Det var engang verdens største halvlederfabrik. Den var bygget i 1967 i de smukke bjerge i Aizu-Wakamatsu godt 200 kilometer nordøst for Tokyo. Den var i tre-fire årtier en stolt hovedhjørnesten i Fujitsus erobring af verdensmarkedet.
Men så kom der en finanskrise i 2008. Fujitsu blev tvunget til at gennemføre en række brutale rationaliseringer og nedskæringer, og den gamle fabrikshal blev i foråret 2010 lukket ned.
Her lå den som et skelet, en betonkasse på 2.000 kvadratmeter. Fujitsus ledelse så foran sig et sterilt rum med et kunstigt og kontrolleret klima, og de havde en gruppe medarbejdere, som var uddannet i at holde det kunstigt og kontrolleret.
Cloud til landbrug
I dag er der atter liv i fabrikshallen. Nu producerer Fujitsu imidlertid grønne salathoveder på anlægget. Og de ansatte er i stor udstrækning de samme, som tidligere producerede halvledere til alverdens computere. Overalt i lokalet sidder der langt over 100 sensorer. Mange af dem har siddet der siden computertiden.
– Vi bruger sensorer til at overvåge temperaturen, fugtigheden, CO2, luftstrømmene, lyset og indholdet i næringsvæsken, fortæller Rishad Marquardt, der er talsmand for Fujitsus PR- og investordivision, til Prosabladet.
– Sensorerne indsamler data, der forbindes til vores landbrugs-cloud-løsning, som vi kalder Akisai, fortsætter han. Vi prøver i dag at sælge Akisai-platformen i udlandet.
Fujitsu-salat produceres uden jord, helt sterilt. Klimaet i lokalet er under total kontrol, og det samme er den kunstige belysning. Ingen sol slipper ind.
Salathovederne vokser i en omhyggeligt doseret næringsvæske, og der bruges kun en fjerdedel så meget gødning som ude på en mark, fordi den kan gives mere målrettet. Ligeledes bruges der kun en procent af det vand, der ville være brugt i en god gammeldags køkkenhave. Her er ingen bakterier og støv, og de færdige salathoveder behøver ikke engang at blive skyllet, før de spises.
På den måde vokser salaten to en halv gang så hurtigt som ude i det traditionelle landbrug. Man kan holde en helt stabil kvalitet – alle salathovederne er ens – og man kan holde en stabil pris året rundt. Men denne pris er til gengæld indtil videre tre gange så høj som prisen på et almindeligt salathoved.
Atomulykke gavner salatsalg
Det er der såmænd japanske husmødre, som er villige til at betale for den ”sikre” Fujitsu-salat i supermarkederne. Siden Fukushima-ulykken for fem år siden har der været megen fokus på fødevarers sikkerhed, og det ødelagte atomkraftværk ligger i samme amt som Fujitsu-fabrikken - ikke engang 100 kilometer væk. Hver eneste måned er der historier i medierne om import af usikre kinesiske fødevarer, der driver af giftstoffer og er alt for gamle. Det er ikke alle disse historier, som er lige fair, men forsigtige husmødre indretter deres indkøb efter dem.
For at være sikre på at have et stabilt marked producerer Fujitsu-fabrikken en særlig salat med et langt mindre indhold af kalium. Det er godt for nyrepatienter, som der bliver flere af i Japans hastigt aldrende samfund. Allerede i dag er 320.000 ældre japanere i dialysebehandling, og det tal ventes at stige til to millioner i løbet af de kommende år.
Derfor er Fujitsus salathoveder primært beregnet til at blive solgt til sygehuse og alderdomshjem. Den planlagte og forventede indtjening fra anlægget i Aizu-Wakamatsu er 27 millioner kroner i 2016. Meget pænt, når man tager i betragtning, at den samlede engangsinvestering i omlægningen var på 23 millioner kroner, hvoraf en del oven i købet kom fra egnsudviklingsmidler fra den japanske regering.
Dette er ikke landbrug – det er moderne industri.
Landbrug i byen
Produktionen foregår ”just-in-time”, så lagerplads undgås, og produkterne leveres til kunderne, mens de er friske. Produktionen i fabrikshallen kan via internettet styres udefra af ingeniører i pæne jakkesæt, som ved hjælp af Akisai-systemet overvåger det hele på deres tablet-computere.
Fujitsu siger selv i virksomhedens undervisningsmateriale, at det ”bruger ICT (informations- og kommunikationsteknologi, red.) til at sikre en stabil fødevareforsyning i fremtiden”. Fujitsus cloud-tjeneste, Akisai, ”forbinder distributører, landbrugsregioner og forbrugere i en udvidet værdikæde, som begynder med brugen af ICT på selve anlægget”, hedder det.
Fujitsus salathoved-fabrik i den gamle computerfabrik i Aizu-Wakamatsu er kun et af cirka 120 anlæg rundt om i Japan, hvor der eksperimenteres med såkaldt ”landbrug i byen”, og hvor man bruger tomme fabrikshaller til at producere, hvad man tidligere ville have opfattet som landbrugsvarer.
Det giver færre udgifter til logistik og distribution, hvis landbrugsvarer i fremtiden kan produceres i byen tæt ved de supermarkeder, hvor de skal sælges, påpeger Martin Schulz fra Fujitsus forskningsinstitut i Japan over for it-sitet The Register.
– Det giver meget mere økonomisk mening at producere nogle afgrøder intensivt i selve byen, siger han.
Det gælder ikke mindst i en tid, hvor landområderne i Japan affolkes, og hvor det især er yngre mennesker i den arbejdsdygtige alder, der flytter til de større byer.
Fujitsus evige rival, Toshiba, producerer på lignende anlæg i tidligere fabrikshaller – hvor der dog er jord i urtepotterne - babysalat, spinat og mizuna-salat. Og en tredje elektronik-gigant, Sharp, er i færd med at indrette en indendørs jordbærfarm i Dubai.
Alle konkurrenterne på markedet har blik for mulighederne for en betydelig eksport af de udviklede systemer til ørkenstater i Mellemøsten, hvor vand er en mangelvare, og hvor man ser med interesserede øjne på muligheden for selv at kunne producere gode landbrugsvarer med anvendelse af langt mindre vand end tidligere.
Det hele er stadig et udviklingsarbejde, understreger man hos Fujitsu. Landmænd og andre entreprenører i indland og udland behøver ikke købe hele pakken. Sensorerne kan købes for sig. Det samme kan kameraerne til overvågning af drivhusproduktionen. Og potentielt kan et sådant anlæg sagtens drives ved bæredygtig energi, produceret af solpaneler på taget - selv om det ikke sker i dag i Aizu-Wakamatsu.
Hvordan smager den så, Fujitsu-salaten? Jo, den er mere sprød og mindre bitter end normal hovedsalat. Måske vil den ligefrem kunne få flere børn til at lide at spise grøntsager.