- Der er nok at tage fat på. Men vi kan dog glæde os over fremskridt, ikke store, men i den rigtige retning i det nye år, fastslår PROSAS formand. Foto: Jakob Boserup

SYNSPUNKT

Et lille håb er tændt

I december var det, som om mange måneders tilløb skulle afsluttes med en hurtig og hektisk spurt ud på nattetimerne. Vi fik således to store internationale aftaler. Aftaler, der kommer til at lægge væsentlige spor, og som vil påvirke os alle i mange år frem. Herunder vores samfund. Vores måde at gøre tingene på. Vores måde at udvikle politik på.

Jeg henviser her til EU's AI-act på plads og klimakompromiset på COP28.

Aftaler så fundamentale og indflydelsesrige, at de fortjener stor opmærksomhed. De udstikker nemlig kursen for os alle, når det kommer til de helt store udfordringer, nu og i nær fremtid.

Hvordan skal vi tøjle de kolossale muskler, som følger med den eksplosive AI-udvikling, så det ikke lander i hænderne på de forkerte, ødelægger vores samfund eller undertrykker vores rettigheder – men hvor vi stadig kan udnytte, nyttiggøre og skumme fløden på en helt fantastisk teknologi?

AI alene har et energiforbrug på niveau med Holland, fremstillingen af de nødvendige mikrochips er ret miljøbelastende, hele e-affalds-delen er en voksende og skammelig byrde på alle mennesker og særligt vores børn og børnebørn.

AI er som med spaltningen af atomet. Det er en kæmpe sejr og et vigtigt skridt for alle, men en katastrofe, hvis energien bruges til at destruere og ødelægge eller starte et våbenkapløb mod enden.
Er AI-forordningen så en god aftale? Ja.

Kunne den være bedre? Ja, meget!

Men det er første gang, og relativt hurtigt, at så stor en global spiller som EU opstiller nogle væsentlige skillelinjer. Vi har nu regler for at stoppe misbrug af algoritmeledelse, ansigtsgenkendelse, udvikling af AI og kontrol med kunstig intelligens.

Jeg er i sagens natur selv meget teknologibegejstret. Men jeg er også it-professionel, så derfor ved jeg, at teknologi kan benyttes menneskefjendsk og destruktivt, hvis vi ikke udstikker regler.

Biokemiske landvindinger kan også bruges til at opfinde alt fra vacciner og medicin til laboratorieskabte virus og biokemiske våben. Vi regulerer for at forebygge det sidste.

At EU allerede udstikker klare regler, er vigtigt – fordi EU er så stor en spiller, at andre må rette ind og følge trop. Nu handler det om at skærpe, følge op og bevare fokus. Derfor var det en god og vigtig aftale.

Klimaaftalen i COP28 skal nok ses igennem samme briller. Alternativet var sammenbrud. Vi fik den første aftale (hvor grotesk det end lyder efter 30 års COP-møder), der faktisk nævner et opgør med fossile brændstoffer. Vi fik et bredt globalt håndslag. Meget, meget mindre og mere vagt, end de fleste af os kunne ønske. Men et skridt fremad frem for bagud. Og det er vigtigt.

Med eksplosionen af AI står vi i øvrigt med en skærpet kolossal klimaudfordring, som skal italesættes og tackles. AI alene har et energiforbrug på niveau med Holland, fremstillingen af de nødvendige mikrochips er ret miljøbelastende, hele e-affalds-delen er en voksende og skammelig byrde på alle mennesker og særligt vores børn og børnebørn.

Der er nok at tage fat på. Men vi kan dog glæde os over fremskridt, ikke store, men i den rigtige retning i det nye år.

Jeg vil ønske alle et godt nytår og et endnu bedre 2024 til alle PROSAs medlemmer.
 


Læs også...

Får du en advarsel, så råder PROSA altid til, at du gør indsigelser, hvis noget er åbenlyst forkert eller ikke giver mening.

Nogle af de store sprogmodeller ser ud til at modstå at blive slukket og vil endda sabotere nedlukning. Det oplevede forskere, som forsøgte at teste…

AI-agenter kan lave fejl. Den stigende brug af AI kan således udløse det næste store forsikringseventyr. I hvert fald, hvis man skal tro Rune Kvist…

Datatilsynet har afsluttet sin undersøgelse af DR’s krav om login på DRTV og finder ikke tilstrækkelig grundlag for at kritisere det obligatoriske…

Forskere har testet 11 store chatbots. De "pleaser" i langt højere grad, end mennesker gør, og de fremmer oftere brugerens adfærd, selv hvis den var…

Yasmin er 22, går på 3. semester og har valgt Multimedielinjen på erhvervsakademiet Zealand i Køge, fordi hun gerne vil arbejde kreativt med content

Kiwi er 29 år og studerer Multimediedesign på Erhvervs­akademiet Zealand i Køge og vil gerne arbejde med programmering.

Thomas er 47 år, og studerer til datamatiker på 3. semester på Zealand.

Catrine er 23 år, går på 3. semester på Multimedielinjen på Zealand, og drømmer om at arbejde som fotograf

Alberte er 23 år, studerer Multimediedesign på Zealand og er interesseret i editorial design, magasiner, grafisk design og branding.