Foto: Shutterstock
Du står med dit eksamensbevis i hånden, og du har landet dit første voksenjob. Alt burde være fryd og gammen, men hverdagen er langt fra så let og enkel, som du havde drømt om.
Du kæmper med at møde fra 8-16, du bruger uhyre meget energi på at lære dine nye kolleger at kende, og samtidig er du usikker på, om du leverer alt det, din nye chef forventer af dig.
Du savner livet på studiet. Du savner, at du kunne bestemme over din egen hverdag, at du kunne se dine venner, når du havde lyst, og at du ikke skal bruge weekenden på at hvile ud og samle kræfter til arbejdet og en ny uge.
Kan du genkende dig selv i det scenarie?
Så er du langt fra alene, fortæller psykolog Robert Andersen.
Mange går nemlig igennem en sorgperiode, når de træder ind på arbejdsmarkedet, pointerer han.
– Når man får sit første voksenjob, mister man friheden over sin egen tid, som man har været vant til. Det kan der være en sorg forbundet med. Samtidig overgår man også til et socialt fællesskab, hvor man ikke kun er blandt jævnaldrende, men har kolleger i mange forskellige aldre, siger Robert Andersen.
– Man kommer også ind i en dagligdag, hvor der er nogen, der bestemmer over en. Det kan medføre en sorgperiode, hvor man kan blive i tvivl – har jeg valgt det rigtige job og den rigtige uddannelse? Er det virkelig det her, jeg gerne vil?
Når man får sit første voksenjob, mister man friheden over sin egen tid, som man har været vant til. Det kan der være en sorg forbundet med.
Ikke slutdestinationen
Hvis man spørger Robert Andersen, er det helt normalt, at de tanker dukker op. Det er et markant skifte i ens liv at gå fra at være studerende til at arbejde fuldtid, så det er naturligt, at ens følelsesliv er på overarbejde.
Det er her vigtigt at huske, at du ikke nåede slutdestinationen, da du blev færdig med din uddannelse.
– Man skal ikke tænke for meget på, at noget er slut, men fokusere på, at det er nu, at det sjove virkelig begynder. Det er nu, man får lov til at bruge sin faglighed og får mulighed for at blive et selvstændigt menneske, der kan klare sig selv. Man tjener sine egne penge og kan selv bestemme, hvor man bor, hvordan man indretter sig, og hvor man rejser hen på ferie.
– Det er for alvor nu, at tilværelsen åbner sig for en, og det er et vigtigt udgangspunkt, når man begynder at kigge ind i sit første job, siger Robert Andersen.
> Læs også PROSAs guide til nyuddannede i nyt job
Giv det seks uger
Arbejdslivet fører altså en masse muligheder med sig, men det er også vigtigt, at du giver dig tid til at lande i din nye virksomhed.
Det kan som sagt føles som en sorg, at dit liv forandrer sig, og derfor oplever du måske, at du står midt i en krise, du ikke helt kan sætte en finger på, eller som du ved, hvordan du skal håndtere.
Heldigvis er tiden din ven, understreger Robert Andersen.
– Kriser opstår ofte, fordi man oplever en livsforandring, og den tilværelse, man kender, ikke rigtig eksisterer mere. Men de fleste kriser har det med at løse sig af sig selv, når man lander med begge ben på jorden, og man får greb om tilværelsen, siger psykologen.
– En tommelfingerregel er, at man ved større skift i ens tilværelse skal regne med, at der går cirka seks uger, inden man har en fornemmelse af, hvad man står i, og hvordan man kommer videre – og så går der måske et halvt til et helt år, hvor man lever på den nye måde, inden det bliver hverdag.
Der er ingen tvivl om, at det kan være en stor omvæltning at lande i sit første voksenjob, men spørgsmålet er, hvordan du håndterer de svære episoder i hverdagen?
Robert Andersen svarer her på nogle af de spørgsmål, du måske brænder inde med.
1. FÅ FEEDBACK
Hvordan tackler man det bedst, hvis man er genert og skal starte i et nyt job?
– Det er en god idé at være ærlig og give udtryk for, at man måske skal bruge lidt tid på at lære folk at kende – gerne allerede i ansættelsesprocessen.
– Det at være genert er typisk en ængstelig reaktion, som ophører, når man bliver tryg eller udvikler mere selvtillid. Det kan derfor også være en god idé ret hurtigt at få noget feedback på ens arbejde. På den måde bliver man mere tryg ved, at man præsterer, man bliver stolt og får mere selvtillid. Det kan være med til at varme lidt op under genertheden.
2. HAV ØJNE OG ØRER MED DIG
Hvordan lærer man bedst kulturen og de sociale spilleregler på sin nye arbejdsplads at kende?
– Som udgangspunkt kan det være en hjælp, at man tænker, at det ikke skal handle om ”mig”. Det skal handle om arbejdspladsen og kollegerne, og man skal være nysgerrig på at lære kulturen at kende.
– Man kan for eksempel tænke det lidt ligesom en rejse. Hvis man rejser til Barcelona, så har man øjne og ører åbne for at lære byen at kende – og man har ikke så meget fokus på, at Barcelona skal lære en selv at kende. Lidt den samme indstilling kan være hjælpsom, når man skal lære en ny arbejdsplads hurtigt at kende.
– Hvis man til en start stiller sig lidt i baggrunden, imens man suger til sig, kan man ofte lidt hurtigere få en fornemmelse af kulturen og dermed finde ud af, hvordan man senere hen selv bedst kommer i spil på arbejdspladsen både fagligt og socialt.
3. FÅ PRÆCISERET DINE FORVENTINGER
Hvordan bliver man skarp til at forventningsafstemme med sin nye leder omkring opgaver og ansvar?
– Det er altid en god idé, når man får en opgave, at man følger ”SMART-princippet”. Det betyder, at opgaven skal være specifik, målbar, accepteret, realistisk og tidsafgrænset. Hvis ens opgaver ikke er afgrænsede, eller man får udstukket nogle KPI’er, som man ikke har nogen indflydelse på, kan tingene ofte skride. Man bruger ofte SMART-princippet i projektledelse, fordi man på den måde sikrer, at alle er nogenlunde på bølgelængde i forhold til opgaven.
– Når man skal forventningsafstemme, kan det også være en god idé at give lidt modpres. De fleste ledere vil faktisk gerne have lidt push back, for det giver dem en fornemmelse af, hvor deres medarbejdere står, og hvad de er interesserede i. En leder har ikke røntgenbriller, så de kan ikke regne alt ud selv – især ikke i starten, hvor man ikke kender hinanden så godt. Så det kan være ret hjælpsomt i forhold til at få præciseret forventningerne, at man tør at give lidt modpres og sige, hvad man tænker.
4. UNDGÅ SLADDER
Hvordan håndterer man det bedst, hvis der er mange konflikter på ens nye arbejdsplads?
– Hvis man som udgangspunkt indstiller sig på at tage ja-hatten på og have et positivt mindset, er man godt på vej. Det betyder ikke, at man skal sige ja til alting, men at man er løsningsorienteret. Lige så snart nogen nævner noget, der kunne være problematisk, så slår man lynhurtigt over og spørger, om personen har en løsning på problemet, eller man foreslår at gøre x, y eller z.
– På nogle arbejdspladser kan der være en brokkekultur, som ikke er særlig fed at være i. Folk har måske været frustreret i længere tid, og dialogen kommer til at sidde fast, så man bare gentager frustrationerne. Det skal man forsøge at holde sig lidt ude af. Man kan for eksempel spørge, om der er nogen, der har talt med arbejdsmiljørepræsentanten eller tillidsmanden om problemet.
– Og så skal man undgå sladder af enhver art. Der kommer aldrig noget godt ud af, at man løber med på sladderen eller noget personligt fnidder.
5. TÆNK PÅ DIT CV
Hvad gør man, hvis man kan mærke, at man er landet et sted, der er helt forkert for en?
– Hvis det rammer helt skævt de første tre måneder, eller hvis man bliver udsat for krænkelser eller en dysfunktionel arbejdskultur, er det selvfølgelig bedst, at man trækker stikket hurtigt.
– Men ellers er det en god idé, at man lige trækker vejret og finder en måde at være i det på. Det ser i hvert fald bedst ud på CV’et, at man har været et sted i mindst 18-24 måneder.
– Smertetærsklen er selvfølgelig forskellig fra person til person, men hvis man er havnet et sted, hvor man har det svært, skal man huske, at man gerne må trække sig lidt. Man skal selvfølgelig passe sine arbejdsopgaver, men man behøver ikke at gøre mere end det – og man må gerne sige nej til ekstraopgaver og sociale arrangementer. Man kan trække følehornene lidt til sig, så man har energi til andre ting end arbejdet og til at søge et nyt job, når man er klar.