ARBEJDSLIV

Få gode råd til julefrokosten på jobbet

Julefrokostsæsonen er på trapperne, men hvilke regler gælder egentlig, når den står på julemad og snaps med kollegerne? PROSAs jurist Camilla Winther klæder dig på til årets julefrokost.

 

Den årlige julefrokost er en tradition på mange arbejdspladser, og selvom arrangementet oftest er lig med hygge og fest med kollegerne, er du muligvis også i tvivl om, hvordan du skal forholde dig til dagen.

Et af de klassiske spørgsmål er, om julefrokosten skal opfattes som arbejdstid – og det korte svar er ja. Hvis julefrosten bliver betalt af arbejdspladsen, er der som udgangspunkt tale om arbejdstid, uanset hvornår på dagen festen begynder.

Arbejdstiden slutter, når arbejdsgiveren ikke længere betaler regningen. Hvis der eksempelvis er angivet et sluttidspunkt i invitationen til kl. 23, er der ikke længere tale om arbejdstid herefter – også selvom festlighederne fortsætter, og du tager videre i byen med en flok kolleger og selv betaler resten af gildet.

Det er afgørende, hvornår arbejdstiden slutter, da tidspunktet også fastsætter, hvornår arbejdsgivernes ansvar ophører. Som udgangspunkt er det arbejdsgiveren, der har ansvaret, hvis du kommer til skade, det sker i arbejdstiden – men hvis det sker, efter det officielle program er slut, er risikoen og ansvaret oftest dit eget.

Det er her væsentligt at nævne, at der ikke er tale om en seksuel krænkelse, hvis to kolleger vælger at dele mundvand

Er der alkohol-regler?

Alkohol og julefrokoster går ofte hånd i hånd, og spørgsmålet er, om du egentlig må drikke og blive fuld på din arbejdsplads? Rigtig mange arbejdspladser har interne retningslinjer for alkohol, og typisk har mange et forbud mod alkohol på arbejdspladsen i arbejdstiden.

Julefrokosten er den store undtagelse fra hovedreglen, hvis der serveres alkohol, og festen foregår i arbejdstiden. Du kan derfor trygt gå ud fra, at hvis der serveres alkohol fra arbejdsgivers side, så er det accepteret denne dag, selvom der er et forbud alle andre dage.

De upassende episoder

Når der er alkohol med i spillet, er der desværre også større risiko for, at der opstår upassende eller krænkende episoder mellem mennesker. En krænkelse er grundlæggende, når nogens ære eller selvfølelse bliver skadet.

Når vi taler om julefrokoster, er der oftest tale om seksuelle krænkelser, men vi har også set eksempler på etniske eller religiøse krænkelser, der skulle redes ud i dagene efter en fest.

Hvis du oplever at blive krænket, og du har brug for at dele oplevelsen og måske er i tvivl om, hvad du skal gøre herfra, anbefaler vi, at du straks kontakter PROSA. Vi kan hjælpe dig med at vurdere grovheden, og om det er noget, du skal gå videre med – eventuelt med vores hjælp.

Hvis du er blevet krænket, og der foreligger en strafbar handling, som det for eksempel kan være tilfældet ved seksuelle krænkelser, så anbefaler PROSA altid, at du anmelder hændelsen til politiet.

Hvad hvis jeg krænker en kollega?

Det kan også ske, at du kommer til at krænke en kollega. Hvis du fornemmer, at du har stødt en kollega, er det mest nærliggende, at du starter med at sige undskyld. Hvis situationen eskalerer, og din chef, tillidsrepræsentant eller HR kommer på banen, er det godt at kontakte PROSA hurtigst muligt, så vi kan repræsentere dig og give dig gode råd i din sag.

Spørgsmålet er, om en situation kan være så alvorlig, at du kan risikere at miste dit job? Hvis du kommer til at gøre noget galt under festen, så vil det videre efterspil afhænge af din handling, grovheden og eventuelt forsæt til din handling.

Arbejdstiden slutter, når arbejdsgiveren ikke længere betaler regningen

Påtale, advarsel og fyring

Den sædvanlige ”ansættelsesretlige rangstige” med først påtale, så advarsel og så eventuel fyring vil fortsat gælde, men nogle gange kan der alligevel opstå situationer til en julefrokost, hvor arbejdsgiveren efterfølgende er berettiget til at bortvise en ansat uden at have givet hverken påtale eller advarsel først.

Det kan være tilfældet, hvis der er tale om vold, seksuelle krænkelser eller andet, hvor love og regler bliver overtrådt. Igen vil vores anbefaling altid være, at du kontakter PROSA, hvis du er det mindste i tvivl om en episode, der er opstået under festen.

Det er her væsentligt at nævne, at der ikke er tale om en seksuel krænkelse, hvis to kolleger vælger at dele mundvand, og der er samtykke fra begge parter. Du skal være opmærksom på, at der på nogle arbejdspladser er interne retningslinjer for, om man må have et forhold kolleger imellem. Reglerne er dog næppe møntet på et onenightstand, men mere længerevarende, seriøse forhold.

Skal jeg deltage?

Og lige til sidst: Skal du deltage i julefrokosten, hvis du ikke har lyst? Som udgangspunkt er det ikke et krav, men du skal være obs på, at der kan være mødepligt til den officielle del af programmet – også selvom julefrokosten ligger om aftenen.

Hvis du har det dårligt med sociale arrangementer eller med dine kollegaer, når de indtager alkohol, så kan du eventuelt tage en snak med din chef og høre, om du kan få grønt lys til ikke at deltage i arrangementet eller særligt i den del, der udvikler sig til fest. Er du i tvivl om, hvordan du griber snakken med chefen an, så kontakt PROSA og få sparring.


Læs også...

Det bekymrer de it-ansattes fagforening, PROSA, at der trods anstrengelser for at skærpe cybersikkerheden herhjemme er pivåbent for, hvordan køb…

En global rangliste har et dansk hackerhold på førstepladsen, og det sætter en streg under, at Danmark er i den internationale hacker-elite.…

De store blev rigere og mere magtfulde, men nedenunder brød et oprør også igennem fra lovgivere og bekymrede borgere. "Brainrot" blev årets ord i…

Måske har Microsoft knækket koden til, at vi kan få AI lokalt i smartdevices. I dag er strømforbruget alt, alt for massivt. Tilsæt optiske chips, og…

En gruppe IT-undervisere har lavet seks nye spil, der skal øge danskernes viden om cybersikkerhed. Spillene er et nyt og underholdende værktøj, der…

Forskere går sammen med erhvervslivet om et nyt center, der skal understøtte fabrikation af mikrochips i Danmark. Det nye center ligger på DTU, og det…

Som de fleste forhåbentlig ved, så må din arbejdsgiver ikke spørge ind til, hvad du fejler, når du melder dig syg. Men hvis du selv fortæller det,…

Et forsøg hos Google betyder, at fagforeninger ikke dukker op i en række brugeres søgeresultater. Situationen rejser kritik både på Christiansborg og…

Hver dag logger 100 millioner brugere ind på det sociale medie Threads. Mediet er en del af Meta, og det blev lanceret i 2023.

En ny form for IT-uddannelse åbner op for, at flere kan blive softwareingeniører. Næste år kan man nemlig søge ind på en trainee-uddannelse hos VIA…