Foto: Region Hovedstaden/PR/Flemming Krog

ARBEJDSLIV

Har du ret til at blive omplaceret til en ledig stilling, hvis du bliver opsagt og er handicappet?

Højesteret har i december 2024 taget stilling til, hvor langt en offentlig arbejdsgiver skal gå i omplacering af en medarbejder, der ikke længere kunne arbejde det, stillingen krævede.


En socialrådgiver ansat ved Region Hovedstaden var ansat på fleksjob 20 timer pr. uge. Efter barsel og planlagt tilbagevenden til jobbet meddelte den ansatte, at denne fremover kun kunne arbejde 10 timer om ugen, da helbredet var forværret. Det var ikke muligt for arbejdsgiver at reducere den ugentlige arbejdstid til kun 10 timer pr. uge, så man opsagde medarbejderen.

Der var mellem parterne enighed om, at det var sagligt at opsige medarbejderen fra stillingen, når denne ikke kunne tilpasses medarbejderens behov.

Men dette var ikke nok til at frede arbejdsgiver, for når man som offentlig arbejdsgiver opsiger en handicappet medarbejder, hvis handicap er beskyttet af forskelsbehandlingsloven, så er man også forpligtiget til at søge at omplacere medarbejderen til en anden stilling jf. forskelsbehandlingslovens §2a.

Konkret i sagen henviste Region Hovedstaden medarbejderen til at oprette en jobagent på RegionH Match, hvor der blev sendt jobopslag, hvis der blev opslået stillinger matchene til medarbejderens kriterier med ansættelse 10 timer pr. uge.

Der kom en passende stilling, som medarbejderen søgte, var til samtale med, men fik afslag på. Medarbejderen fratrådte derfor den oprindelige stilling, da varslet udløb.

Men dette var højesteret ikke tilfreds med. Højesteret refererede til en afgørelse fra EU-domstolen fra 2022, hvor det blev fastslået, at en tilpasningsforpligtigelse efter forskelsbehandlingslovens §2a indebærer, at arbejdsgiveren – når det ikke er muligt at foretage tilpasninger i den hidtidige stilling – har pligt til forud for afskedigelsen at undersøge og eventuelt afprøve mulighederne for en omplacering af medarbejderen til en ledig stilling i arbejdsgiverens virksomhed eller organisation.

Arbejdsgiver kan ikke bare henvise medarbejderen til selv at holde øje med ledige stillinger i konkurrence med andre ansøgere, og Region Hovedstaden skulle derfor have undersøgt mulighederne endnu bredere, så hele Region Hovedstaden som arbejdsplads var blevet dækket og ikke kun den afdeling, den pågældende var ansat i, Neurocentret på Rigshospitalet. Det ikke var tilstrækkeligt at henvise medarbejderen til selv at finde og søge en ledig stilling på en jobportal.

Medarbejderen var derfor berettiget til en godtgørelse, da arbejdsgiver ikke kunne bevise, at det ville være en uforholdsmæssig stor byrde at omplacere medarbejderen til den opslåede stilling på 10 timer, som hun gik til samtale på, men fik afslag på. Region Hovedstaden vurderede, at medarbejderens kompetenceprofil ikke matchede stillingens behov, da man specifikt søgte en medarbejder, der havde erfaring fra det kommunale, hvilket medarbejderen ikke havde. Alligevel mente Højesteret, at arbejdsgiver ikke havde overholdt tilpasningsforpligtigelsen efter forskelsbehandlingslovens §2a.

FAKTA

  • Dommen viser, at arbejdsgiver har en udvidet forpligtigelse til at tilpasse en stilling/tilbyde en ledig stilling til en handicappet medarbejder, før denne skrider til afskedigelse. PROSA mener ikke, at dommen er udtryk for en helt så udvidet beskyttelse indenfor det private ansættelsesområde.
  • PROSA mener, at dommen er ret vidtgående, for hvis man som arbejdsgiver skal omplacere, uanset at medarbejderen mangler kompetencer man søger i stillingen, hvor går grænsen så for, hvilke kompetencemangler en arbejdsgiver skal tåle for at kunne iagttage omplaceringspligten?
  • Er du handicappet, skal arbejdsgiver søge at tilpasse stillingen til dine behov i rimeligt omfang.
  • Kan stillingen ikke tilpasses dine behov, og må arbejdsgiver derfor opsige dig, skal denne først undersøge mulighederne for at omplacere dig i en passene stilling, uanset om du er offentlig eller privat ansat.
  • Er du offentligt ansat, har du krav på ekstra beskyttelse i form af udvidet jobsøgning indenfor hele arbejdsgivers virksomhed. Ikke kun indenfor den enhed, der har retten til at hyre og fyre dig.
  • Er du i tvivl om dine rettigheder, så kontakt altid PROSA.

Læs også...

770 studerende har snydt med brug af AI i deres afleveringer og er blevet bortvist siden 2023. Mere end 400 af bortvisningerne er sket i år.

Ny rapport, Techgiganternes hemmeligheder”, fra digitaliseringsministeriet viser, hvordan sociale medier systematisk fastholder brugerne gennem…

Ctrl+Alt+Reclaim er Europas første digitale retfærdighedsbevægelse af og for unge, de vinder stigende opbakning- Kravet er et opgør med big tech og at…

Ole Tange, PROSAs IT-politiske rådgiver og privacy-forkæmper, oplevede 2025 som et år, hvor chatkontrol, aldersverifikation og overvågning udfordrede…

Mirza Cirkinagic, forbundssekretær i IT-fagforeningen PROSA er også legebarn og hyppig bruger af techgadgets. Her giver han et bud på top- og…

Vibe-coding har masser af potentiale, og det kaster ikke webudviklere ud i massearbejdsløshed. Og så er AI altså ikke bevidst, for bevidsthed er noget…

Christian Ruhwedell arbejder med IT-sikkerhed og risikostyring. Han er overrasket over, hvor godt AI og vibe-coding fungerer allerede i dag, men ser…

Meriemme er 49 år, har læst til datamatiker og studeret datalogi. Hun har de senere år arbejdet mest med compliance, sikkerhed og at styre…

Jonathan Grace, 49, arbejder med digitalt design og kommunikation og er begejstret for de ny muligheder, som AI-værktøjer åbner for.

Danni Dromi, 37 år, er senior data scientist og underviser i vibe-coding. Han er overrasket over, hvor meget værktøjerne til AI-programmering har…