”Hvis der er noget samfund, som er klar til en ny digital fremtid, så er det Danmark”

Caroline Stage Olsen har haft små tre måneder til at lære ministerhåndværket at kende, da PROSAbladet møder hende sidst i november.

29. august blev hun udnævnt som Minister for Digitalisering. Altså minister for et nyt og styrket ministerium, som ikke længere har ligestilling under sig.

Caroline hvem? Sådan lød spørgsmålet i første omgang helt naturligt. Den dengang 33-årige Caroline Stage Olsen sad nemlig hverken i Folketinget eller var et kendt ansigt i den politiske debat. I stedet kom hun fra en stilling som særlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen i Moderaterne.

Hun har heller ikke beskæftiget sig med hverken digitalisering eller tech.

Det var mildt sagt en overraskelse i politiske kredse. Og hos Caroline Stage Olsen selv, der indrømmer, at hun blev fanget ”off guard”, da hendes chef ringede med tilbuddet.

Hun valgte dog at sige ja, ”fordi det er et sindssygt spændende område, som rummer en masse muligheder, men også dilemmaer”.

Men overraskende det var valget af en uprøvet politiker til et profileret område. Ikke mindst fordi hun skulle afløse en populær Marie Bjerre, som på under to år havde forvandlet tiden i et spritnyt ministerium med et lidt svævende mandat til politisk popularitet og et stærkt kort for Venstre.

Nu kom den helt ukendte og unge Caroline Stage Olsen. Og tilmed som ansvarlig for et stærkere og mere ambitiøst ministerium.

Hvad ville hun så, Caroline Stage Olsen? Og hvad betød det, at Digitaliseringsministeriet var blevet styrket?

Det svar henstod til gengæld gennem de første måneder i det uvisse.

Bortset fra en medieføljeton om arbejdsmiljøet hos Moderaterne har der været larmende tavst omkring Caroline Stage Olsen i offentligheden.

Faktisk er de første tre måneder gået så relativt stille af sig, at de it-professionelles formand i PROSA, Niels Bertelsen, i starten af november skrev en kommentar i Altinget, hvor han efterlyste ministeren og undrede sig over tavsheden.

Men tavsheden var langt fra tilfældig.

”Det har handlet om at gå til det med ydmyghed. Jeg har ikke givet interviews, men brugt tiden på at sætte mig ind i området. Det har handlet for mig at få et startup-overblik og lære de emner, der optager forskellige parter, at kende,” fortæller Caroline Stage Olsen.

Det handler om at lytte.

”Der er rigtigt mange mennesker, som er markant klogere end mig på det her område. Jeg er dybt afhængig af dygtige mennesker omkring mig. Det gælder også i organisationer og private virksomheder. Jeg skal eksekvere på de gode tanker, der kommer fra andre,” fortsætter hun.

Caroline Stage Olsen kaldte sig selv minister for fremtiden, da hun ved tiltrædelsen skulle beskrive, hvad der var så særligt ved rollen for som digitaliseringsminister. 

Man kan måske gå linen ud og kalde hende ministeren for det hele – fordi it, tech og digitalisering i stigende grad er pulsen og infrastruktur i samfundet – og måden vi alle agerer, lærer, socialiserer og færdes på.

Hun medgiver, at digitalisering løber som en understrøm under alt, der kan såvel forbedre eller forringe vores forhold. Derfor er det også vigtigt at lytte.

”Det er konkurrenceevne, vækst, børn og unge, trivsel og meget mere. Jeg skal ikke være innovationskraften, jeg skal sætte og flytte rammer. Jeg skal ikke opfinde den dybe tallerken eller de gode løsninger. Jeg skal skabe de gode rammer for at skabe vækst – og samtidig skærme børn og unge,” siger hun.

”Mange ting har overrasket mig: Hvor mange interessenter der er. Hvor meget viden der er. Det har også overrasket mig, hvor meget optimisme der er. Det er sindssygt spændende ting, som tech kan og også livsnødvendige ting,” fortæller ministeren.

”Vi skal være med. Jeg er mere bekymret for, at vi ikke indfører noget vigtigt og afgørende, end frygten for, hvad teknologien kan gøre”.

Det handler nemlig om at balancere ved at bruge begejstringen, hvor teknologien står klar med vigtige løsninger, og hvor det er et helt afgørende redskab, som der skal investeres massivt i og banes vejen for brug af, og samtidig slå hælene i og bide big tech i haserne, så deres evighedsalgoritmer ikke fastholder især vores børn, men også voksne i digitalt fangenskab.

”Jeg er ikke kritisk for skærme. Jeg er kritisk over for de kæmpe techgiganter, som bryder deres ansvar blandt andet med evighedsalgoritmer. Vi skal derover, hvor skærmen er et redskab, ikke et tivoli. Vi skal bruge den til at skabe gode digitale og fysiske fællesskaber, og vi skal ud af det digitale fangenskab,” påpeger hun.

Og nu vi er ved skærmene og børn. Hvad med teknologiforståelse i skolen – hvorfor skal det kun være et valgfag fra 7. klassetrin? Hvorfor skal børn ikke lære at programmere allerede første skoledag?

”Jeg glæder mig meget til at se, hvordan teknologiforståelse kommer til at flyde, og jeg er helt sikker på, at det får en kæmpe positiv effekt. Det vil også være en del af mange fag. Hvis det går godt, vil jeg ikke lægge skjul på, at jeg sagtens kan se det blive gjort til et (obligatorisk, red.) fag,” siger Caroline Stage Olsen.

Hun håber også, at det vil smitte af på antallet af kvinder, som i dag er underrepræsenteret i it-faget. De følges typisk med drengene til de tidligste teenageår, men mister så interessen.

”Det er vigtigt, at vi får hævet antallet, og jeg har overvejet, om jeg skal nedsætte en lille morgenmadsklub omkring kvinder i tech. Vi skal have knækket kurven. Jeg håber, at teknologiforståelse kan være end døråbner for at motivere unge kvinde. Og at der bliver gjort en indsats for at piger vælger faget,” siger hun.

Men for at vende tilbage til spørgsmålet fra formanden for PROSA – hvad vil Caroline Stage Olsen egentlig?

Hvad er hendes dagsorden?

Den er også præget af, at Danmark overtager EU-formandskabet næste år, og at digitalisering og AI er en markant del af den danske dagsorden. Derfor er der også travlt allerede nu.
Faktisk så travlt, at interviewet er blevet udskudt fire gange, hvilket ministeren dog undskylder flere gange.

Men at være minister er også at deponere dagen til kalenderlogistik med stabler af møder. Efter interviewet skal hun direkte til Bruxelles, og undervejs rykker såvel den særlige rådgiver som den kommunikationsansatte hende for, at tiden skrider.
Caroline Stage Olsen verfer dem væk med et vink og bemærkningen om, at hun ”nok godt kan finde tid til at svare”.

”Min første dagsorden er tredelt. Der er den nære og den fjerne. Den nære bane, som handler om børn, unge og techgiganternes evighedsalgoritmer. Jeg er bekymret for, hvor frit lejde de her techgiganter får.”

”Jeg har lagt hånden på kogepladen og sagt, at det er en af to prioriteter for mig at stramme op på også, når vi sætter dagsordenen med EU-formandskab. Vi har EU's kommende Digital Fairness Act. Jeg håber, vi kan få regulering ind omkring evighedsalgoritmer”, forklarer Caroline Stage Olsen", forklarer Caroline Stage Olsen.

Hun medgiver, at Danmark er bundet meget op på EU, blandt andet i forhold til at handle og kræve aldersverificering. Men at det også handler om at aktivere de stærke blokke af EU til at prioritere indsatsen.

”Jeg kommer til at gå lovgivningen igennem med en tættekam,” siger hun.

Det var det nære. En anden stor dagsorden er konkurrenceevnen.

”Hele dagsordenen omkring kunstig intelligens på den internationale arena. Her er vi udfordret på konkurrenceevne på mange måder i EU. Vi har ikke investeret nok. Vi har ikke store nok virksomheder. Vi skal have kigget lovgivningen igennem. Det er et kæmpe indsatsområde.”

Tredje store indsat på ministerens dagsorden er AI i det offentlige.

”Jeg har snakket med mange mennesker de sidste par måneder. Næsten alle vil gerne bruge AI, men de fleste bliver mødt af en eller anden rød klud i ansigtet. Vi skal gå lovgivningen efter i sømmene, så det passer bedre. Der er nedsat en task force for kunstig intelligens i det offentlige, som samler de vigtige interessenter som KL, regioner og stat. Vi bliver nødt til at kigge på, hvad det er for juridiske barrierer, der gør, at vi ikke kan indføre AI, hvor det giver mening, herunder kigge på best practises,” fortæller ministeren.

”Vi skal give kommunerne den rigtige værktøjskasse til at kunne implementere AI. Vi skal sikre, at der ikke er 98 kommuner, der bruger ressourcerne 98 gange på 98 forskellige måder,” forklarer hun.

Og nu vi er ved kunstig intelligens, forstår ministeren godt bekymringen for, hvordan det vil påvirke arbejdsmarkedet, måske særligt blandt unge under uddannelse, som ikke ved, om deres færdigheder vil være gode nok til at konkurrere med AI?

”Jeg abonnerer ikke på flygt, robotterne kommer. Der er ikke tegn i sol, måne og stjerner på andet, end at vi kommer til at mangle arbejdskraft også i fremtiden. Jeg tror, at det er et værktøj, som skal bruges til at forbedre. Men vi følger det da tæt. Hvis der er noget samfund, som er klar til en ny digital fremtid, så er det Danmark. Vi er digital frontløber,” fastslår ministeren.

Til slut kommer spørgsmålet om at bruge open source. Noget, som den danske stat ikke har gjort synderligt meget ud af tidligere, men i stedet bundet sig til lukkede kildekoder og store internationale udbydere af løsninger, som blandt andre Microsoft.

Når nu ministeren gerne vil bide big tech i haserne, er open source så ikke en måde? Åbne kildekorder betyder trods alt, at vi i højere grad er herre i eget digitaliseringshus?

”Det er godt spørgsmål. Vi har sat penge af og fået open source ind i digitaliseringsstrategien. Det er ikke noget, jeg skal have æren for. Det var Alternativet, som fik det med,” svarer hun.