Vi lærte et par nye ord, da et politisk flertal i 2010 forkortede den periode, et ledigt a-kassemedlem kan få dagpenge i, fra fire til to år. ”Udfaldstruet” og ”udfaldne” blev betegnelsen for de ledige, der var i risiko for at falde ud af det nye dagpengesystem, og dem, der rent faktisk gjorde det.
– Det var en betegnelse, der ikke havde været grund til at have tidligere, da stort set ingen røg ud af dagpengesystemet, siger Hanne Lykke Jespersen, næstformand i PROSA.
Lovgivernes forventning var, at ledige mere ihærdigt ville finde sig et arbejde, når de kun havde to år på dagpenge. Modstandere af de nye regler – heriblandt PROSA – mente derimod, at flere ville ende i fattigdom, fordi det økonomiske sikkerhedsnet hurtigere blev trukket væk under dem.
Så hvad skete der? Det har en PROSA-undersøgelse forsøgt at svare på ved at kontakte de 238 it-professionelle, der er faldet ud af dagpengesystemet fra 2013 til 2016. For folk faldt ud.
Interviewerne fik fat i 162 personer, hvoraf 57 ikke ønskede at være med. Undersøgelsen viser, at kun 39,1 procent af de 105 medlemmer, der sagde ja til at deltage, har fået job. 23,8 procent lever af kontanthjælp, mens 17,1 procent har valgt at sige farvel til arbejdsmarkedet og gør i stedet brug af deres mulighed for enten seniorjob, efterløn eller pension.
Men det er ikke alle, der kan det. Gennemsnitsalderen for de deltagende medlemmer er 47,4 år. 13,3 procent lever helt uden indkomst, mens de resterende få procent lever af SU eller sygedagpenge. 1 procent har generhvervet dagpengeretten og lever af dagpenge.
– Selv om vi forventede, at mange ikke ville få job, er det alligevel rystende, at det er så mange, som tilfældet er. Den forkortede dagpengeperiode har nu været gældende i fire år. Vi ved, at det var ganske få, der tidligere mistede retten til dagpenge, så udgangspunktet burde være, at langt de fleste skulle være kommet i arbejde. Men sådan er det ikke gået. Undersøgelsen viser også, at det bliver langt, langt vanskeligere at finde et job, når man mister dagpengeretten, siger Hanne Lykke Jespersen.
Må lade sig forsørge af andre
Hanne Lykke Jespersen hæfter sig især ved, at hele 13,3 procent lever af opsparing, lån eller bliver forsørget af deres ægtefælle, fordi de ikke har ret til nogen form for offentlig ydelse.
– Det er særligt interessant, at det også for denne gruppe er overordentligt svært at komme i nærheden af et job. Argumenteret for at nedsætte dagpengeperioden var, at det ville øge den lediges motivation for at finde et job. Men ingen kan vel være mere motiveret end den gruppe, som ikke får så meget som en krone at leve af, når de falder ud af dagpengesystemet. Vi må altså kunne slå fast, at det ikke handler om motivation, siger hun.
Udviklingen ses ikke kun blandt it-folk. I maj i år offentliggjorde Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) en analyse af overførselsmodtagere, som viser, at antallet af danskere, der hverken er i job, under uddannelse eller på offentlig ydelse, på syv år er steget med 28.000 personer. I alt stod 154.000 personer sidste år - svarende til fem procent af de 18-59-årige danskere - helt uden forsørgelse og er derfor overladt til sig selv eller må forsørges af familie eller venner.
Har fået mere viden
Der er ifølge Hanne Lykke Jespersen kun en positiv ting ved undersøgelsen, og det er, at PROSA nu er blevet klogere på fakta og derfor har et bedre udgangspunkt for at tage debatten om de udfaldne.
– Det er vigtigt, at vi fremadrettet forholder os til, hvad der skal ske, når dagpengeperioden er ved at rinde ud. Undersøgelsen viser klart, at man ikke bliver bedre til at få job ved at miste dagpengeretten – tværtimod. Jeg tror, problemet er, at alle andre tiltag forsvinder. Der har været en blind tro på, at der blot skulle økonomisk incitament til, siger hun.
Mister du retten til dagpenge, mister du også adgangen til a-kassens specialiserede hjælp. Kommer du på en offentlig ydelse som kontanthjælp, skal det kommunale jobcenter hjælpe. De udfaldne helt uden forsørgelse kan godt henvende sig på jobcenteret,
– Men jobcenteret har jo umiddelbart ingen interesse i dem. Eftersom de ikke får nogen offentlig ydelse, er der ikke en overvældende motivation for at hjælpe dem, siger Hanne Lykke Jespersen.
PROSAs undersøgelse viser da også, at der kun har været sporadisk hjælp fra jobcentret i forbindelse med, at et medlems dagpengeperiode løb ud.
Hjælp til at komme i gang
Hanne Lykke Jespersen finder dog håb i, at nogle kommuner er gået nye veje for at få ledige i job. Hjørring Kommune besluttede eksempelvis i 2014 at investere 125 millioner kroner i en helt ny beskæftigelsespolitik. 600 kontanthjælpsmodtagere og sygemeldte er bragt i job eller i uddannelse, fordi kommunen prioriterede mere tid til hver enkelt borger og individuelle tilbud, og ifølge Ugebrevet A4 har 'Hjørring-modellen' reduceret kommunens udgifter til overførselsindkomster med 47,3 millioner kroner.
– Hjørring Kommune har for nyligt meddelt, at den vil gå i gang med at bruge sine gode erfaringer i forbindelse med forsikrede ledige. Og tendensen breder sig, fordi det i den grad kan betale sig for kommunen at hjælpe ledige borgere i job, så de bliver til skatteydere, siger hun.
Selv er PROSA gået i gang med en større indsats for at hjælpe de udfaldne it-folk, som man er kommet i kontakt med gennem undersøgelsen.
– Vi er nu i gang med at få afklaret jobmulighederne for de medlemmer, som har ønsket det. Og i den forbindelse vil vi søge samarbejde med arbejdsgivere, som vil kunne bruge de udfaldnes kompetencer - eventuelt efter et kursus eller anden opkvalificering. It-faget mangler på nogle områder arbejdskraft, så arbejdsgiverne må også have en interesse i at få folk i job, siger Hanne Lykke Jespersen.
Derudover vil PROSA også gå i gang med at finde ud af, hvordan fagforeningen bedst kan sikre, at medlemmer ikke falder ud af dagpengesystemet.