Foto: Canva

IT-SIKKERHED

Hackerne har travlt – og vi mangler folk til at stoppe dem

Der er kamp om de dygtige cybersikkerhedsspecialister, som bestemt ikke hænger på træerne. Industriens Fond har sat gang i forskellige projekter, der skal skaffe flere hænder – og her spiller cyberlandsholdet med unge talenter en helt afgørende rolle.


Vi ved det godt. Cybertruslen intensiveres hver eneste dag, og mere og mere alvorlige hackerangreb står nærmest i kø.

Situationen er kritisk – og det helt store spørgsmål er: Hvad skal vi gøre for at sikre os?

Der er ikke ét svar på det spørgsmål. Der skal sættes ind på mange fronter, men hvis man spørger Malene Stidsen, er der især et område, som er noget af det allermest afgørende, når det gælder vores alles cybersikkerhed.

Nemlig at vi har nok dygtige folk, der er stærke inden for it-sikkerhed.

”Den største udfordring, vi har lige nu, er, at der er så få cybersikkerhedskompetencer,” siger Malene Stidsen.

Hun er programchef for cybersikkerhedsområdet hos Industriens Fond.

Fonden har de seneste år sat omkring 25 projekter i gang og støttet forskellige initiativer indenfor it-sikkerhed med samlet 200 mio. kr.

Projekterne dækker bredt, men flere af dem zoomer især ind på, hvordan vi får flere cybersikkerhedsfolk ud på det danske arbejdsmarked.

FAKTA: Hvad er Industriens Fond?

  • Industriens Fond støtter forskellige projekter, som alle har til formål at fremme dansk erhvervslivs konkurrenceevne.
  • Fonden arbejder blandt andet med cybersikkerhed, bæredygtighed, produktion, nye teknologier og internationalisering.
  • Fondens historie går mere end 100 år tilbage, og fonden har i dag en formue på omkring 5 mia. kr.
  • Hvert år uddeler Industriens Fond omkring 250 mio. kr. til en lang række projekter, hvor man typisk samarbejder med både private virksomheder og offentlige institutioner.

Cyberlandsholdet booster interessen

Et af de projekter, som Industriens Fond støtter, er De Danske Cybermesterskaber og cyberlandsholdet.

I juli sendte fonden en ny bevilling afsted på 11 mio. kr., og det betyder, at cyberlandsholdet kan konkurrere videre i de næste par år og forhåbentlig klare sig godt ved EM, hvor landsholdet tidligere har vundet både guld og bronze.

Selvom landsholdet kun består af ti it-talenter, der er mellem 15 og 25 år, er mange hundrede unge med i projektet, da de er med til træningslejre, regionale mesterskaber og kæmper om en plads på landsholdet.

”Vi vil med den næste indsats komme op på omkring 7.000 unge, der har og vil blive involveret i det her, og det betyder lige pludselig, at det er en bevægelse – og dermed er der også en meget større sandsynlighed for, at der er nogle unge mennesker, der får lyst til at arbejde med cybersikkerhed fremadrettet,” siger Malene Stidsen.

Danmark kan virkelig noget på det her område. Sidste år blev vi nummer tre til EM, og forrige år blev vi nummer et.

Hun håber, at hypen omkring cyberlandsholdet kan være med til at udbrede lysten blandt unge til at interessere sig for it-sikkerhed.

”Det kan godt være, at alle ikke bliver cybersikkerhedsspecialister. Men de bliver måske jurister med forståelse for cybersikkerhed, eller de bliver elektrikere, som ved, at de skal huske nogle ting i forhold til sikkerhed, når de installerer forskellige systemer.”

Cyberlandsholdet er også med til at rykke ved historiefortællingen om it-sikkerhed, som tidligere har været, at det var noget svært, indadvendt og nørdet, men at det rent faktisk også er noget, som er helt afgørende for vores samfund, og som også er en holdsport og fyldt med sjove og spændende opgaver, påpeger Malene Stidsen.

”Danmark kan virkelig noget på det her område. Sidste år blev vi nummer tre til EM, og forrige år blev vi nummer et. Som lille land klarer vi os virkelig, virkelig godt, så vi har fat i et eller andet, når det gælder talentudvikling,” siger hun.

Og når nogen, man kan spejle sig i, er gode, bliver flere og flere nysgerrige, lyder det.

”Man kan lave parallellen til OL – lige nu vil vi sikkert se en masse strømme til taekwondo, efter vi vandt en medalje. Når man har nogle rollemodeller, og man kan se, at Danmark klarer sig godt, så er der helt klart en katalysatoreffekt, som man ikke skal undervurdere.”

"Som lille land klarer vi os virkelig, virkelig godt, så vi har fat i et eller andet, når det gælder talentudvikling,” siger Malene Stidsen, programchef i Industriens Fond, om cyberområdet. Foto: Industriens Fond.

Hvordan skaffer vi folk?

Et af de andre projekter, som Industriens Fond har sat gang i, er en fast track-ordning, som skal sætte skub i at få flere kompetencer inden for it-sikkerhed, fortæller Malene Stidsen.

”Der kommer dygtige folk ud af universiteterne, der er specialister på det her felt, men det er desværre alt for få – og vi kan ikke gå og vente i fem år på, at de bliver færdiguddannet, for vi har behovet og manglen nu og her,” siger hun.

Industriens Fond satte sig for at lave et forløb, hvor både it-professionelle og folk i andre brancher kan få efteruddannelse i cybersikkerhed. Det gælder både hardcore tech-skills, men også blødere områder af cyber-området som kommunikation og menneskelig forståelse.

Resultatet blev et fast track-forløb, som kører i fire spor, og som har forskellige samarbejdspartnere.

  • Female-Cyberknowhow
    Migrantkvinder, som i forvejen har en uddannelse fra udlandet, men som ikke bruger den herhjemme, bliver matchet op med SANS Institute. Kvinderne får internationalt anerkendte cybersikkerhedscertifikater, og de bliver klædt på til at træde ind på det danske arbejdsmarked og arbejde med it-sikkerhed særligt i små og mellemstore virksomheder.  
     
  • Neuro-Cyberknowhow
    Neurodivergente personer bliver uddannet eller omskolet til at arbejde med cybersikkerhed i samarbejde med Specialisterne. Gruppen har ofte mange styrker, når det gælder it-sikkerhed, fordi de er stærke til at genkende mønstre og crunche data. I forbindelse med forløbet bliver de også matchet med en virksomhed, hvor der er mulighed for en ansættelse.
     
  • Bonus-Cyberknowhow
    Ledige akademikere – primært indenfor humaniora – bliver sammen med Aarhus Universitet og Jobcenter Aarhus klædt på med cybersikkerhedskompetencer, så de kan løse nogle af de blødere opgaver i forbindelse med it-sikkerhed, og så de er stærke, når det kommer til overblik og datahåndtering i en virksomhed.
     
  • SMV-Cyberknowhow
    Senior it-folk i små og mellemstore virksomheder bliver i samarbejde med IDA efteruddannet i cybersikkerhed og får fire forskellige certificeringer, som bringer dem up to date med de nyeste teknologier og redskaber inden for it-sikkerhed.


Første runde af de fire fast track-forløb er netop afsluttet, og samlet vil 370 folk deltage i projektet.

”Der har været meget stort efterspørgsel – faktisk mere efterspørgsel end der egentlig var pladser. Så de kommer alle sammen til at køre i hvert fald en, men måske også to runder mere,” siger Malene Stidsen.

370 folk, der får nye cyber-skills, redder formentlig ikke verden, men mange bække små kan som bekendt gøre en forskel – og håbet er også, at fast track-ordningen kan være inspiration til, hvordan efteruddannelsesforløb indenfor it-sikkerhed kan se ud, og at andre løber med bolden, når projektet er slut.

FAKTA: Hvad er cyberlandsholdet?

  • Cyberlandsholdet består af ti it-talenter, der alle er mellem 15 og 25 år, og holdet repræsenterer Danmark ved de europæiske mesterskaber i cybersikkerhed.
  • I 2022 fik det danske cyberlandshold en førsteplads ved EM, og i 2023 blev Danmark nummer tre. I efteråret 2024 bliver EM afholdt i Italien.
  • De ti talenter, der bliver udtaget til landsholdet, har kæmpet om pladserne sammen med flere hundrede andre.
  • Første step er en virtuel træningslejr, og så kan man efterfølgende kvalificere sig til De Regionale Cybermesterskaber. De 100 bedste går videre til De Danske Cybermesterskaber, og herfra bliver 25 udvalgt til en særlig bootcamp, inden de ti bedste kandidater sikrer sig en plads på cyberlandsholdet.
  • Holdet bliver trænet af landstrænerne Adam Blatchley, der er p.hd.-studerende på Aarhus Universitet, og Jens Myrup Pedersen, der er professor på Aalborg Universitet.
  • I 2027 kommer EM i cybersikkerhed til Danmark, så det danske cyberlandshold skal kæmpe om trofæet på hjemmebane.
  • Cyberlandsholdet er støttet af Industriens Fond og en lang række samarbejdspartnere – blandt andet Forsvarets Efterretningstjeneste og seks universiteter.
  • Det første danske cyberlandshold blev stablet på benene af Forsvarets Efterretningstjeneste i 2016. DM i cybersikkerhed blev afholdt første gang i 2019.
  • I juli 2024 fik cyberlandsholdet og De Danske Cybermesterskaber 11 mio. kr. i nye støttekroner fra Industriens Fond, så projektet kan fortsætte de kommende år.
  • Når vi rammer 2027, vil omkring 7.000 unge samlet set have været en del af projektet omkring cybermesterskaberne og cyberlandsholdet. Håbet er, at projektet vil bidrage til, at endnu flere vælger en karrierevej inden for cybersikkerhed.


Du kan læse mere om cyberlandsholdet her.


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…