Arbejdstid er noget af det, vi alle må forholde os til i vores arbejdsliv, og for de fleste af PROSAs medlemmer er den ugentlige arbejdstid aftalt til 37 timer – med eller uden betalt frokost.
– Men arbejdstager har ifølge langt størstedelen af de kontrakter, som vi i juridisk afdeling får til gennemgang, pligt til at påtage sig overarbejde, og der står samtidig ofte, at betaling for overarbejdet er indeholdt i lønnen, siger Signe Rasmussen, der er jurist i PROSA.
EU-lovgivningen indeholder dog en 48-timers-regel, der fastslår, at du ikke må arbejde mere end 48 timer om ugen i gennemsnit set over en periode på fire måneder.
– Der er til gengæld ikke nogen regel, der siger, at du også skal have løn for disse timer, du lægger ud over den aftalte arbejdstid, understreger Signe Rasmussen.
Du vil derfor kun få løn for de timer, du arbejder ud over din normale arbejdstid, hvis det er aftalt med din chef, eller hvis der gælder en overenskomst på din arbejdsplads, der giver dig ret til det.
– Ellers arbejder du groft sagt gratis i de timer, der ligger ud over din normale arbejdstid, slår juristen fast.
De fleste arbejdsgivere vil nok hævde, at det ikke er korrekt, da betalingen af overarbejdstimerne jo er indeholdt i lønnen.
– Faktum er dog, at din timeløn udhules, hvis du med fast løn arbejder mere end de aftalte 37 timer om ugen. Det bliver svært at sige, om den løn, du skriver under på i din kontrakt, rent faktisk også afspejler, at du kan risikere overarbejde af et vist omfang, siger Signe Rasmussen.
Det er dit eget ansvar at holde styr på dine timer og gøre anskrig, hvis du arbejder for meget. Østre Landsret har netop afgjort en sag om, hvorvidt en lønmodtager havde arbejdet mere end 48 timer om ugen. Lønmodtageren var ansat i en stilling, hvor hun selv skulle tilrettelægge sin arbejdstid og ikke havde faste mødetider. Da hun sagde op, havde hun opgjort sin arbejdstid til at løbe fra tidlig morgen til sen aften. Østre Landsret underkendte dog hendes opgørelse, fordi hun ikke havde anden dokumentation, der kunne understøtte opgørelsen af arbejdstimer. Hun fremviste afsendte mails, men Østre Landsret fandt ikke, at tidspunktet for den sidst sendte mail nødvendigvis kan anses for at være dokumentation for, hvornår en arbejdsdag slutter. Landsretten pegede også på, at hun heller ikke i løbet af sin ansættelse havde gjort sin leder opmærksom på, at hun arbejdede mere end de tilladte 48 timer.
Dommen er i overensstemmelse med en sag, som Signe Rasmussen tidligere har haft for et PROSA-medlem, hvis ugentlige arbejdstid væsentligt oversteg de 48 timer.
– I den pågældende sag brugte vi også mails til opgørelse af arbejdstiden, men derudover havde vi også anden dokumentation, som blandt andet chatsamtaler, der underbyggede vores arbejdstidsopgørelse, siger hun og fortæller, at der i den aktuelle sag blev indgået forlig.
Juristens klare opfordring er, at du registrerer din arbejdstid i det tidsregistreringssystem, der er på din arbejdsplads.
– Hvis du arbejder med produktion og derfor ikke har mails eller andet til at dokumentere, hvornår du begynder arbejdet hjemmefra, så tal med din chef om, hvordan I registrerer hjemmearbejdets begyndelses- og afslutningstidspunkt, siger hun.
Din timeløn udhules, hvis du med fast løn arbejder mere end de aftalte 37 timer om ugen
Løber timerne op over de 48 timer, skal du gøre din chef opmærksom på det hurtigst muligt.
– Vi ser ofte, at der i kontrakter står, at medlemmet er ansat uden højeste arbejdstid, på jobløn eller har en selvstændig tilrettelæggelse af arbejdet. For dem, der har sådanne formuleringer i kontrakten, ligger der også en forventning fra arbejdsgiveren om, at man som medarbejder har et ansvar for at sikre sig, at arbejdstiden ikke overstiger de 48 timer om ugen, siger Signe Rasmussen.
Det er dog aldrig alene medarbejderens ansvar at sikre dette. Det er også arbejdsgiverens. Det viser blandt andet en dom fra EU-Domstolen fra 2019. Her fremgår det klart, at arbejdsgiveren er forpligtet til at føre kontrol med arbejdstiden, og at arbejdsgiveren skal kunne dokumentere, at de ansattes arbejdstid ikke overstiger 48 timer om ugen.
– På en måde får vi hulkortet tilbage. Det skal bare lige tilpasses det nuværende arbejdsmarked, og der skal også ske en koordinering med overenskomstparterne. Der var lagt op til, at der skulle laves ny lovgivning, der ville implementere EU-dommens fortolkning, så alle arbejdsgivere fremover skulle etablere et objektivt tidsregistreringssystem, men det er uvist, hvornår der vil blive stille et lovforslag i Folketinget, siger Signe Rasmussen.
