Gaming

Gaming: Piger skal kunne kæmpe som piger

Camilla Lyngbo Wolden-Ræthinge lancerer snart et multiplayer-spil rettet primært mod piger. Hun savner en spiludvikling, som favner det emotionelle engagement, vi kender fra film, tv og sociale medier. "Vi sender i stedet pigerne lige i armene på Instagram, Tik-Tok og Snapchat, hvor de passivt følger og er fans."


Hvorfor er der stort set ingen multiplayerspil målrettet mod piger?

Det spørgsmål har Camilla Lyngbo Wolden-Ræthinge stillet sig tusindvis af gange, og samtidig har hun undret sig over, at et potentielt kæmpe markedspotentiale ikke bliver opfyldt.

”Hvor er alternativerne? Vi mangler det emotionelle engagement, vi kender fra film, tv og sociale medier. Vi sender dem lige i armene på Instagram, Tik-Tok og Snapchat, hvor de følger og er fans. Meget passivt. Slet ikke som at bevæge sig rundt og samarbejde i et multiplayerunivers, hvor man også er i dialog. Her samarbejder du, dannes, socialiseres, danner venskaber og løser opgaver. Og vi ved, at pigerne gerne vil spille, men at de ofte stopper igen i pre-teenårene og siver over på de sociale medier,” siger hun og fortsætter:

”Jeg forstår det ikke. Det er virker underligt, at man går forbi et stort marked. Men hvis man går ind på Steam, er der virkelig ikke særligt mange multiplayerspil for piger, som også åbner for samme spændende oplevelse og fællesskab, drenge oplever.”

Vi ved, at pigerne gerne vil spille, men at de ofte stopper igen i pre-teenårene og siver over på de sociale medier.


Piger kan godt fighte
Camilla Wolden-Ræthinge har derfor valgt selv at tage kampen op, og hun er to år inde i produktionen af multiplayerspillet rettet mod unge piger med navnet ”Fight Like A Girl”.

Det er værd at bide mærke i ordet 'fight’ – altså at kæmpe. Det er en af Camillas kæpheste. Piger vil også gerne kæmpe. Og sammen med andre. Der er for mange singleplayerspil. For meget, hvor man løber rundt i verdener uden, at der rigtigt sker noget.

Det skal der laves om på.

Men måske med andre formål, end at vise, hvem der har de største muskler, vildeste fantasykræfter eller kan flække skallen på en modstander med et sværd.

Det kan i stedet være sociale skills, det kan være at løse opgaver, som kan kræve mod, intelligens, indlevelse, men også har belønninger til gavn for andre eller at skabe noget sammen.


Et socialt eventyr 
”Fight Like A Girl” bliver lanceret i år og fuldt ud næste år. Derefter er det tanken, at det skal udvikle sig organisk via brugerne, på samme måde, som vi kender det fra Roblox.

Som der står på websiden Fightlikeagirlgames.com:

"Piger spiller spil anderledes, og vi har bygget "Fight Like A Girl" til at matche den energi. Kom i kontakt med venner, spil sammen, og opbyg varige minder i en levende mobil verden, der er designet til samarbejde. "Fight Like A Girl" er mere end et spil – det er et socialt eventyr”.

”Vi forstår, at spil er mere end bare at spille – det er en måde at skabe forbindelse på. Vores platform er designet til at bringe spillere sammen gennem fælles oplevelser, samarbejde og kreativitet. Uanset om du skaber dit eget gameplay eller følger vores, styrker hver interaktion fællesskabet”.
 

Stor succes med Powerbabe
Vi vender tilbage til ”Fight Like A Girl”.

Men først lidt om Camilla Wolden-Ræthinge. Den 52-årige uddannede kulturformidler har brændt for at udvikle digitale medier, lige siden internettet blev en ting i 1990erne.

I 1997 startede hun sin første virksomhed, og i årene efter stod hun bag Bitchspillet (senere kendt som Powerbabe), som henvendte sig til piger, og som var et de første spil, der lå på Danmarks Radios hjemmeside. Spillet blev en stor succes, og dele af selskabet bag blev siden købt af Egmont. Der blev også lavet tegneserier og merchandise, som roterede omkring Powerbabe-brandet.  Samtidig blev der lanceret en demo-version til Playstation.

De mandlige programmører i England forstod simpelthen ikke ideen med et spil, hvor sociale kompetencer og det at navigere og skille sig ud inden for et hierarki af piger var det centrale. De forstod de afklædte kvinder og at slås, sådan groft sagt.

I 2009 forlod Camilla helt spilbranchen for at arbejde hos DR.

Der var flere, der skrev, at det havde været vildt og på forkant. Gør det igen!

 


Tilbage på sporet af gaming-dokumentar
Det var først, da hun blev kontaktet i forbindelse med en dokumentar på DR om spilbranchen i 2021, at det gik op for hende, hvor meget hun savnede at udvikle spil og at arbejde selvstændigt med et kreativt og fantastisk medie.

Dokumentaren ”Loading - historien om Danmarks spilpionerer” ligger på DR.dk og er i fire afsnit. Camilla Wolden-Ræthinge medvirker i afsnit tre, der præsenteres sådan her:

”I 2000'erne lyder kravet til danske spiludviklere: Go big or go home. Tidens spilstandard hedder AAA, og kræver millioner af kroner og en hær af ansatte. En flok vilde danske spiludviklere lykkes med at skabe verdenssuccesen Hitman, mens et spil til teenagepiger og et kringlet tidsrejseeventyr må bukke under for de barske betingelser.”

Camilla fortæller, at hun skilte sig ud blandt de mange mænd.”Jeg blev kontaktet, fordi folkene bag dokumentaren ikke kunne finde nogen kvindelige iværksættere inden for spil. Det var alle mænd. Hvilket i sig selv er ret tankevækkende.”

Efter udsendelsen fulgte hun med i kommentatorsporet på sociale medier.

”Der var flere, der skrev, at det havde været vildt og på forkant. Gør det igen,” siger Camilla.

”Der gik det op for mig, at jeg aldrig helt var kommet mig over at have været i spilbranchen, den var gået i blodet, og at jeg aldrig helt havde forladt den. Jeg elsker at være tilbage og at kunne kombinere en forretning med det kreative med det innovative. Det er en stærk identitet at være iværksætter og selvstændig i den her branche. Har man prøvet det en gang før, smager alt andet lidt fladere. Det er bare federe,” fortæller hun.
 

Vanvittigt hårdt - men det går i blodet
Der var altså ingen anden vej at kaste sig ud i branchen igen.

I 2022 startede Camilla virksomheden Fight Like A Girl Games.

At hun elsker branchen og iværksætterlivet betyder dog ikke, at det lettere.

”Nej, det er vanvittigt hårdt. Man må acceptere at vågne med panikangst flere morgener. Det giver ikke brød på bordet. Jeg har haft alle mulige jobs ved siden af, serveret på restauranter, til julefrokoster, været ekspertlæser i EU på spilansøgninger, sat hus til salg,” forklarer Camilla Wolden-Ræthinge.

”Jeg har fået i alt 3 gange udviklingsstøtte fra Spilordningen og 1 gang fra Creative Europe. Når man starter fra bunden, kan man dog typisk søge Spilordningen om under 100.000 kr. Når man beviser, at man leverer, kan man så søge om mere. Men i alle runder skal man kunne matche deres indskud med 50 procent af budgettet, og derfor arbejder mange founders uden løn. Jeg har dog været i stand til at give mig selv løn i de efterfølgende faser, fordi jeg havde andre penge at matche med,” fortsætter hun.

Alligevel elsker hun iværksætter-tilværelsen, og den er i øvrigt blevet lettere af, at hun lige har fået et fast arbejde som lærer på DADIU, som er den danske computerspiluddannelse på kandidatniveau. DADIU har kontor på Den Danske Filmskole, men er et samarbejde mellem 13 forskellige universiteter i hele Danmark på tværs af tekniske og kunstneriske fag.

Jeg vil gerne give dem et alternativ til at gå på sociale medier. Vi ved også, at for piger som Astrid er spil ofte vejen til at interessere sig så meget for teknologi, at man selv kaster sig ud i det.

Inspirerer piger til at gå IT-vejen
Lysten til at lave spil og gøre en forskel for piger, som også fører mod mere ”sund” skærmtid, driver værket.

Og så oplevelser, som den hun havde, da hun for lidt over et år siden, fik en mail fra en kvinde, Astrid, som fortalte, hvor meget spillet Powerbabe i sin tid havde betydet for hende i en svær tid.

”Powerbabe havde været et sted, hvor hun havde kunne søge hen og få en tryghed. Så da hun havde læst på Reddit, at det var et virkeligt menneske, der stod bag, havde hun besluttet sig for at skrive til mig. Det var virkelig en sød mail, hvor hun også forklarede,
at hun var selv var blevet Unity-
udvikler og spilprogrammør selv,” siger Camilla.

I dag er hun og Astrid venner og mødes jævnligt og sparrer omkring udviklingen af ”Fight Like a Girl”.

”Powerbabe ville måske nok i dag blive betragtet som politisk ukorrekt, fordi det også indeholdt ting som at bitche. Men man skal huske på, at skolelærerne anbefalede det. Det var meget den tid, en tid hvor vi ikke talte om mobning. Spillet viste nogle sociale kampe, som ellers var usynlige, og som kunne hjælpe piger til at forstå, at de ikke var alene,” siger hun.


Det er i samme ånd, at ”Fight Like a Girl” bliver udviklet. Det skal booste selvværd og engagere – også i forhold til sociale og emotionelle aspekter af livet.

En slags moderne version af feminisme

Spillet laves til mobil, for det er der, pigerne er.

”Der er en ånd af, at det er finere at lave spil til PC og konsoller. No way. Mobilen er det største spilmedie i verden. Det er her, pigerne er, og jeg vil gerne give dem et alternativ til at gå på sociale medier. Vi ved også, at for piger som Astrid er spil ofte vejen til at interessere sig så meget for teknologi, at man selv kaster sig ud i det. Altså bliver programmør eller udvikler eller noget tredje. Så vi kan få flere kvinder i tech,” fastslår Camilla.

Testfasen starter
Hun programmerer ikke selv, men er med til at designe, udtænke og tegne linjerne.

”Jeg satser hele på butikken på at skabe en verden i en verden,” siger hun.

”Fight Like A Girl” er som nævnt under udvikling og ikke lanceret endnu. Det vil blive testet om kort tid af en række børn og udviklet videre derfra.

Det er en række narrative minispil, som kendt fra Roblox, hvor der også er en arena, man kan møde ind i med en avatar.

”Jeg er faktisk ret stolt af, at det er lykkedes os at lave noget som, folk sagde ikke var muligt, nemlig en karaktereditor, hvor man kan morfe sig figur, sin ansigtsstruktur, modellere og vælge kropstype. Det kan blive meget individuelt. Og så mødes man og har dialog på en anden måde,” fortæller Camilla.

Hun forklarer, at indgangen til spillet er lidt ligesom en ungdomsklub, hvor brugerne kan snakke sammen i lobbyen, og at det er lokationsbaseret som i det virkelige liv, så man skal gå hen og stille sig sammen med dem, man vil snakke med.


Skal vokse organisisk - som Roblox
I dag er der 10 forskellige minispil, og blandt dem er ”Face the hater”. Her skal fire deltagere arbejde sammen om hjælpe en pige, som er blevet hatet på sociale medier. De skal bruge forskellige metoder som blame, peptalk, comfort og debate til at hjælpe, samtidig med at en keybordwarrior kæmper mod dem og hater. 

”Det vil aldrig være det samme spil, men variere fra gang til gang præcis hvordan, man løser opgaven. Og man kan godt tabe”, siger Camilla.

Det samme gælder et andet af spillene, ”Gold Medal Girl”, hvor en pige er presset af sin mors forventninger og udvikler stress. Deltagerne skal samarbejde om at få hjulpet hende og kæmpe mod moderen med forskellige værktøjet som peptalk, at ignorere moderen, shame og andre muligheder.

Det er en lancering på den lange bane. Ligesom Roblox og Minecraft, som er nogle af de mest indtjenende spil, og som lever organisk.


AI-moderation og sikkerhed
Camilla er spændt, men ikke nervøs for, hvordan det går.

”Ja, selvfølgelig er jeg nervøs, men det er en lancering på den lange bane. Ligesom Roblox og Minecraft, som er nogle af de mest indtjenende spil, og som lever organisk. Hvis nogen havde vurderet, om de kunne klare sig efter en måned eller et halvt år, var de måske blevet taget ned. Men de er vokset, og sådan er håbet også her. Spillet er gratis, men der er betaling for forskellige ting uden at ødelægge spiloplevelsen. Det er måden for os bag spillet at tjene penge på,” siger hun.

Og så er der hele sikkerheden. Altså beskyttelsen af de piger og for den sags skyld også drenge, som spiller spillet mod groomere og andre kriminelle, som kan tiltrækkes af den slags fora.

”Det er naturligvis noget, vi har fokus på. Vi har udviklet et AI-baseret moderationsværktøj, filtre og strukturerer chatten. Arkitekturen er bygget, så den hjælper med at finde, filtrere, forebygge og lave advarsler. Men helt sikker kan man aldrig blive. Der bliver dog gjort meget ud af at oplyse om, hvad man skal være på vagt overfor,” siger Camilla.

”Fight Like A Girl” får en mindre early release senere i 2025 og en international release næste år.

”Early release er normalt med live spil, hvor man fortsætter med at udvikle og opdatere og tilføje content, samtidig med at man får erfaring og data fra en mindre gruppe spillere," forklarer hun.


Læs også...

​​​​​​​Penge og vækst. De to ting er ofte øverst på listen, når det handler om, hvorfor man driver en virksomhed. Og bevares, hos Ghost Ship Games vil…

Millionerne trillede ind, da Søren Lundgaard solgte Ghost Spil Games. Han havde opnået det ypperste, og drømmen om at skabe et succesfuldt spil var…

Gaming kan meget godt for socialisering, fællesskab og interesse for IT. Hvorfor skubbes unge piger over på sociale medier og væk fra spillene i de…

Blockchain er kommet i vælten, efter at kryptovaluta igen er kommet på alles læber. Men hvad er en blockchain, og hvordan arbejder man med den? PROSAs…

Er det irriterende, at man ofte bliver spurgt ind til sit køn, bare fordi man er kvinde og arbejder med tech? Nej, siger 26-årige Ida Thoft…

Da 26-årige Ida Thoft Christiansen startede med at studere software for syv år siden, var IT-branchen et slaraffenland af muligheder og gode…

Lautrupparken i Ballerup er blevet kendt som Danmarks svar på Silicon Valley. IT-virksomheder ligger side om side, og tusindvis af IT-folk har deres…

Lautrupparken i Ballerup har været et IT-mekka siden 1960'erne. Nogle IT-virksomheder – blandt andre Visma – har valgt at sige farvel og tak til…

Nonbinær. Queer. Pronominer. Der er mange begreber at holde styr på, når det gælder kønsidentitet og seksualitet. Vi gør dig klogere, så du ved, hvad…

Positiv modtagelse hos de IT-ansattes fagforening af den varslede investeringsfond på næsten 1.500 milliarder kroner, som skal gøre EU førende inden…