiske, sexistiske og som handler om religion. Det er altid rart med anerkendende kommentarer - eksempelvis ’Du er blevet klippet - det er flot!’ – ’Ej du har fået nyt tøj - det ser godt ud’ – ’Skide godt gået’, hvis en opgave lykkes efter målet”.
Men man skal heller ikke forsøge at være helligere end paven, for som en tredje siger: ”Ja, det synes jeg da. Så længe det er holdt i en pæn og sober tone (og sprog). Livet bliver sgu trist, hvis ikke man kan sige og give komplimenter”.
