- Der er nok at tage fat på. Men vi kan dog glæde os over fremskridt, ikke store, men i den rigtige retning i det nye år, fastslår PROSAS formand. Foto: Jakob Boserup

SYNSPUNKT

Et lille håb er tændt

I december var det, som om mange måneders tilløb skulle afsluttes med en hurtig og hektisk spurt ud på nattetimerne. Vi fik således to store internationale aftaler. Aftaler, der kommer til at lægge væsentlige spor, og som vil påvirke os alle i mange år frem. Herunder vores samfund. Vores måde at gøre tingene på. Vores måde at udvikle politik på.

Jeg henviser her til EU's AI-act på plads og klimakompromiset på COP28.

Aftaler så fundamentale og indflydelsesrige, at de fortjener stor opmærksomhed. De udstikker nemlig kursen for os alle, når det kommer til de helt store udfordringer, nu og i nær fremtid.

Hvordan skal vi tøjle de kolossale muskler, som følger med den eksplosive AI-udvikling, så det ikke lander i hænderne på de forkerte, ødelægger vores samfund eller undertrykker vores rettigheder – men hvor vi stadig kan udnytte, nyttiggøre og skumme fløden på en helt fantastisk teknologi?

AI alene har et energiforbrug på niveau med Holland, fremstillingen af de nødvendige mikrochips er ret miljøbelastende, hele e-affalds-delen er en voksende og skammelig byrde på alle mennesker og særligt vores børn og børnebørn.

AI er som med spaltningen af atomet. Det er en kæmpe sejr og et vigtigt skridt for alle, men en katastrofe, hvis energien bruges til at destruere og ødelægge eller starte et våbenkapløb mod enden.
Er AI-forordningen så en god aftale? Ja.

Kunne den være bedre? Ja, meget!

Men det er første gang, og relativt hurtigt, at så stor en global spiller som EU opstiller nogle væsentlige skillelinjer. Vi har nu regler for at stoppe misbrug af algoritmeledelse, ansigtsgenkendelse, udvikling af AI og kontrol med kunstig intelligens.

Jeg er i sagens natur selv meget teknologibegejstret. Men jeg er også it-professionel, så derfor ved jeg, at teknologi kan benyttes menneskefjendsk og destruktivt, hvis vi ikke udstikker regler.

Biokemiske landvindinger kan også bruges til at opfinde alt fra vacciner og medicin til laboratorieskabte virus og biokemiske våben. Vi regulerer for at forebygge det sidste.

At EU allerede udstikker klare regler, er vigtigt – fordi EU er så stor en spiller, at andre må rette ind og følge trop. Nu handler det om at skærpe, følge op og bevare fokus. Derfor var det en god og vigtig aftale.

Klimaaftalen i COP28 skal nok ses igennem samme briller. Alternativet var sammenbrud. Vi fik den første aftale (hvor grotesk det end lyder efter 30 års COP-møder), der faktisk nævner et opgør med fossile brændstoffer. Vi fik et bredt globalt håndslag. Meget, meget mindre og mere vagt, end de fleste af os kunne ønske. Men et skridt fremad frem for bagud. Og det er vigtigt.

Med eksplosionen af AI står vi i øvrigt med en skærpet kolossal klimaudfordring, som skal italesættes og tackles. AI alene har et energiforbrug på niveau med Holland, fremstillingen af de nødvendige mikrochips er ret miljøbelastende, hele e-affalds-delen er en voksende og skammelig byrde på alle mennesker og særligt vores børn og børnebørn.

Der er nok at tage fat på. Men vi kan dog glæde os over fremskridt, ikke store, men i den rigtige retning i det nye år.

Jeg vil ønske alle et godt nytår og et endnu bedre 2024 til alle PROSAs medlemmer.
 


Læs også...

PROSAbladet får kritik for manglende forelæggelse og redigering af citat.

Årets første udgave af magasinet PROSABLADET er på vej ud i postkasserne, og kan også læses her som PDF. Læs om open source, kampen for værdier i en…

Rasmus Pedersen, 37 år, oplevede tidligere at føle sig alene som den eneste ansatte, der arbejdede med IT. I dag bygger han fællesskaber for andre i…

Tre år efter oprettelsen af Digitaliseringsministeriet mangler Danmark stadig strategi, handlekraft og mod til at bryde med Big Tech. Og vi er slet…

5. og 6. marts holder DKNOG sin årlige konference i København. Det betyder, at de fageksperter, som sikrer, at vi har et internet, mødes om at blive…

En 19-årig kvinde, som udviklede selvskade, depression og oplevede at blive seksuelt afpresset er første af en række sagsøgere i sager mod Meta,…

Det er på tide at tegne en streg i sandet, og få Google ud af Folkeskolen. Det fastslår PROSAs formand, efter at Datatilsynet 2. februar har udtalt…

Hvordan sikrer man bedst udbytte af AI i undervisningen? Estland har sat gang i et ”AI-spring”-uddannelsesprogram. Målet er at sikre, at AI-bliver…

Nogle gange sker det, at arbejdsgiver føler behov for at overvåge sine ansatte. Men hvor går grænsen for overvågning på arbejdspladsen, og kræver…

201 studerende er i år blevet taget i at snyde med AI på fem af landets universiteter. Tendensen er den samme på den anden side af Øresund. I Sverige…