FOKUS

Fra musikterapi i USA til frontend-udvikling i Danmark

Elyse Galizio er 42 år gammel og kommer fra USA. Hun har en bachelor i musikterapi og har i flere år arbejdet som musikterapeut og musiklærer og har derudover også gået hjemme og passet sine børn i en del år. I dag ønsker Elyse Galizio at kaste sig ind i tech-branchen, og hun er så småt ved at lære at kode og håber at finde et job som frontend-udvikler på en dansk arbejdsplads.

 

Hvorfor flyttede du til Danmark?

- Vi flyttede til Danmark i september 2021, fordi min mand fik job hos WSAudiology. Han arbejder nu på Bernafon i Smørum, og vores børn går på den lokale danske skole. Vi ledte efter et eventyr, så vi tog springet og flyttede. Vi tænkte, at det at flytte til Europa ville give os en mulighed for at rejse mere, opleve livet som expats og give vores børn et bedre og bredere verdenssyn.

Hvordan er det at søge job i Danmark?

- Jeg synes, det er ret udfordrende, fordi jeg er en midaldrende kvinde, der laver et karriereskifte i et fremmed land efter flere år, hvor jeg har passet mine børn fuldtid. Det er svært at overbevise ansættelsesteam om, at den baggrund faktisk er det, der gør mig til en fremragende kandidat.

- Det føles ret konkurrencepræget, og det er en udfordring at få sit CV til at skille sig ud – og derudover er det lidt nedslående at se, hvor mange ansøgere der er til LinkedIn-jobannoncerne.

Hvordan har du oplevet det danske arbejdsmarked indtil videre?

- Jeg har endnu ikke arbejdet fuldtid her i Danmark, men jeg har fået at vide, at arbejdspladskulturen er meget vigtig, og at arbejdsgivere gerne vil sørge for, at en ny medarbejder passer ind i virksomhedskulturen. Jeg ved også, at alle på trods af stillingsbetegnelser eller rang bliver behandlet ens.

Hvad er den største forskel på det danske og det amerikanske arbejdsmarked?

- USA er meget konkurrencepræget, og det er almindeligt mange steder at arbejde mange timer, tage arbejdet med hjem og springe måltider over eller spise ved sit skrivebord. Balancen mellem arbejde og privatliv respekteres ikke nær så meget som i Danmark. Jeg arbejdede som lærer, og jeg skulle ofte lave mine lektionsplaner derhjemme om aftenen, fordi der ikke var tid om dagen.

- Den ekstra ferie i Danmark er også meget anderledes end i USA – de fleste amerikanere får kun to ugers ferie om året. Jeg tror, at folk i Danmark lever et mere balanceret liv end i USA.

Work-life-balancen er den største fordel ved at arbejde i Danmark.

Hvad har været den største overraskelse?

- Det overrasker mig, at virksomheder, der gerne vil ansætte internationale talenter, ikke er mere ærlige omkring, at den medfølgende ægtefælle kan have svært ved at finde et job. Der er organisationer, der har fokus på problemet, men det ville være en fordel, hvis der var bedre hjælp til den medfølgende ægtefælle. Vi blev forsikret om, at det ikke burde være svært at leve i Danmark med én indkomst, men virkeligheden er, at det kræver to indkomster, hvis man skal have råd til at bo her.

Hvad er fordelene ved at arbejde i Danmark?

- Work-life-balancen er den største fordel ved at arbejde i Danmark. Ud fra hvad jeg har observeret, støtter de fleste virksomheder familier og de udfordringer, der følger med at skulle jonglere med både arbejde og børn. Nogle af de andre fordele er flere betalte feriedage, muligheden for at arbejde med mennesker fra hele verden, og at mange virksomheder bruger engelsk som hovedsprog.

Ser du dig selv blive og arbejde i Danmark i fremtiden?

- Vi bliver i hvert fald i Danmark i en overskuelig fremtid. Men hvis jeg ikke kan finde et job, så kan vi blive nødt til at flytte, fordi Danmark er dyrt. Hvis jeg kunne arbejde, ville det ændre vores livsstil drastisk. Danmark er ikke indrettet som et én-indkomst-land, så vi har kæmpet.

- Jeg vil gerne blive, fordi det er et sikkert sted for mine børn at vokse op. Desværre er det her et generelt problem – Danmark mister internationale talenter, fordi deres medfølgende ægtefælle ikke kan finde arbejde. Men hvis jeg kan finde et job, er der en større chance for, at vi bliver her.


Læs også...

Hvordan sikrer man bedst udbytte af AI i undervisningen? Estland har sat gang i et ”AI-spring”-uddannelsesprogram. Målet er at sikre, at AI-bliver…

Nogle gange sker det, at arbejdsgiver føler behov for at overvåge sine ansatte. Men hvor går grænsen for overvågning på arbejdspladsen, og kræver…

201 studerende er i år blevet taget i at snyde med AI på fem af landets universiteter. Tendensen er den samme på den anden side af Øresund. I Sverige…

Francesca Tremulu gør status over 2025 i gamingbranchen. Et år der, desværre også stod i afskedigelsernes tegn. Der er brug for at reflektere over,…

Ny rapport, Techgiganternes hemmeligheder”, fra digitaliseringsministeriet viser, hvordan sociale medier systematisk fastholder brugerne gennem…

Ctrl+Alt+Reclaim er Europas første digitale retfærdighedsbevægelse af og for unge, de vinder stigende opbakning- Kravet er et opgør med big tech og at…

Ole Tange, PROSAs IT-politiske rådgiver og privacy-forkæmper, oplevede 2025 som et år, hvor chatkontrol, aldersverifikation og overvågning udfordrede…

Mirza Cirkinagic, forbundssekretær i IT-fagforeningen PROSA er også legebarn og hyppig bruger af techgadgets. Her giver han et bud på top- og…

Vibe-coding har masser af potentiale, og det kaster ikke webudviklere ud i massearbejdsløshed. Og så er AI altså ikke bevidst, for bevidsthed er noget…

Christian Ruhwedell arbejder med IT-sikkerhed og risikostyring. Han er overrasket over, hvor godt AI og vibe-coding fungerer allerede i dag, men ser…