”Når fire ud af fem LGBT+ personer oplever diskriminerende eller nedsættende kommentarer på arbejdspladsen, lever vi altså ikke op til vores krav om at sikre et chikanefrit miljø i Danmark,” siger Susanne Branner Jespersen, der er sekretariatschef hos LGBT+ Danmark. Illustration: Think Creative
Du har sikkert hørt om begrebet ”kønsidentitet”, men er du usikker på, hvad det egentlig dækker over?
Grundlæggende handler kønsidentitet om en persons følelse og oplevelse af sit eget køn. Måske føler man sig som mand, som kvinde eller som noget helt tredje.
For mange er det en ny virkelighed, at vi taler om køn og kønsidentitet, og det kan derfor være svært at få greb om de mange nye termer.
Men det er vigtigt, at du klæder dig selv på, for så kan du bedre forstå din kollega – og særligt forstå hvordan de unge på arbejdspladsen tænker. For en stor del af den yngre generation er det nemlig helt naturligt at tale om køn, og det er en selvfølge, at vi alle sammen tager hensyn til andres kønsidentitet og seksualitet.
Og det er i øvrigt med god grund, at vi sætter mere fokus på emnet.
Når en nonbinær eller transkønnet person går på arbejde, er der nemlig stor risiko for, at de har stået i en eller flere svære situationer på grund af deres kønsidentitet.
Hvor er personalepolitikken?
81 pct. af alle LGBT+ personer har oplevet eller overværet diskriminerende adfærd på deres arbejdsplads, viste en rapport fra LGBT+ Danmark og Boston Consulting Group i 2023.
Og det er alt, alt for mange, hvis man spørger Susanne Branner Jespersen, der er sekretariatschef hos LGBT+ Danmark.
”Når fire ud af fem LGBT+ personer oplever diskriminerende eller nedsættende kommentarer på arbejdspladsen, lever vi altså ikke op til vores krav om at sikre et chikanefrit miljø i Danmark,” siger hun.
Det er under 20 pct. af alle virksomheder, der har en personalepolitik, der afspejler, at de har LGBT+ personer ansat.
Det er derfor vigtigt, at der bliver sat fokus på, hvordan arbejdspladser, chefer og kolleger tager hånd om LGBT+ personer.
”Det er under 20 pct. af alle virksomheder, der har en personalepolitik, der afspejler, at de har LGBT+ personer ansat, og det viser jo, at de slet ikke har forholdt sig til emnet,” siger Susanne Branner Jespersen.
Det allervigtigste: Husk respekten
LGBT+ er en engelsk forkortelse for ’lesbian’ (lesbisk), ’gay’ (bøsse), ’bisexual’ (biseksuel) og ’transgender’ (transkønnet), og plusset står for alle andre kønsidentiteter og seksualiteter, der ikke er ciskønnet eller heteroseksuel.
Hvis du er ciskønnet, betyder det i øvrigt, at det køn, du føler dig som, også er dit biologiske køn – altså det køn, som du blev tildelt ved fødslen.
Hvis du ikke selv er en del af LGBT+ miljøet, kan du måske opleve, at det kan være svært at holde rede på de mange begreber. Vi har derfor samlet nogle af de vigtigste betegnelser i en mini-ordbog, så du kan føle dig en smule bedre klædt på.
Derudover er det vigtigt at huske, at du ikke behøver at forstå alting, understreger Susanne Branner Jespersen.
”Det vigtigste er ikke, at man forstår alt omkring kønsidentitet og seksualitet, hvis man er fremmed for det. Det vigtigste er, at man respekterer det,” siger hun.
Det er for eksempel ikke særlig respektfuldt, hvis man lader sin nysgerrighed overtrumfe andre menneskers privatliv.
”Jeg holdt for eksempel nytår et sted, hvor det tredje spørgsmål, min kæreste blev stillet, var, om hun var blevet insemineret for at få sine børn,” fortæller Susanne Branner Jespersen.
”Man bliver som LGBT+ person stillet de mest grænseoverskridende spørgsmål, og folks argument er typisk: ’Jamen, jeg er jo bare nysgerrig’.”
Her bør man have et filter og stille sig selv spørgsmålet: Spørger jeg om det her, udelukkende fordi jeg er nysgerrig, eller er det virkelig noget, der betyder noget for min relation til den person, jeg står overfor?
”Og hvis du virkelig er nysgerrig, så kan du måske prøve at google først,” siger Susanne Branner Jespersen.
”For husk, at det jo ikke er første gang, at det menneske, du taler med, får stillet det spørgsmål. Det er mere sandsynligt 130. gang.”
Biseksuel: Biseksuelle personer er seksuelt – og eventuelt også romantisk – tiltrukket af mere end ét køn. Typisk er biseksuelle først og fremmest tiltrukket af personlighed, og derfor er kønnet mindre vigtigt.
Ciskønnet: Ciskønnede personer identificerer sig med det køn, som de blev tildelt ved fødslen – altså mand eller kvinde.
Kønsdysfori: Kønsdysfori er følelsen af ubehag, der optræder når ens krop, CPR-nummer eller fremtræden ikke stemmer overens med ens egen kønsforståelse. Følelsen kan for eksempel opleves, når andre mennesker ikke anerkender ens køn.
LGBT+: LGBT+ er en engelsk forkortelse for ’lesbian’ (lesbisk), ’gay’ (bøsse), ’bisexual’ (biseksuel) og ’transgender’ (transkønnet), og plusset står for alle andre kønsidentiteter og seksualiteter, der ikke er ciskønnet eller heteroseksuel.
Nonbinær: Nonbinære personer identificerer sig ikke med et af de traditionelle og binære køn (mand eller kvinde). Det er meget individuelt, hvad nonbinære personer identificerer sig som – nogle bruger for eksempel pronominerne ”de”, ”den” eller ”hen”. Fælles for nonbinære personer er, at de ikke identificerer sig med det køn, som de blev tildelt ved fødslen.
Pronominer: De personlige pronominer er de ord, som vi bruger til at omtale hinanden med, og som kan bøjes. Det kan for eksempel være ”de/dem/deres”, ”hun/hende/hendes”, ”han/ham/hans” eller ”den/den/dens”
Transkønnet: Transkønnet er en fælles betegnelse for alle personer, som har en kønsidentitet, der ikke er i overensstemmelse med det køn, de blev tildelt ved fødslen. Nogle transkønnede har en binær kønsidentitet (de føler sig enten som mand eller kvinde), mens andre er nonbinære.
Queer: Grundlæggende repræsenterer ’queer’ alt det, der ligger uden for den heteroseksuelle norm og den binære kønsforståelse af, at der kun er to køn (mand og kvinde). Ordet ’queer’ stammer fra engelsk og betyder ’sær’ eller ’mærkelig’, og det blev tidligere brugt som et skældsord mod homoseksuelle. I dag har LGBT+ miljøet taget ordet til sig, og nu er det både et begreb, som kan betegne den enkelte person, men det henviser også til en bredere og ofte også politisk tilgang til køn, seksualitet, kærlighed og livet generelt.
Kilder: LEX, LGBT+ Danmark og Girltalk
LBGT+ Danmark har lavet en stor ordbog, som kan gøre dig endnu klogere – du kan finde hele ordbogen her.
Hvis du arbejder sammen med en LGBT+ person, kan det sagtens være, at personen gladelig stiller sig til rådighed for alle mulige spørgsmål – men nogle vil også bare gerne have lov til at være i fred, påpeger Susanne Branner Jespersen.
”Vi taler om en balance for LGBT+ personer på arbejdspladsen i forhold til at være usynlige eller være oversynlige. Altså at man enten er helt usynliggjort, eller at ens seksualitet eller kønsidentitet bliver hele centrum for ens tilstedeværelse – og det er jo også for meget,” siger hun.
Et af LGBT+ Danmarks fokusområder er at styrke vilkårene for LGBT+ personer på de danske arbejdspladser, og organisationen tilbyder blandt andet et medlemskab for virksomheder, som gerne vil skabe en mere inkluderende arbejdsplads.
Et tydeligt fokus på diversitet kan først og fremmest være med til at sikre en bedre trivsel – men det kan også gøre virksomheden mere konkurrencedygtig, lyder det.
Den generation, der kommer ud på arbejdsmarkedet lige om lidt, gider ikke noget pis.
”Vi står foran et arbejdsmarked, hvor vi har faldende ungdomsårgange, og der bliver rigtig, rigtig stor rift om arbejdskraften. Den generation, der kommer ud på arbejdsmarkedet lige om lidt, gider ikke noget pis. De gider ikke at skulle kæmpe med en arbejdsgiver, der ikke forstår, hvorfor deres køn ikke sidder mellem benene på dem,” siger Susanne Branner Jespersen.
”For dem er det en værdi at komme ind på en arbejdsplads, der har taget stilling til de her ting. Så hvis man gerne vil tiltrække den arbejdskraft, der bliver mindre af, så må man forholde sig til det.”
1. Sig fra, når du hører eller ser noget forkert
Hvis du hører noget, som du ikke synes er okay, så skal du sige fra. Det er nemlig ikke den enkeltes ansvar at sørge for, at der er plads til vedkommende – det er fællesskabets ansvar at sørge for, at der er plads til alle.
Husk at du aldrig kan vide, om der sidder en LGBT+ person i rummet. Man kan være transkønnet, uden at nogen opdager det, så hjælp dine omgivelser ved at sige fra, når du oplever noget, der er helt skævt.
Hvis du oplever noget diskriminerende eller grænseoverskridende, kan du for eksempel sige: ”Jeg synes, at det er ubehageligt, når du omtaler det på den her måde.”
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt situationen er over grænsen, kan du spørge: ”Er jeg den eneste i rummet, der føler et ubehag ved den her samtale?”
2. Bliv klogere sammen med dine kolleger
Inviter nogen udefra til din arbejdsplads, som ved noget om kønsidentitet og seksualitet, og som derfor kan facilitere en god samtale.
De fleste ved meget lidt, og samtidig antager mange, at alle andre har det samme forhold til deres køn, som de selv har. Det er et område, hvor folks fordomme og synsninger virkelig kan få frit løb, og derfor er der risiko for, at samtalen kan blive helt skæv og ubehagelig.
Det er derfor en god idé at få hjælp udefra til at facilitere den gode samtale, så du kan blive klogere sammen med dine kolleger.
Du kan for eksempel opfordre din tillidsrepræsentant, din arbejdsmiljørepræsentant eller din leder til at sætte fokus på området og foreslå dem, at de inviterer en ekspert udefra.
3. Få ledelsen til at tage ansvar
Arbejdsgivere er forpligtet til at sørge for et chikanefrit miljø, men når det gælder LGBT+, er det kun et fåtal af virksomhederne, der har politikker på området.
Tal derfor med din ledelse om problemstillingerne, så din arbejdsplads tager et større ansvar.
Det kan for eksempel handle om, at jeres tillidsrepræsentanter bliver klædt bedre på til at håndtere udfordringer for LGBT+ personer, eller at alle slags familieformer bliver anerkendt i jeres barselsregler.
Det kan også være, at du opfordrer til, at I indfører pronominer (fx ’hun’, ’han’ eller ’de’) i jeres emailsignatur, eller at det bliver skrevet ind i jeres personalepolitik, at man har ret til at få fri, hvis man skal have kønsbekræftende behandling.
Det kan samlet set gøre, at en LGBT+ personer vil føle sig mere velkomne og anerkendte på arbejdspladsen.