Få indflydelse på PROSAs fremtid

Hvilke mærkesager skal PROSA kæmpe for, og hvem skal kæmpe dem? På årets delegeretforsamling, DF2016, skal de fremmødte medlemmer udstikke kursen for PROSA de kommende to år.

– DF er det sted, hvor de store og afgørende beslutninger om PROSAs udvikling træffes. Det er her, grundlaget for de kommende års arbejde fastsættes, og hvor de almindelige medlemmer har indflydelse på, hvad der skal ske, siger PROSAs formand, Niels Bertelsen.

Hovedbestyrelsen (HB) vil fremlægge sit bud på en arbejdsplan for de næste to år. Et af HB's indsatspunkter er at få flere medlemmer til at blive aktive, mens et andet er at arbejde for borgernes digitale rettigheder. PROSA bør også påvirke lovgivning om persondata og sikre meningsfyldt brug af ledighedsperioder, ligesom der skal sættes ind over for selvstændige og atypiske ansættelser, mener HB. Men det er de delegerede, der vedtager den endelige arbejdsplan.

Hvor mange forbundssekretærer?

Det er også de delegerede, der beslutter, hvor mange forbundssekretærer PROSA skal have. Forbundssekretærerne er fuldtidsansatte i PROSA, og de er ansvarlige for, at de opgaver, som de delegerede har besluttet skal varetages, rent faktisk bliver løst. Det kan for eksempel være at stå i spidsen for at udbrede nye medlemstilbud, forhandle på vegne af medlemmer eller opfange nye politiske signaler fra baglandet. I indeværende periode har der været valgt tre forbundssekretærer: en med kontor i vest og to med kontor i øst. Men i år lægger HB op til, at antallet udvides fra tre til fem og foreslår en fordeling, der hedder tre i øst og to i vest. Ifølge vedtægterne skal delegeretforsamlingen nemlig også bestemme forbundssekretærernes geografiske placering.

Men det kan et forslag fra et medlem gøre det af med. Forslagsstilleren mener ikke, at man skal lade sig begrænse af geografi. ”Forbundssekretærer er forbundssekretærer for hele landet, så derfor giver det ikke mening at diskutere deres placering,” står der i forslagets begrundelse. Over for det står argumentet om, at den geografiske placering er vigtig, fordi den sikrer, at PROSA har en lokal forankring i hele landet.

Grænse for valgt periode?

PROSAs daglige politiske ledelse er også på valg. Niels Bertelsen, der har været formand i otte år, genopstiller, og det samme gør Hanne Lykke Jespersen, der er organisatorisk næstformand på sjette år. I skrivende stund er der ingen modkandidater, og ifølge de nuværende vedtægter er der ikke en udløbsdato på, hvor lang tid en person kan sidde på disse politisk valgte poster. Men et forslag fra et medlem vil sætte en grænse på maksimalt tre sammenhængende toårs delegeretperioder. Ifølge forslagsstilleren er det vigtigt, at ”vi ledes af it-professionelle som os selv”, og han mener, at ”den bedste måde, hvorpå foreningen kan vise dette, er, når de valgte vender tilbage til faget efter en fornuftig periode i foreningens ledelse.”

Derudover skal de fremmødte på DF2016 diskutere, hvordan PROSA skal forholde sig til, at FTF, den hovedorganisation, PROSA er medlem af, går i giftermålstanker med den anden store hovedorganisation LO. For hvordan sikrer PROSA sig ikke at miste mulighederne for at fungere som et selvstændigt fagforbund for it-professionelle ved en fusion?

Du kan stadig nå at få indflydelse på de politiske spørgsmål, stille op til både HB og andre udvalg samt møde omkring 130 andre it-professionelle på DF2016. Vil du med, så kontakt din lokalforening. 


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…