- Der er nok at tage fat på. Men vi kan dog glæde os over fremskridt, ikke store, men i den rigtige retning i det nye år, fastslår PROSAS formand. Foto: Jakob Boserup

SYNSPUNKT

Et lille håb er tændt

I december var det, som om mange måneders tilløb skulle afsluttes med en hurtig og hektisk spurt ud på nattetimerne. Vi fik således to store internationale aftaler. Aftaler, der kommer til at lægge væsentlige spor, og som vil påvirke os alle i mange år frem. Herunder vores samfund. Vores måde at gøre tingene på. Vores måde at udvikle politik på.

Jeg henviser her til EU's AI-act på plads og klimakompromiset på COP28.

Aftaler så fundamentale og indflydelsesrige, at de fortjener stor opmærksomhed. De udstikker nemlig kursen for os alle, når det kommer til de helt store udfordringer, nu og i nær fremtid.

Hvordan skal vi tøjle de kolossale muskler, som følger med den eksplosive AI-udvikling, så det ikke lander i hænderne på de forkerte, ødelægger vores samfund eller undertrykker vores rettigheder – men hvor vi stadig kan udnytte, nyttiggøre og skumme fløden på en helt fantastisk teknologi?

AI alene har et energiforbrug på niveau med Holland, fremstillingen af de nødvendige mikrochips er ret miljøbelastende, hele e-affalds-delen er en voksende og skammelig byrde på alle mennesker og særligt vores børn og børnebørn.

AI er som med spaltningen af atomet. Det er en kæmpe sejr og et vigtigt skridt for alle, men en katastrofe, hvis energien bruges til at destruere og ødelægge eller starte et våbenkapløb mod enden.
Er AI-forordningen så en god aftale? Ja.

Kunne den være bedre? Ja, meget!

Men det er første gang, og relativt hurtigt, at så stor en global spiller som EU opstiller nogle væsentlige skillelinjer. Vi har nu regler for at stoppe misbrug af algoritmeledelse, ansigtsgenkendelse, udvikling af AI og kontrol med kunstig intelligens.

Jeg er i sagens natur selv meget teknologibegejstret. Men jeg er også it-professionel, så derfor ved jeg, at teknologi kan benyttes menneskefjendsk og destruktivt, hvis vi ikke udstikker regler.

Biokemiske landvindinger kan også bruges til at opfinde alt fra vacciner og medicin til laboratorieskabte virus og biokemiske våben. Vi regulerer for at forebygge det sidste.

At EU allerede udstikker klare regler, er vigtigt – fordi EU er så stor en spiller, at andre må rette ind og følge trop. Nu handler det om at skærpe, følge op og bevare fokus. Derfor var det en god og vigtig aftale.

Klimaaftalen i COP28 skal nok ses igennem samme briller. Alternativet var sammenbrud. Vi fik den første aftale (hvor grotesk det end lyder efter 30 års COP-møder), der faktisk nævner et opgør med fossile brændstoffer. Vi fik et bredt globalt håndslag. Meget, meget mindre og mere vagt, end de fleste af os kunne ønske. Men et skridt fremad frem for bagud. Og det er vigtigt.

Med eksplosionen af AI står vi i øvrigt med en skærpet kolossal klimaudfordring, som skal italesættes og tackles. AI alene har et energiforbrug på niveau med Holland, fremstillingen af de nødvendige mikrochips er ret miljøbelastende, hele e-affalds-delen er en voksende og skammelig byrde på alle mennesker og særligt vores børn og børnebørn.

Der er nok at tage fat på. Men vi kan dog glæde os over fremskridt, ikke store, men i den rigtige retning i det nye år.

Jeg vil ønske alle et godt nytår og et endnu bedre 2024 til alle PROSAs medlemmer.
 


Læs også...

Jargon har i årevis samlet forklaringer på tech-forkortelser, it-udtryk og ord. Det er blevet til et ret massiv og enkelt opslagsværk over it-kultur…

Isak Juel Nielsen er 20 år og studerer datalogi på Syddansk Universitet.

I Estland vokser udviklingen derfor også nedefra, fordi de lytter oppefra. Det har gjort dem til verdensmestre i iværksætteri, og det har skabt…

PROSA oplever en tendens til at muligheden for hjemmearbejde blandt vores medlemmer indskrænkes. Regler om hjemmearbejde er langt de fleste steder et…

Lønsamtaler kan give sved på panden, men med den rette strategi kan du forlade chefens kontor med mere i lønningsposen. Mariam Senounou er jurist hos…

Man kan lære mange ting på skolebænken, men meget læring kommer også fra virkeligheden. Det har tre software design-studerende i den grad mærket på…

Microsoft vil starte en atomreaktor op igen for at give grøn strøm til deres datacentre, specielt dem med AI. Hvis det reelt går igennem, og de får…

En ny feature i et af Googles AI-værktøjer gør det muligt at lave en podcast på få minutter. Featuren er så nem at bruge, at den egentlig ikke behøver…

Millioner af udviklere verden over bruger hver dag JavaScript – men hvorfor er programmeringssproget blevet så populært? PROSAbladet har talt med…

Et nyt projekt indsamler danske stemmer for at sikre, at AI-løsninger fremover også kan tale med dialekter. Du kan også donere din stemme, skriver DR.…