PROSA skal også være for akademikere. Sådan lyder det fra Datalogi-sektionen i PROSA/Stud i Prosabladet nummer 5 i 1992.
”PROSA lægger stor vægt på at være for alle edb-folk. Men hvad er definitionen på edb-folk?”, spørger skribenterne.
Faggrænser kan være flydende, bemærker de og påpeger, at systemudviklere eksempelvis også arbejder med områder som organisation, ledelse, økonomi og formidling.
”Men hvis man her er på grænsen med en anden baggrund, må man så være med? Hvad med ingeniøren, der skriver program på program? Hvad med humanisten, der laver brugervejledninger? Eller HD’eren, der sælger edb-udstyr? Er de måske ikke ”rigtige” edb-folk?”
Og Datalogi-sektionen i PROSA/Stud kommer med en klar advarsel:
”Hvis ikke alle akademiske edb-folk er velkomne i det nye PROSA, er PROSA måske ikke stedet for os. Det klarer vi nok. For dataloger er akademiske fagforeninger nemlig også et naturligt valg. PROSA skal derfor styrke sin profil på dette område – herunder pleje sine akademikere”.
PROSAs medlemssammensætning flytter sig gradvist fra en tyngde som ufaglært/faglært imod en tyngde som akademikere.
Det viser et notat udfærdiget på baggrund af data fra årets lønstatistik.
Således har gruppen af medlemmer med en lang eller mellemlang videregående uddannelse igennem årene udgjort en stigende andel. I de seneste par år ser det ud til, at andelen er stabiliseret omkring 40 procent.
I 2012 udgjorde denne gruppe 22 procent af medlemsskaren. De ufaglærte og faglærte udgør en faldende andel. I dag ligger denne gruppe på 32 procent. I 2012 udgjorde de 43 procent. Der er samtidig også blevet færre med en kort videregående uddannelse – altså datamatikere i PROSA. I dag udgør de 27 procent af medlemsskaren, hvor de i 2012 udgjorde 35 procent.
