- Der er nok at tage fat på. Men vi kan dog glæde os over fremskridt, ikke store, men i den rigtige retning i det nye år, fastslår PROSAS formand. Foto: Jakob Boserup

SYNSPUNKT

Et lille håb er tændt

I december var det, som om mange måneders tilløb skulle afsluttes med en hurtig og hektisk spurt ud på nattetimerne. Vi fik således to store internationale aftaler. Aftaler, der kommer til at lægge væsentlige spor, og som vil påvirke os alle i mange år frem. Herunder vores samfund. Vores måde at gøre tingene på. Vores måde at udvikle politik på.

Jeg henviser her til EU's AI-act på plads og klimakompromiset på COP28.

Aftaler så fundamentale og indflydelsesrige, at de fortjener stor opmærksomhed. De udstikker nemlig kursen for os alle, når det kommer til de helt store udfordringer, nu og i nær fremtid.

Hvordan skal vi tøjle de kolossale muskler, som følger med den eksplosive AI-udvikling, så det ikke lander i hænderne på de forkerte, ødelægger vores samfund eller undertrykker vores rettigheder – men hvor vi stadig kan udnytte, nyttiggøre og skumme fløden på en helt fantastisk teknologi?

AI alene har et energiforbrug på niveau med Holland, fremstillingen af de nødvendige mikrochips er ret miljøbelastende, hele e-affalds-delen er en voksende og skammelig byrde på alle mennesker og særligt vores børn og børnebørn.

AI er som med spaltningen af atomet. Det er en kæmpe sejr og et vigtigt skridt for alle, men en katastrofe, hvis energien bruges til at destruere og ødelægge eller starte et våbenkapløb mod enden.
Er AI-forordningen så en god aftale? Ja.

Kunne den være bedre? Ja, meget!

Men det er første gang, og relativt hurtigt, at så stor en global spiller som EU opstiller nogle væsentlige skillelinjer. Vi har nu regler for at stoppe misbrug af algoritmeledelse, ansigtsgenkendelse, udvikling af AI og kontrol med kunstig intelligens.

Jeg er i sagens natur selv meget teknologibegejstret. Men jeg er også it-professionel, så derfor ved jeg, at teknologi kan benyttes menneskefjendsk og destruktivt, hvis vi ikke udstikker regler.

Biokemiske landvindinger kan også bruges til at opfinde alt fra vacciner og medicin til laboratorieskabte virus og biokemiske våben. Vi regulerer for at forebygge det sidste.

At EU allerede udstikker klare regler, er vigtigt – fordi EU er så stor en spiller, at andre må rette ind og følge trop. Nu handler det om at skærpe, følge op og bevare fokus. Derfor var det en god og vigtig aftale.

Klimaaftalen i COP28 skal nok ses igennem samme briller. Alternativet var sammenbrud. Vi fik den første aftale (hvor grotesk det end lyder efter 30 års COP-møder), der faktisk nævner et opgør med fossile brændstoffer. Vi fik et bredt globalt håndslag. Meget, meget mindre og mere vagt, end de fleste af os kunne ønske. Men et skridt fremad frem for bagud. Og det er vigtigt.

Med eksplosionen af AI står vi i øvrigt med en skærpet kolossal klimaudfordring, som skal italesættes og tackles. AI alene har et energiforbrug på niveau med Holland, fremstillingen af de nødvendige mikrochips er ret miljøbelastende, hele e-affalds-delen er en voksende og skammelig byrde på alle mennesker og særligt vores børn og børnebørn.

Der er nok at tage fat på. Men vi kan dog glæde os over fremskridt, ikke store, men i den rigtige retning i det nye år.

Jeg vil ønske alle et godt nytår og et endnu bedre 2024 til alle PROSAs medlemmer.
 


Læs også...

Det var en helt ny fornemmelse, da Søren tidligere på året blev ramt af stress, for han havde aldrig oplevet stresssymptomer før. Søren har arbejdet i…

I 1999 havnede Berit Søgaard mere eller mindre tilfældigt i IT-branchen, og hun har arbejdet her lige siden. I dag er hun compliancedirektør i Visma,…

Nettet er proppet til randen med websider, som kan hjælpe dig med det ene eller andet eller har så nørdet viden, at de med fordel kan besøges.

Unge tech-folk fortæller om deres håb og drømme for fremtiden. Danske virksomheder kigger mod et tysk eksporteventyr. Forfatter sætter spot på Kina og…

26-årige Francesca Tremulo rejste til Danmark fra Italien for tre år siden for at realisere drømmen om en fremtid i spilbranchen. Hun er uddannet…

Kinas tech fungerer og er udviklet i benhård konkurrence til at være bedst og billigst. Talentmassen er enorm, og der er prestige og attraktive…

Alberte Viendahl er 25 år og har læst multimediedesign på KEA. Hun er blevet vild med at kode og nørde, og nu vil hun gerne tage en top up-uddannelse…

Benjamin Elias Harris er 27 år, og han har gået på datamatikerlinjen på KEA. Han startede egentlig med at læse engelsk på Københavns Universitet, men…

28-årige Yousra Diab arbejdede i flere år som socialrådgiver, inden hun tog springet og startede på datamatikeruddannelsen. Det har været svært at…

26-årige Sophie Ankjær Andersen har læst multimediedesign på KEA. Hun drømmer om, at hun i fremtiden skal tage sit arbejde med til Bali og arbejde…