Vi skal skabe egne løsninger for at komme fri af techgiganternes greb, mener Maia Kalhke Lorentzen. "Her skal IT-folk, sagt på pænt dansk, tage sig f….. sammen", fastslår hun. Foto: privat

Forældre og unge taler ikke længere samme sprog

Der mangler et opgør og nye alternativer til techgiganternes forretningsmodel, som fremmer hadtale. Tag jer sammen og kom i gang, lyder det fra Maia Kahlke Lorentzen, der er researcher og formidler af internetkultur, online hadfællesskaber og digitalt selvforsvar.


Vi starter med et par data, som har givet hævede øjenbryn hos forskere.

For gruppen på 18-25 årige vælgere ved det amerikanske præsidentvalg i 2024 var forskellen på mænd og kvinder i forhold til politisk standpunkt 23 procent.
Normalt er den 10 procent – og udjævnes med alderen.
Samme tendens er gældende i hele den vestlige verden – Danmark inklusive.

Der er mange unge mænd, som har bidt på det her narrativ, som influencers kommer med – om det så er Andrew Tate eller danske Lars Andersen, som har næsten 50.000 abonnenter på YouTube og provokerer med antifeministiske holdninger. 

En voksende gruppe af unge mænd har holdninger, som trækker stærkere mod den yderste højrefløj end nogen andre generationer. Den aldersgruppe, som for fem år siden måske var den mest progressive i nyere historie, er til en vis grad blevet stok konservativ i sit syn på kvinderoller og indtjening.

Der har åbnet sig en bred kløft mellem kønnene, hvor en del unge mænd, godt hjulpet af manfluencers, drømmer om kønsmønstre, som var udbredte i 1950erne.  Ved det britiske valg sidste år var den eneste gruppe, hvor de hårdt kritiserede konservative toryer gik frem, faktisk blandt unge mænd.

Der er altså sket et skred. Der er en voksende kløft mellem værdier og virkeligheden hos kønnene, isoleret til en ny aldersgruppe.

Vi har en forældregeneration, som ikke forstår, hvad de unge laver på nettet. De sidder ikke med ved siden af.


Den mest udbredte forklaring er sociale medier.
Antallet af TikTok-brugere blev således firdoblet mellem det amerikanske præsidentvalg i 2020 og 2024. Måske tilsat en bagkant af corana – som førte til en radikalisering af synspunkter hos flere chefer i Silicon Valley.

Alle ovennævnte udsagn – eller fakta – bliver serveret for Maia Kahlke Lorentzen, der er researcher og formidler af internetkultur, online hadfællesskaber, digitalt selvforsvar og digital chikane hos Cybernauterne.

44-årige Maia Kahlke Lorentzen har fulgt udviklingen af hadtale på nettet og sociale platforme i omkring 20 år.

Hun medgiver, at chefer i Silicon Valley kan være reaktionære eller politiske opportunister.

”Ja, det er en stor kløft. Der er mange unge mænd, som har bidt på det her narrativ, som influencers kommer med – om det så er Andrew Tate eller danske Lars Andersen, som har næsten 50.000 abonnenter på YouTube og provokerer med antifeministiske holdninger. Eller mere kvindefjendske som Kisoan eller Ærø-brødrene. Det betyder dog ikke, at alle unge mænd bider på den her slags. Der er også stor modstand,” fortæller hun.

Men fænomenet er ikke nyt. Der har længe været en voksende ’manosfære’.

Manosfære er en paraplybetegnelse for en række forskellige antifeministiske onlinefora, hjemmesider, sociale mediekanaler og lukkede grupper, hvor nogle mænd dyrker en bestemt maskulinitetsopfattelse samt en modstand mod feminismen.

Der var gamergate, som forsøgte at gøre op med kvindebilledet i flere af mainstreamspil, men som blev ramt af chikane, udskamning, trolling og angreb og i dag ikke har haft en stor effekt.

Vi har en influencer-økonomi, hvor det ekstreme og provokerende giver opmærksomhed og indtjening.

”Problemet er, at vi har nogle sociale medier og platforme, som er meget kønnet. Hvor ekstreme og provokerende holdninger ofte er lig med succes. Og her har mandeguruer og all white influencers haft stor succes. Der er penge i at være manfluencer", siger hun.

"Vi har en influencer-økonomi, hvor det ekstreme og provokerende giver opmærksomhed og indtjening. De har pengene, de har midlerne til at få deres budskaber ud, og vi, der forsøger at kæmpe imod, har slet ikke ressourcerne,” forklarer Maia Kahlke Lorentzen

”Et andet problem er, at vi har en forældregeneration, som ikke forstår, hvad de unge laver på nettet. De sidder ikke med ved siden af – det er ikke som mor og far, der er med til fodbold og håndbold. Så de taler ikke samme sprog eller om det samme", siger hun.


"Og så har vi unge generationer, som tror, de har styr på nettet og platforme, for de er digitalt indfødte, men de forstår ikke de bagvedliggende mekanismer, økonomi eller hvem de møder derude. Og det er i det rum, at de sociale medier, som ellers har mange gode og vigtige funktioner for netværk og fællesskaber, også bliver til spredning af had og mistrivsel,” fortæller Maia Kahlke Lorentzen.

Det er her, vi måske skal kaste penge efter at støtte de gode sociale platforme, støtte oplysning og journalistik, til at modgå samme forretningsmodeller og udnyttelse af data.

Derfor skal der også steppes op – og det skal tages alvorligt. Især den indflydelse som pengestærke og ideologisk rundede folk har på platforme i dag.

”Vi skal lave modsvar. Vi skal tage kampen mere op på deres banehalvdel med relaterede virkemidler og formater. Det nytter ikke bare at oplyse. Men det kræver ressourcer og en anden indstilling,” siger hun.

Maia Kahlke Lorentzen håber, at det nye fokus på tech og indflydelsen fra folk som Elon Musk og Mark Zuckerberg også kan være et wake-up-call for regulering og støtte til modsvar.

”Det er den debat, vi skal have. Ikke debatten om skærme. Skærme er ikke dårlige. Det er den forkerte debat. Det er den måde, de sociale medier virker på, og forretningsmodellerne bag, der er dårlige. Det er her, vi måske skal kaste penge efter at støtte de gode sociale platforme, støtte oplysning og journalistik, til at modgå samme forretningsmodeller og udnyttelse af data. Måske ved at beskatte tech-giganterne og bruge midlerne på støtte til det samme,” siger hun.

Ifølge Maia Kahlke Lorentzen kan det ske ved at skabe egne løsninger og komme fri af giganternes greb.

Men det kræver også evnen til at udvikle brugervenlige løsninger.

”Her skal IT-folk, sagt på pænt dansk, tage sig f….. sammen. Det skal også kunne bruges og forstås af almindelige ikke techkyndige mennesker,” siger hun.
 


Læs også...

Hatespeech, antifeminisme og manosfære er blevet forrygende forretningsmodeller for influencers på sociale medier. De har fået godt tag i unge mænd…

Tobias Fonsmark har aldrig før oplevet så stor interesse for datasikkerhed og open source. På tværs af europæiske grænser vokser nye initiativer frem.…

To danske forskere har fået 21 millioner kroner til at etablere det første center i verden, som skal forske i effekterne, når kunstig intelligens…

Er din arbejdsgiver blevet opkøbt af en anden virksomhed? Her vil du som ansat have nogle særlige rettigheder – bliv klogere her.

Sven Uhrenholdt Frenzel er 31 år og arbejder som systemarkitekt hos Banedanmark.

Tusindvis af børn og unge ser med, når William Karlberg og hans kolleger tager politiuniformen på og livestreamer en gamingaften eller lægger en…

PROSA kæmper for en 30 timers arbejdsuge, for det vil komme både den enkelte, virksomhederne og samfundet til gode. Samtidig trænger fagforeningerne…

Vores samfund er ikke gearet til en 30 timers arbejdsuge, og derfor risikerer medarbejdere på nedsat tid at komme i problemer, hvis de på et tidspunkt…

"Arbejd, arbejd!" synger Bikstok Røgsystem intenst. Men er sandheden, at vi skal arbejde mer', mer' og endnu mer'? I øjeblikket er vores arbejdsliv…

Hos Abtion arbejder medarbejderne kun 30 timer om ugen, og de har fri hver eneste fredag. Extreme Programming, semi-faste arbejdstider og pomodoro er…