Silicon Vall….Ballerup! Lever IT-hubben stadig, eller er det på tide med et nyt slogan til Lautrupparken? Foto: Maria Trustrup
”Prøv at se dig omkring, der er biler over det hele – så det kan vist ikke passe, at alle er flyttet herfra.”
Jesper Würtzen standser op og peger rundt. Vi går en tur rundt i Lautrupparken i Ballerup, hvor han er borgmester, og de overfyldte parkeringspladser er et billede på, at jeg – journalisten på PROSAbladet – godt kan skyde en lang pil efter at få dokumenteret den historie, som mange før mig har skrevet om erhvervsområdet i Ballerup.
Nemlig at Lautrupparken, der i årtier har været centrum for mange af de største IT-virksomheder i Danmark, langsomt er ved at miste gnisten og blive et stendødt område.
Det er en præmis, som borgmesteren på ingen måde køber ind på.
Lautrupparken er stadig et attraktivt og levende IT-område, og hver dag går omkring 20.000 mennesker på arbejde i en af de virksomheder, der bor her.
Nogen siger, at det er den kvadratkilometer, der bidrager mest til bruttonationalproduktet i Danmark.
Og borgmesteren har i hvert fald ret i én ting. Her er virkelig mange biler. Parkeringspladserne er fyldte, og langs vejene står bilerne også som perler på en snor.
Ergo: Der er ret mange mennesker, der hver dag kører til Lautrupparken for at arbejde, og på den måde er de endeløse bilrækker med til at bevise borgmesterens pointe.
IT-virksomheder som KMD, Atea, GN og EG bor i dag i Lautrupparken – som udover IT også har fokus på fintech og medico med selskaber som Topdanmark, Tryg og Novo Nordisk.
”Nogen siger, at det er den kvadratkilometer, der bidrager mest til bruttonationalproduktet i Danmark. Jeg ved ikke, om det passer, men man kan i hvert fald sige, at alle vores penge går igennem området, for Nets ligger her jo også,” siger Jesper Würtzen.
Fra en pløjemark til "Silicon Valley"
Vi kommer tilbage til, hvordan Lautrupparken ser ud i dag – for selvom borgmesteren gerne vil overbevise mig om, at jeg står midt i et attraktivt erhvervsområde, kan jeg ikke lade være med at tænke, at de mange parkeringspladser, halvkedelige kontorbyggerier og lange, grå veje ikke er det mest inspirerende miljø at arbejde i.
Men inden Jesper Würtzen får lov til at komme med sin forsvarstale for Lautrupparken, skal vi en tur tilbage i historien.
For hvordan gik det egentlig til, at en mark i Ballerup blev Danmarks Silicon Valley?
Den helt rette til at svare på det spørgsmål er Ove Dalsgaard.
Ballerups tidligere bykonge. Ham, der var borgmester, inden Jesper Würtzen overtog kæden i 2012.
Ove Dalsgaard sad på borgmesterkontoret i 31 år, og når den 86-årige pensionist i dag ser tilbage på sin karriere, er der især tre ting, han er allermest stolt af: Ballerups bykvarterer, Ballerups Super Arena – og ja, du har måske gættet det – Lautrupparken.
”Det allerførste politiske møde, jeg var med til, var i 1964, og det handlede om Lautrupparken,” fortæller Ove Dalsgaard.
I 1964 er Ove Dalsgaard lige flyttet til Ballerup. Han kommer oprindeligt fra Varde, men blev forelsket i København, og da parret blev gift, bosatte de sig i Ballerup.
På det her tidspunkt ser Ballerup helt, helt anderledes ud, end det gør i dag. Mange af boligområderne er ikke skudt op endnu, men Ove Dalsgaard og de mange andre unge familier, der rykker ind, er med til at bygge kommunen op.
I videoen herover kan du se, hvordan Lautrupparken så ud i 1960'erne. Video: Ballerup Stadsarkiv
"Vi skal lave noget helt unikt"
Og det gælder også Lautrupparken.
Ove Dalsgaard, der hele livet har været socialdemokrat, kommer hurtigt ind i kommunalbestyrelsen, og da Kaj Burchardt bliver borgmester i 1967, bliver Ove Dalsgaard borgmesterens tætteste sparringspartner – og i 1981 overtager han så selv borgmesterposten.
Men tilbage til Lautrup. For en af de ting, som Burchardt og Dalsgaard bruger en stor del af deres tid på, er at lægge linjerne for det nye erhvervsområde i kommunen.
I 1963 havde Ballerup Kommune købt to gårde – Lautrupgård og Borupgård – og jorden, der hørte til.
Det er her, at det nye, spirende erhvervseventyr skal høre hjemme.
Det er vigtigt, at der kommer arbejdspladser til byen, så alle de nye beboere ikke skal rejse ud af kommunen, når de skal på job.
”Og vi er enige om, at vi skal lave noget helt unikt,” siger Ove Dalsgaard.
Det unikke er, at Lautrupparken skal bestå af store grunde, der huser store hovedkontorer – og det skal være moderne virksomheder, som har fokus på fremtiden.
Ikke noget med store produktionshaller, lagerhoteller eller transportvirksomheder.
”Det har krævet sin mand at holde fast i den strategi i 31 år. For der har jo været op- og nedture i konjunkturerne, og der har været perioder med arbejdsløshed, hvor vi ikke kunne sælge grunde – og hvor det ville have været let at få en vognmandsforretning ind,” siger Ove Dalsgaard.
”Men vi havde is i maven, og vi var fast i kødet på, at det var den rigtige strategi, vi havde lagt.”
Tech er fremtiden
Idéen er, at det især er IT-virksomheder, der skal rykke ind i det nye område.
Og det kan måske virke lige science fiction-agtigt, for husk på, at vi er i 1960’erne og 1970’erne, og Ove Dalsgaard og kollegerne på rådhuset har ikke engang selv en computer på deres kontorer.
Men fremtidens erhverv er tech – og inspirationen kommer især fra Silicon Valley, hvor Ove Dalsgaard rejser til og tager gode idéer med hjem fra.
Vi var fast i kødet på, at det var den rigtige strategi, vi havde lagt.
Derudover spiller Christian Rovsing også en stor rolle. IT-iværksætteren, der har sat store aftryk på udviklingen af hele den danske IT-branche, rykker som en af de første ind i Lautrupparken med sit IT-selskab.
Rovsing er med til at hive flere IT-virksomheder til området, og stille, men sikkert, bliver Lautrupparken fyldt op med store erhvervsbygninger.
Imens Ove Dalsgaard sidder på borgmesterkontoret, er han med til at sælge en masse grunde til virksomhederne. Og hvis der er én ting, han især har lært af den proces, er det, at man ikke skal være bange for at stille krav.
”Det var jo kommunen, der ejede jorden – og det var vigtigt, at vi stillede krav til dem, som vi solgte grundene til,” siger Ove Dalsgaard.
I dag ejer kommunen ikke længere jorden i Lautrupparken, og det er derfor sværere at styre, hvem der rykker ind og ud af bygningerne.
Men i Ove Dalsgaards tid har han magten til at sætte en retning, og han danner en IT-klynge – inden ordet ”klynge” overhovedet var noget, man snakker om.
Øv, her ser kedeligt ud...
Selvom den tidligere bykonge er med til at afgøre, hvilke virksomheder der bliver en del af Lautrupparken, er der især én ting, som borgmesteren ærgrer sig over.
Mange af de store kontorbygninger i Lautrupparken er nemlig ikke just nogle arkitektoniske perler, og samlet set gør det, at området i dag ikke er særlig spændende at bevæge sig rundt i.
”Vi var ikke stramme nok til at forlange noget mere af virksomhederne. Og jeg ville ønske, at udtrykket herude havde været et andet,” siger Ove Dalsgaard.
Da borgmesteren på et tidspunkt stod i spidsen for at få udviklet nye boligområder i Ballerup, blev det skrevet ind i lokalplanen, at en vis sum skulle afsættes til integreret kunst.
I Lautrupparken var der ingen retningslinjer – og derfor er der ikke meget kunst i området i dag.
”En af bygningerne fik faktisk nogle kakler sat på, som var lavet af kunstneren Margrete Sørensen. Det gjorde den helt unik i forhold til mange andre erhvervsbygninger,” fortæller Ove Dalsgaard.
”Men sidste år fjernede man de her kakler og pudsede bare væggen op og malede det hele hvidt. Det, synes jeg, simpelthen er en katastrofe.”
En ting er, hvordan bygningerne ser ud, noget andet er, hvad der gemmer sig indeni dem.
Og her lykkedes det Ove Dalsgaard og co. at få IT og tech ind i husene.
Allerede i 1970’erne begyndte Ballerup at kalde Lautrupparken for ”Danmarks Silicon Valley”.
I dag kan Ove Dalsgaard ikke huske, om det var ham selv, en journalist eller en helt tredje, der første gang foreslog, at området skulle have Silicon Valley-mærkatet plastret på sig.
Men ifølge den tidligere borgmester har det været et godt brand for Lautrupparken – og det gjorde det nemt at markedsføre området.
Ikke alle vil arbejde i Kbh C
Og nu spoler vi tiden frem til i dag. For hvordan går det så med Danmarks Silicon Valley?
Overordnet set ret godt, lyder det fra den nuværende borgmester.
Han er med på, at der af og til er nogle virksomheder, der flytter væk fra Lautrupparken – men han understreger også, at der er mange, der flytter til, og at flere virksomheder vælger at udbygge deres kontorer i området.
Jesper Würtzen er typen, der helst snakker om osten. Ikke om hullerne i den.
Og når jeg – journalisten på PROSAbladet – igen og igen spørger til, om det ikke er irriterende med alle de negative historier, og om det ikke er et problem, at en stor IT-virksomhed som Visma flytter væk, holder han fast i sit svar: Lautrupparken er stadig et attraktivt område.
”Folk vil helst høre dårlige fortællinger, så de der historier er selvfølgelig svære at ryste af sig. Men jeg tænker, at man jo i stedet for at spørge, hvorfor nogle vælger at flytte herfra, kunne snakke med alle dem, der er glade for at være her,” siger Jesper Würtzen.
Da borgmesteren tiltrådte i 2012, var der 39.000 arbejdspladser i hele Ballerup Kommune. I dag er der 53.000, og 20.000 af dem ligger i Lautrupparken.
”Så helt skidt er det jo ikke,” siger han.
Og ja, det kan godt være, at der er mange, der gerne vil arbejde midt i Københavns centrum – men det er altså ikke alle, påpeger Jesper Würtzen.
”Det kan være rigtig bøvlet at komme ind til byen – men det er nemt at komme hertil,” siger borgmesteren.
”Jeg plejer at sige, at vi rekrutterer fra hele Sjælland. Så måske vil de helt unge gerne arbejde inde i byen, men når man har fået familie og bor et eller andet sted væk fra hovedstaden, så er det meget nemmere at komme til Ballerup end til city, hvis man kører i bil.”
LÆS OGSÅ: Er Ballerup hot eller not? Fem virksomheder giver deres dom
"Vi vil skabe noget mere liv"
Selvom Lautrupparken anno 2025 ifølge borgmesteren klarer sig ganske godt, er han også med på, at der er udfordringer – og at kommunen har en rolle at spille, når det gælder om at sikre, at området også er attraktivt, når vi kigger mange år ud i fremtiden.
I 2020 lavede Ballerup Kommune derfor en visionsplan for Lautrupparken.
Det er ikke en fasttømret plan, hvor der følger et stort budget med, men planen lægger linjerne for de visioner og drømme, som kommunen har for området.
”Lautrupparken har potentialet for at sætte helt nye standarder for, hvad innovative erhvervsområder er og kan tilbyde i fremtiden,” lyder de indledende ord i visionsplanen.
Planen stiller skarpt på flere forskellige områder – blandt andet infrastruktur, klima og ikke mindst byrum.
For hvis der er én ting, som Lautrupparken lider under – og som vi allerede har været inde på et par gange i den her artikel – så er det, at bylivet og miljøet i Lautrupparken ikke er det mest spændende, der findes.
Når klokken har rundet fyraften, så triller alle hjem, og der er derfor intet liv om aftenen i det store erhvervsområde.
Det vil både kommunen og virksomhederne gerne have lavet om på.
”Vi vil gerne prøve at skabe noget mere liv. Det vil vi gøre ved at skabe noget fortætning – både med boliger og med cafémiljøer, hvor folk kan mødes,” siger Jesper Würtzen.
”Det bliver selvfølgelig ikke det samme som at sidde inde i Nordhavn eller på Islands Brygge, men vi vil gerne skabe nogle steder, hvor folk kan mødes på tværs.”
Det er ikke kommunens opgave at drive café, og i dag ejer kommunen som sagt heller ikke grundene i området.
Det er altså mange ting, som kommunen ikke kan styre, men der er en god dialog med grundejerne og virksomhederne – og så er det også vigtigt at understrege, at man ikke kan lave alting om fra den ene dag til den anden. Det gælder også alle de mere eller mindre halvkedelige byggerier, der er i Lautrupparken.
”Vi har det, som vi har, og vi kan jo ikke rive det hele ned og bygge det om. Så derfor må vi også sige, at det er noget, der skal ske i etaper,” siger Jesper Würtzen.
Er boliger det rigtige?
Borgmesteren drømmer om, at der fremover vil være vækst i Lautrupparken, og at der også vil flytte flere og flere folk til, i takt med at der bliver bygget boliger i området.
Der er allerede flere boligprojekter, som er færdige, og DTU, som har et stort campus i Lautrupparken, har også fået opført et kollegie til en masse af de studerende.
Hvis man spørger Ove Dalsgaard, der tidligere sad for bordenden i kommunen, er boliger ikke nødvendigvis den rigtige vej at gå.
Han udtaler sig helst ikke om byggerier, men han lufter alligevel, at det ikke ville være boliger, som han ville satse på i Lautrupparken.
”Jeg ville satse på at sikre, at det fortsat er et stort erhvervsområde – og hvis der skal ske en omdannelse, så skal det ske til fremtidens erhverv,” siger Ove Dalsgaard.
For den tidligere borgmester har bøn til sine efterkommere: Vær modig og vær opmærksom på fremtiden.
IT var fremtiden, dengang han sad med magten – og det helt store spørgsmål er, hvad det næste bliver?
”Jeg ved ikke, hvad det bliver, men jeg har altid sagt, at det vigtigste er, at man holder øje med, hvad det næste store bliver,” siger Ove Dalsgaard.
”Man skal reservere plads til det, som vi måske ikke ved, hvad er endnu – og man skal tænke det ind i ommøbleringen af Lautrupparken, så man om 10-15-20 år ikke har forspildt chancen, men er med på det næste nye. Det er vigtigt, at vi fastholder visionen om, at det er fremtidens erhverv, der skal ligge her.”
"Det, der er gået godt, kommer ikke dårligt tilbage"
Den tidligere borgmester har godt lagt mærke til, at der i de seneste år har været lidt for mange ”Til salg”- eller ”Til leje”-skilte i Lautrupparken.
Dem er han bestemt ikke særlig stor fan af.
”Der burde være nogle restriktioner, så vi ikke har alle de skilte stående,” siger Ove Dalsgaard med et grin og lægger ansigtet i alvorlige folder igen:
”For det giver jo et dårligt image.”
Det er vigtigt, at kommunen lytter til dem, som flytter væk, og analyserer de tendenser, der rører sig.
Og så skal man ikke lulle sig ind i fortidens gode tider og hvile på laurbærrene, lyder det.
”Det nytter ikke noget. Det, der er gået godt, kommer ikke dårligt tilbage, men man skal være opmærksom på, hvad der sker ude i verden, og hvad fremtiden bringer.”
Klar til de næste 20 år
Og hos den nye borgmester er der ingen tvivl om, at Lautrupparken fortsat er et uhyre vigtigt område for Ballerup.
Visionen er en ”transformation, der peger ind i fremtiden”, som det så fint lyder i kommunens plan.
Det kommer til at kræve investeringer – både fra kommunen og fra virksomhederne – men håbet er som bekendt lysegrønt.
Og borgmesteren er overbevist om, at de mange tusinde, der hver dag tager til Lautrupparken for at arbejde, også vil kunne finde sig et arbejde i området, når vi skruer tiden 20 år frem.
”Da man i sin tid lavede Lautrupparken, var håbet, at man kunne lave fremtidens erhvervsområde. Det er man lykkedes med, og nu arbejder vi på, hvad der skal til, for at vi kan fastholde det.”
Når 20.000 mennesker skal på arbejde stort set det samme sted, er resultatet klart: En kæmpe trafikprop.
Lige siden Lautrupparken blev sat i verden, har logistik og trafik været en af hovedpinerne på rådhuset.
Selvom der ligger en S-togsstation et lille stykke fra Lautrupparken, og der i øvrigt går busser til og fra, er den kollektive trafik nemlig ikke optimal. Det betyder, at mange i dag kører til området, og når tusindvis skal ind via vejene, bliver de fyldt hurtigt til randen.
En højbane i Ballerup?
Men engang var der faktisk en idé på tegnebrættet, der kunne have løst udfordringerne – i hvert fald hvis man spørger den tidligere borgmester Ove Dalsgaard.
”Jeg foreslog, om vi ikke skulle lave en højbane. Jeg havde været nede og se en, der var i Düsseldorf,” fortæller han.
Tanken var at lave et tog, som kørte seks meter over vejen. Det skulle gå fra Malmparken S-togsstation og rundt i Lautrupparken, hvor der så skulle være arme ned til alle virksomhederne. På den måde kunne medarbejderne gå direkte fra toget og ind på deres kontor.
Siemens, der havde – og har – kontor i Lautrupparken, ville i første omgang gerne sponsorere højbanen. Ballerup Kommune var også i dialog med DSB, men her var opbakningen ikke særlig stor.
”Det var ikke så populært, at en borgmester i Ballerup ville begynde at lave jernbane,” siger Ove Dalsgaard.
Det hele endte med, at projektet ikke blev til noget. Siemens trak sig som sponsor, da de fik en ny direktør, så finansieringen blev usikker, og DSB var ikke med på idéen.
”Så det blev desværre ikke til noget, men wauw, det havde været fantastisk, hvis vi havde fået den højbane. Vi ville virkelig have været forud for vores tid.”
Nu er drømmen en BRT-bus
I dag sidder den nuværende borgmester, Jesper Würtzen, stadig med de trafikale udfordringer, og spørgsmålet om, hvordan man knækker den nød?
Lige nu er håbet, at Lautrupparken får en såkaldt BRT-bus. BRT står for ”Bus Rapid Transit” og er en form for kombi af en bus og en letbane.
BRT-bussen kører på gummihjul, så der skal ikke lægges skinner, som der skal med en letbane, og borgmesterens håb er, at der kommer en linje fra Ishøj til Lyngby, som går igennem Lautrupparken.
”Vi arbejder på at få den her BRT-bus, men det er jo et statsligt anliggende, så vi er afhængige af mange eksterne, hvis det skal lykkedes,” siger Jesper Würtzen.