Det kan ske, at din arbejdsgiver lukker og slukker på den adresse, du oprindelig blev ansat til at skulle arbejde på, og arbejdsgiver rykker nu pælene op, for at flytte forretningen et nyt sted hen.
Men hvor langt skal du egentlig acceptere at skulle transportere dig ekstra, når dit arbejdssted flytter?
Højesteret har for nylig taget stilling til, hvornår en ændring af arbejdsstedet går ud over hvad medarbejdere er forpligtiget til at tåle.
I sagen ville den offentlige arbejdsgiver SKAT ændre arbejdsstedet for 3 medarbejdere; to af medarbejderne var tjenestemandsansat mens den tredje var ansat på en overenskomst.
SKAT anvendte nogle standardkriterier for hvad medarbejdere skulle tåle, og hvad man mente lå indenfor ledelsesretten at pålægge sine medarbejdere af ændringer, før der var tale om væsentlige ændringer:
SKAT opgjorde hvor meget mertransporttid man ville pålægge den enkelte medarbejder ved hjælp af krak.dk, og baserede målingen på bilkørsel, når medarbejderen havde adgang til bil og kørekort.
Tålegrænsen blev fastsat til en mertransporttid på 60 minutter hver vej for tjenestemanden og 45 minutter for den overenskomstansatte (tjenestemanden skal tåle en større ændring end den overenskomstansatte, da denne er ansat på andre vilkår end almindelige funktionærer).
Højesteret var enige i, at de principper SKAT havde anvendt, holdt sig indenfor rammerne af tidligere praksis, og at krak.dk, som man målte ud fra, var sædvanligt anvendt til opgørelse af køretid, da denne netop ikke påvirkes af midlertidige trafikale eller vejrmæssige forhold.
Alle 3 medarbejdere gjorde indsigelse mod brug af bilen: den ene følte sig utryg ved at køre bil, den anden henviste til myldretidstrafik, og den tredje til at denne normalt brugte offentlig transport, og at ægtefællen primært brugte bilen.
Ingen af de 3 begrundelser blev tillagt afgørende betydning hos Højesteret, der modsat Landsretten ikke mente, at der var særlige forhold, der kunne retfærdiggøre en fravigelse fra den standardmetode, som SKAT brugte.
Alle 3 medarbejdere skulle derfor tåle flytningen.
PROSA bemærker, at sagen er særlig fordi den omhandler to tjenestemandsansatte, der har særlige ansættelsesvilkår, der adskiller sig fra mere almindelige vilkår, og som er meget sjældent for PROSAs ansatte.
PROSAs råd:
- Din arbejdsgiver har altid ret til at bestemme den fysiske placering af arbejdsstedet. En flytning ligger i udgangspunktet indenfor ledelsesretten, og kan være noget arbejdsgiver kan pålægge en ansat. Ved vurderingen af om en flytning skal tåles, vil det altid være en konkret og individuel vurdering, der skal foretages, da der ikke i hverken overenskomster eller lovgivning er regler for, hvordan mertransporttiden skal opgøres ved en flytning af arbejdsstedet.
- Er du offentligt ansat har du altid ret til en partshøring og et varsel, før end flytningen kan effektueres. Som privat kan du have ret til dit individuelle varsel, hvis ændringen skønnes at være væsentlig.
- Formuleringer i ansættelseskontrakten, der giver arbejdsgiver mulighed for at bredt område til placeringen af arbejdsstedet, kan være en ulempe i forbindelse med flytningen af arbejdsstedet. PROSA mener dog at arbejdsgiver i sin vurdering altid bør inddrage medarbejdernes synspunkter om bl.a. særlige helbredsforhold, hidtidigt kørselsmønster, adgang til bil, kørekortsforhold og myldretidstrafik på strækningen uanset om dette får afgørende betydning for beslutningen om ændringen.
- Har du særlige forhold, der gør at du skal arbejde tæt på hjemmet, som fx at du er enlig med børn, du skal hente i institution, så husk at oplyse din arbejdsgiver om det ved ansættelsen eller når behovet opstår, og gerne på skrift.
- Praksis viser, at man i udgangspunktet måler afstanden på krak.dk, og det man måler, er den ekstra tid, du får, når arbejdsgiver skifter arbejdssted. Tålegrænsen kan variere, og skal altid følges af en konkret og individuel vurdering af den enkelte medarbejders ansættelsesforhold, om der er tale om en væsentlig ændring, der i princippet kan sidestilles med en opsigelse.