I 50 år har PROSA været med til at skabe debat om, hvad en fagforening er for en størrelse. PROSA er klassens frække dreng, der har udfordret de etablerede fagforeninger, arbejdsgiverne og det arbejdsretslige system. Det har i tidens løb ført til store sejre og nederlag, mange gode venskaber, men også uvenskaber.
I festskriftet PROSAVISEN er der historier og billeder, som viser en del af den udvikling, PROSA har været igennem. PROSAVISEN udkom på PROSAs 50 års fødselsdag, den 15. februar.
PROSA blev oprettet af nogle systemplanlæggere og programmører hos SAS. Allerede i 1965 dannede de en faglig klub for it-folk, fordi de ikke følte, at de hørte hjemme i nogle af de fagforeninger, der havde overenskomst med SAS. Arbejdsgiveren ville godt have en fagforening at forhandle med, og specielt souschefen i SAS’ it-afdeling pressede på for at få it-folkene til at omdanne deres klub til en rigtig fagforening.
John Brix, der var ansat i it-afdelingen, udarbejdede et forslag til fagforeningens vedtægter. Kollegerne fik dem til gennemsyn, og derefter sendte han en indkaldelse ud til alle it-folkene i SAS. Den 15. februar 1967 mødte 44 it-folk op på PROSAs stiftende generalforsamling.
Under punktet ”Valg af formand” gik det op for initiativtagerne, at de ikke havde nogen formandskandidat. De første par stykker, der blev foreslået, takkede nej. Så da flaskehalsen pegede på John Brix, syntes han ikke, han kunne være bekendt at sige nej. Således blev John Brix PROSAs første formand.
Men allerede i 1969 blev han væltet, fordi udfordreren, Erik Greisen, og hans bagland ønskede mere fart over feltet med at udvikle PROSA til en landsdækkende fagforening.
– Da blev det en helt anden kontant indstilling. Hvor vi havde været vant til nærmest selv at kunne bestemme, hvad vi ville lave, hvordan vi ville lave det, og hvad vi ville have for det, var Greisen-truppen nogle hårde forhandlere. De ville jo pludselig have mere. Og så blev de mødt den anden vej med en fast hånd. Det var starten på en relativ løntilbagegang, som fulgte de næste 10 år. Jeg hørte ikke til ”strammerne”. Jeg hørte til ”slapperne”. Det var derfor, jeg blev væltet, siger John Brix til PROSAVISEN.
Til en start var PROSAs politikere udelukkende ulønnede aktivister, men i 1972 blev PROSAs fjerde formand, Anker Mørk Thomsen, den første politisk valgte, som fik løn for sit arbejde: I første omgang halvtids, men allerede året efter kunne han arbejde fuld tid som PROSA-formand.
I 1974 oprettede PROSA sin egen a-kasse, Edb-folkenes A-kasse (EFA), fordi en a-kasse tæt på PROSA kunne yde bedre service til arbejdsløse it-folk, men også af andre årsager. A-kassen var oprindeligt også en del af konfliktberedskabet. Når man er i konflikt, risikerer man at blive fyret. I den situation var det overordentligt praktisk, at folk var medlem af en a-kasse. Så stod de konfliktende ikke fuldstændig uden forsørgelse. Det var en naturlig del af fagbevægelsens mulighed for at aktionere, fortæller PROSAs tidligere formand Peter Ussing til PROSAVISEN.
Da a-kassen ikke var statsanerkendt, var der kun de penge i kassen, som medlemmerne havde indbetalt. Så der var ikke penge nok, til at de arbejdsløse kunne få fuld understøttelse.
For at få nok medlemmer til at blive statsanerkendt – dengang krævede det 1.000 medlemmer – besluttede PROSAs hovedbestyrelse, at der var tvungent medlemskab af EFA, hvis man ikke var medlem af en a-kasse i forvejen.
Ifølge Peter Ussing, som dengang var med i EFA’s bestyrelse, fik truslen om tvangsmedlemskab 40-50 medlemmer til at melde sig ud af PROSA. Men til gengæld kom EFA op over de 1.000 medlemmer og blev statsanerkendt pr. 1. december 1976.
I PROSAs første årtier var der fuld fart på udviklingen af medlemsdemokratiet: Der blev oprettet lokalafdelinger og arbejdspladsklubber, der blev konfliktet og indgået overenskomster. Og ikke mindst de mange ulønnede PROSA-aktivister gjorde det muligt for PROSA at fremstå som en seriøs, medlemsstyret fagforening for it-folk.
En del af PROSAs nye medlemmer kom direkte fra uddannelsesinstitutionerne - i starten mest fra edb-skolerne rundt om i landet, senere også fra universiteterne. På edb-skolerne havde PROSA et solidt fodfæste med tilbud om bogklub, it-faglige arrangementer, fagligt fællesskab og indflydelse; blandt andet gennem PROSA/STUD, som blev oprettet i 1989.
PROSA var det naturlige valg for it-studerende og it-folk - syntes PROSA. Det gjorde SAMDATA/HK og en stor del af den etablerede, socialdemokratiske fagbevægelse bestemt ikke.
PROSA blev beskyldt for at være en gul fagforening, der gik arbejdsgivernes ærinde, og PROSA beskyldte SAMDATA/HK for strejkebryderi på nogle af de arbejdspladser, hvor PROSA forsøgte at konflikte sig til overenskomst. Der blev kæmpet indædt om it-folkenes gunst, og der var strid om, hvad it-folk overhovedet var. HK og SAMDATA/HK mente, at it-folk var en slags kontorfolk, mens PROSA holdt på, at it-faget var et selvstændigt fag, og at it-folkene havde brug for en selvstændig fagforening.
I 1980 var SAMDATA/HK’s nyvalgte formand, Wilfred Gluud, gæstetaler på PROSAs delegeretforsamling, hvor han opfordrede til samarbejde og slog fast, at han ikke opfattede PROSA som en gul fagforening.
– Hvis PROSA vil stå ved, at edb-folk skal samles, så må man prøve at forstå, at den ”fri konkurrence” mellem flere organisationer kun skaber splittelse. Uenigheder løses bedst gennem forhandlinger om, hvordan vi bedst kan stå sammen, sagde han blandt andet til PROSAs delegerede.
I SAMDATA/HK’s optik betød samarbejde dog, at en eventuel fælles it-fagforening skulle være med i LO og være en del af HK. Og det ønskede PROSA ikke.
Op igennem 70’erne, 80’erne og 90’erne brugte PROSA mange kræfter på at skaffe sig venner i fagbevægelsen. Det lykkedes blandt andet i Aarhus, hvor PROSAs faglige sekretær, Michael Lund-Larsen, stod på god fod med Aarhus-områdets LO-formand og med mange af de fagforeningsfolk, der var med i Tillidsmandsringen. I flere år var Lund-Larsen endog sekretær for 1. maj-fællessekretariatet i Aarhus.
Når PROSA konfliktede, var det ofte både med HK og arbejdsgiverne som modparter. Men PROSA havde også venner, som moralsk og økonomisk støttede PROSA, når PROSA var i konflikt. Det drejede sig blandt andet om Dansk Magisterforening, Bibliotekarforbundet og Yngre Læger og om lokale afdelinger af PMF, BUPL, SiD og Dansk Metal. Og ikke mindst Sømandsforbundet og formanden Preben Møller Hansen støttede ofte PROSAs arbejdskonflikter.
Teknisk Landsforbund (TL) hørte også til PROSAs venner, og TL’s næstformand, Ole Skals, var gæstetaler på PROSAs delegeretforsamling flere gange. I 1991 og ’92 forhandlede PROSA og TL om fusion. Men forhandlingerne blev sat på standby, da HK viste interesse for, at SAMDATA/HK og PROSA sammen skulle oprette Forbundet af edb-folk i Danmark (FED).
Champagnen var næsten fundet frem i PROSA, da HK og PROSA omsider fik forhandlet sig frem til en aftale om et fælles it-forbund i LO, men uden for HK. Så trak SAMDATA/HK dog i nødbremsen.
– Det gik op for os, at vi jo ikke kunne tage overenskomsterne med. Så vi var nødt til at springe i målet, siger tidligere SAMDATA/HK-formand Wilfred Gluud, der på det tidspunkt var medlem af SAMDATA/HK’s bestyrelse.
SAMDATA/HK ”ejede” ikke it-overenskomsterne, forklarer han til PROSAVISEN. Det gjorde HK. Og HK’s overenskomster dækkede både kontorfolk, it-folk og andre medarbejdergrupper. Derfor skulle et nyt it-forbund uden for HK efter SAMDATA/HK’s opfattelse starte helt forfra med at skaffe it-overenskomster. Det fandt SAMDATA/HK ikke realistisk.
Da forhandlingerne med HK strandede, genoptog PROSA og TL forhandlingerne om en fusion, men det projekt led endeligt skibbrud i 1994. TL var lige blevet medlem af hovedforbundet LO og var bundet af en grænseaftale med HK. Så hvis TL fusionerede med PROSA – som forsøgte at få overenskomster på HK’s område – ville TL bryde grænseaftalen. Da LO og HK ikke ønskede at ændre grænseaftalen, stoppede forhandlingerne mellem PROSA og TL. PROSA søgte herefter optagelse i FTF og blev optaget i 1996.
Allerede i 1974 oprettede PROSA en konfliktfond, der blev brugt flittigt, når PROSAs medlemmer strejkede for at opnå, beholde eller forbedre overenskomster. Blandt andet var der konflikter hos Thrige Titan, Tiger Data, Regnecentralen, LF-Data, DFDS, Jysk Telefon (JTAS), DFDS og på Danmarks Tekniske Højskole (DTH) – samt på de store PROSA-arbejdspladser Datacentralen (DC), CSC, SAS, KMD og inden for staten.
Mange af konflikterne – specielt i første halvdel af PROSAs liv – endte med store sejre i form af gode overenskomster. Men der var også steder, hvor PROSA-medlemmer i stedet for en overenskomst stod med en fyreseddel i hånden efter konflikten. Det skete blandt andet hos DFDS i 1978 og LF-Data i 1979, og siden midten af 90’erne er det gået støt ned ad bakke med overenskomster på PROSAs store arbejdspladser KMD, SAS og CSC.
Men måske er overenskomstbøtten ved at vende? I 2014 indgik PROSA, HK/Privat, IDA, Djøf og DM en fælles it-overenskomst med CGI, og i 2016 fik PROSA og HK/Privat it-overenskomst med indiske Tech Mahindra.
Sideløbende med PROSAs kontroverser med HK og kampene for at overenskomstdække it-folkene har PROSA altid haft fokus på individuel medlemsservice. I PROSAs barndom var det de politisk valgte faglige sekretærer og de frivillige aktivister, der rådgav medlemmerne om løn- og arbejdsforhold. I dag bliver opgaven i højere grad varetaget af folk, som er uddannet til det.
PROSA har også altid haft en markant profil, når det gælder overvågning. Siden starten af 70’erne har PROSA været fremme i skoene og advaret mod misbrug af personlige data og indskrænkning af ytringsfriheden. De senere år har PROSA sammen med arbejdsgiver-, lønmodtager- og interesseorganisationer arbejdet på at forhindre, at regeringen indfører sessionslogning.
PROSAVISEN tegner et billede af PROSA som et barn af 60’ernes ungdomsoprør. Et barn, der er nu er blevet voksent - uden at være kedeligt. Medlemstallet er stigende, og især tiltrækker PROSA mange yngre medlemmer fra universiteterne og de mange nye it-uddannelser. Og de unge sætter deres præg på PROSA, når de arrangerer superhelteseminarer, 1. maj-optog med Star Wars-tema og CryptoParties med videre.
32-årige Henrik Jacobsen og 27-årige Víðir Guðmundsson er nyvalgte forbundssekretærer og skal sørge for, at de nye, unge medlemmer fortsat føler sig hjemme og vil deltage aktivt i at udvikle PROSA.
– Det giver bare mening at være medlem af PROSA, når man er it-professionel. Både når det drejer sig om vores arbejdsliv og den måde, it påvirker samfundet på, siger Víðir Guðmundsson til PROSAVISEN.
PROSA fejrer 50 års fødselsdag den 16. marts ved receptioner i København, Aarhus og Odense. Alle PROSA-medlemmer, venner og samarbejdspartnere er velkomne.
