"Jeg valgte den her linje, fordi jeg tænkte, at det kunne være en god måde at lære rigtig meget om programmering," siger Gustav (i midten), der sammen med Valdemar (tv.) og Julie går i 1.G på game design-linjen på Københavns Mediegymnasie. Foto: Maria Trustrup
- Hvor mange herinde opfatter ordet ”nørd” som noget positivt? spørger PROSAbladets journalist.
Størstedelen af eleverne rækker hånden op.
Vi er på Københavns Mediegymnasie i en 1.G-klasse, der har game design som studieretning.
I det her klasselokale er det mere end okay at være nørd.
Det er helt normalt at elske gaming og computere, at bruge sin fritid på at nørkle med programmeringskoder – og at skille sig ud fra mængden.
- Hvis jeg hørte ordet ”nørd”, da jeg gik i folkeskole, så ville jeg tænke det som noget negativt. Men her er det slet ikke sådan, siger 17-årige Valdemar.
- Nej, det er ligesom bare noget, vi er, tilføjer 16-årige Gustav.
Valdemar og Gustav er to af eleverne i klassen, hvor fag som teknologi, design samt kommunikation og it er på skoleskemaet.
Plads til forskellighed
Ligesom mange af de andre elever har Valdemar og Gustav tidligere haft svært ved at gå i skole. Det sociale har altid været en kamp, og ensomhed har fyldt mere end venskaber.
Sådan er det heldigvis ikke længere.
- Jeg fik lidt af et kulturchok, da jeg startede her, siger Gustav.
På mediegymnasiet er eleverne ikke bange for at være alternative, og man bliver ikke set ned på, hvis man ikke ligner alle andre, fortæller han.
- Det er en helt ny kultur for mig – den er meget inkluderende. Så jeg har hurtigt fundet min plads på den her skole, og jeg føler mig ikke som en outsider på nogen måde, siger Gustav og fortsætter:
- Der var ikke så mange, der interesserede sig i de samme ting som mig, da jeg gik i folkeskole. Her er der rigtig mange, som er ligesom mig, og det er virkelig fedt – for så kan jeg virkelig blomstre i de ting, jeg kan lide.
Her er der rigtig mange, som er ligesom mig, og det er virkelig fedt.
En stor vennegruppe, fester og et rigt socialt liv er endelig blevet en del af hverdagen for eleverne i 1.G-klassen.
- Jeg tror, at de fleste i vores klasse har haft det sådan, at de ikke var særlig sociale i folkeskolen, siger Valdemar og fortsætter:
- Jeg har været på efterskole, og der mindede det lidt mere om, hvordan det er her – altså mere fællesskab og åbenhed over for, at alle er forskellige.
Tech-stickers og AI-diskussioner
I game design-klassen fylder it og gaming en hel del – også på væggene, som er plastret til med klassiske tech-stickers i alverdens farver og former.
Det var Søren Dahlstrøms idé, at klasselokalet ikke skulle ligne en traditionel gymnasieklasse. Han er klasselærer, og han gav eleverne frit spil til at indrette – og det betød altså, at der blev bestilt en kæmpe bunke stickers og en håndfuld tech-plakater til væggene.
En af klasselærerens vigtigste opgaver er nemlig at støtte og booste elevernes tech-begejstring, mener han selv.
- Så jeg tager også eleverne med på Bip Bip Bar på Nørrebro, hvor vi spiller arkadespil, og på Bastard Café, hvor man kan spille en masse forskellige brætspil, siger Søren Dahlstrøm.
Klasselæreren underviser i engelsk og idræt – to fag, som man ikke ligefrem kan betegne som hardcore tech-fag.
Men selvom engelsk-timerne primært handler om at blive god til sprog, sørger Søren Dahlstrøm også for at implementere tech-emner i undervisningen.
I dag er der eksempelvis AI på skemaet. Eleverne skal – på engelsk – diskutere fordele og ulemper ved AI, de etiske dilemmaer, som kunstig intelligens medfører, og den frygt, som teknologien også kan skabe.
Eleverne i game design-klassen får en HTX-studentereksamen, når de går ud af 3.G. Foto: Maria Trustrup
”Det kreative i spil er mega fedt”
Når man taler med eleverne, er der ingen tvivl om, at tech og gaming har en stor plads i deres hjerter.
- Jeg har altid været interesseret i videospil, for det er en anden form for at fortælle en historie. Det er ikke kun film og bøger, der kan fortælle en dramatisk historie, siger Gustav.
17-årige Julie, en af de andre elever i klassen, blev grebet af gaming-universet, da hendes far begyndte at spille Assassin's Creed og viste datteren spillet.
- Jeg spillede lidt Minecraft på den iPad, jeg havde, da jeg var lille, men det var ikke det helt store. Men så kom Assassin's Creed, og så gik det op for mig: Vent, der er virkelig mange slags spil, siger Julie.
Så det åbnede lidt en helt ny verden for dig?
- Ja, siger hun og fortsætter:
- Det kreative i spil er mega fedt. Jeg kan rigtig godt lide, at man kan leve sig ind i en historie, og jeg vil gerne være med til selv at skabe de historier og lave noget stort, sjovt og farverigt.
Lære at programmere i Unity
Eleverne har allerede dyppet tæerne lidt i programmering, selvom game design-faget først begynder i 2.G.
- Vi er i gang med at lære at programmere i Unity. Der er nogle, som har prøvet det, før de startede på skolen, men der er også nogle, der er helt nybegyndere, siger Valdemar.
Der har også allerede været flere spil-projekter i gang. I grundforløbet skulle eleverne eksempelvis lave et brætspil, og i et andet projekt var opgaven at bygge en arkademaskine.
Nogle af eleverne er endt med at køre arkadespilsprojektet videre, og de er i gang med at videreudvikle det univers, de har skabt i spillet.
- Vi var to grupper, der slog os sammen, og i dag er det et projekt, vi laver ved siden af skolen, fordi vi brænder så meget for at få det til at komme ud og leve i virkeligheden, fortæller Gustav.
Julie, Valdemar og Gustav er ikke sikre på, hvad de gerne vil arbejde med i fremtiden – men de kan godt forestille sig, at det bliver et job i tech-branchen. Foto: Maria Trustrup
En fremtid i tech-branchen?
- Hvor mange herinde drømmer om at arbejde i tech-branchen i fremtiden?
PROSAbladets journalist er tilbage i klasselokalet, og spørgsmålet får alle eleverne til at række en lap i vejret.
Selvom der er nogle år til, at gymnasieeleverne for alvor skal ud på arbejdsmarkedet, er tech-interessen tydeligvis så stor, at de ser sig selv arbejde med it på en eller anden vis, når de bliver voksne.
Det gælder også Gustav, Valdemar og Julie – også selvom de langtfra har fastlagt en karriereplan allerede.
- Jeg har ikke rigtig nogen idé om, hvad jeg vil. Men jeg ved, at jeg med min autisme har brug for at lave noget, der rent faktisk stimulerer min hjerne ordentligt i stedet for at være et sted, hvor jeg sidder og halvkeder mig hele tiden, siger Julie.
Det er virkelig fedt, at jeg her får mulighed for at kreere spil.
De tre elever er grundlæggende mest af alt glade for, at de går på et gymnasie, hvor de kan få plads til at nørde.
- Jeg har ikke rigtig tænkt på job og karriere, men jeg synes, det var vigtigt, at jeg valgte et gymnasie, der er sjovt at gå på, siger Valdemar og fortsætter:
- Det er jo en hobby for mig at spille, så det er virkelig fedt, at jeg her får mulighed for at kreere spil.
Gustav er helt enig.
- Jeg valgte den her linje, fordi jeg tænkte, at det kunne være en god måde at lære rigtig meget om programmering og sådan nogle ting. Jeg har et meget kreativt sind, og ved at gå her og blive bedre til programmering kan jeg i fremtiden skabe og kreere de verdener, jeg går og tænker på.
Du kan læse mere om Københavns Mediegymnasie og game design-linjen her.