Etik

”Hvis vi gør det alt for let at misbruge, er vi medskyldige”

Langt de fleste it-professionelle mener, at de har en særlig etisk forpligtelse til at sikre, at den teknologi, de udvikler og bruger, ikke tjener udemokratiske eller andre skadelige formål.

“With great power comes great responsibility”

Vendingen er kendt fra Spiderman, men i dette tilfælde bruges den af en brugerpanelsdeltager for at understrege, at it-professionelle har et etisk ansvar for det, de er med til at udvikle.

Et overvældende flertal af panelet er enig i udsagnet fra den kendte Marvel-tegneserie.
”Som udvikler bør man holde sig for god til at lave systemer, som bryder de etiske retningslinjer, vores samfund er bygget op omkring,” skriver en deltager, mens en anden understreger: ”Vi har et etisk ansvar. Måske ikke for at udvikle teknologien, men for at sikre, at den ikke misbruges eller kompromitterer noget. Vi kan ikke tage det fulde ansvar for brugen, men hvis vi gør det alt for let at misbruge, er vi medskyldige.”

En it-professionel påpeger, at ”it ofte danner et abstraktionslag mellem et menneskes beslutninger og udførelsen af dem,” og det efterlader udvikleren med en særlig forpligtelse. ”Ofte forstår brugerne ikke konsekvenserne af de programmer, de bruger, og derfor skal producenter tage ansvar,” mener en anden. En tredje henviser til det faktum, at ”brugeren meget ofte ikke kan fravælge de teknologier og løsninger, der bruges ude i samfundet, og derfor må udvikleren eller rettere sagt opdragsgiver være ansvarlig.”

”Det er os som udviklere, der har (eller bør have) evnen til at overskue de komplekse konsekvenser af det, vi laver. Vi kan ikke bare lukke øjnene for muligt misbrug, og så ellers indkassere pengene,” konkluderer en fjerde.

Personligt ansvar

Man kan ikke gemme sig bag bruger, kunde eller arbejdsgiver. ”Man kan ikke fralægge sig ansvar, bare fordi man parerer ordrer,” noterer en, mens en anden maner, at ”man vel har pligt til at sige fra, hvis noget af det, man laver, kan have større konsekvenser for samfund og fællesskab af negativ karakter.”

I sidste ende er det den enkelte it-mand eller -kvinde, der selv må trække grænsen. ”Handlinger har konsekvenser, og det, at en anden har bedt dig bidrage til noget, du ikke mener er etisk forsvarligt, fritager dig ikke for ansvaret for konsekvenserne af dine handlinger. Enten tager du ansvar for dit bidrag, eller også vælger du ikke at bidrage, hvilket igen kan have andre konsekvenser (eksempelvis behov for nyt job),” skriver en deltager og fortsætter: ”Jeg mener dog, at de personer, der vælger at bruge et værktøj eller våben, har laaaaangt større ansvar end dem, der udvikler det.”

Alle værktøjer kan bruges på flere måder. Etisk forsvarligt og uetisk. Tag en økse. Formålet er at fælde træer og hugge brænde. Den kan også slå ihjel. Det er brugerens ansvar at vælge
- PROSA-medlem

Panelet mener da også, at man desuden har et etisk ansvar for, hvordan man bruger den teknologi, der stilles til rådighed på arbejdspladsen. ”Etik er ikke noget, man bare kan fravælge, fordi man er taget på arbejde,” lyder et svar, mens en anden skriver: ”Vi er også en del af virksomheden og kan ikke bare være ligeglade med forhold, som stiller andre ringere, eller hvor vi selv "bringes i fare" ved at kunne blive udstillet.”

Som en tredje formulerer det: ”Alle værktøjer kan bruges på flere måder. Etisk forsvarligt og uetisk. Tag en økse. Formålet er at fælde træer og hugge brænde. Den kan også slå ihjel. Det er brugerens ansvar at vælge.”

Arbejdspladsen bør dog opstille nogle rammer, mener flere. ”Man må forvente, at arbejdspladsen har et etisk kodeks for, hvordan de værktøjer, man stiller til rådighed for medarbejderne, bruges. Man forventer vel heller ikke, at man på en byggearbejdsplads lader medarbejderne bruge sømpistolen som skydevåben?”

Etiske rammer

Brugerpanelet afslører, at der rundt om på de danske it-arbejdspladser en gang imellem diskuteres etik. Men som en paneldeltager fortæller, så ”taber argumentet meget ofte til at gøre ting nemmere eller billigere, mangel på interesse/viden, mangel på alternativer og begejstring for mulighederne og 'sikkerhed'.”

Derfor kan flere it-folk kan godt se fidusen i at oprette et it-etisk råd, ”et uvildigt råd ville kunne støtte politikere og embedsværk, når nye love skal skrives og gammel ændres.” Det er vigtigt, mener en deltager, fordi ”det bliver mere og mere nødvendigt i den teknologiske udvikling. Der er både it-etiske dilemmaer og hacker/sikkerhedsmæssige udfordringer, som man bør kunne have styr på fra overordnet side - meget gerne i form af et it-etisk råd.” Som en tredje påpeger: ”Det er meget vigtigt med et råd. Etik er svært at overskue og overskygges af det, man kan opnå (mindre kriminalitet, flere indtægter, bedre kontrol med alt, simplere arbejdsgange ...) Etikken er oppe imod meget stærke kræfter.”

Men selv om idéen om et it-etisk råd kan være god, fordi ”politikere ikke har tilstrækkelig indsigt til at kunne forstå problematikkerne, så kræver det dog, at vi også får nogle politikere, der er kloge nok til at lytte til den slags råd,” lyder det fra en deltager, mens en anden skeptiker siger: ”Politikerne gør alligevel, hvad der passer dem.” En tredje deltager mener, at ”en central instans til at definere etikken vil risikere at blive offer for politisk korrekthed og populisme.”

Risiko for anarki

Og så er vi tilbage ved det personlige etiske ansvar.

”Som udvikler bør man ikke udvikle systemer, der bryder med de demokratiske spilleregler, der er i vores samfund. Som bruger bør man ikke anmode en udvikler om at lave systemer, der alene har det formål at bryde med de demokratiske spilleregler. Desværre vil der nok altid være nogle, som er klar til at udvikle systemer, der bryder vores regler, ligesom der nok altid vil findes folk, som leder efter teknologi, som bryder med reglerne,” opsummerer en deltager, mens en anden it-professionel trækker perspektiverne sådan her op: ”Hvis udvikleren (udviklerfirmaet) bevidst undlader at informere om alt, hvad de bruger brugerens input til, svigter udvikleren sit ansvar. Hvis brugeren ikke sætter sig ind i, hvad det værktøj/program, de bruger, gemmer om dem og bruges til, svigter brugeren sit ansvar. Hvis udvikleren undlader at informere, og brugeren ikke sætter sig ind i det, så har vi anarki.”

Hvor går din grænse?

Mange it-folk har en grænse, de ikke vil krydse, når det kommer til enten at udvikle eller anvende ny it. Her kommer en række svar fra brugerpanelets deltagere:

- Jeg vil ikke arbejde med noget, der slår folk ihjel eller kan bruges til undertrykkelse.
- Jeg vil ikke udvikle teknologi, der gør ting, som jeg ikke ville gøre manuelt, fordi de var uetiske.
- Jeg vil kæmpe imod unødig logning og overvågning.
- Jeg vil ikke være med til, at vital viden gemmes væk fra offentligheden.
- Jeg vil ikke arbejde med systemer, der bruges til hvidvask af penge og skatteunddragelse eller systemer med miljøskadeligt formål a la Volkswagens fusk med dieselemissioner.
- Jeg vil ikke være med til at bryde loven eller lyve for nogen. Og hvis der er en risiko for misbrug, der har alvorlige konsekvenser, skal de nævnes og tages stilling til.


Læs også...

Der mangler et opgør og nye alternativer til techgiganternes forretningsmodel, som fremmer hadtale. Tag jer sammen og kom i gang, lyder det fra Maia…

Hatespeech, antifeminisme og manosfære er blevet forrygende forretningsmodeller for influencers på sociale medier. De har fået godt tag i unge mænd…

Tobias Fonsmark har aldrig før oplevet så stor interesse for datasikkerhed og open source. På tværs af europæiske grænser vokser nye initiativer frem.…

To danske forskere har fået 21 millioner kroner til at etablere det første center i verden, som skal forske i effekterne, når kunstig intelligens…

Er din arbejdsgiver blevet opkøbt af en anden virksomhed? Her vil du som ansat have nogle særlige rettigheder – bliv klogere her.

Sven Uhrenholdt Frenzel er 31 år og arbejder som systemarkitekt hos Banedanmark.

Tusindvis af børn og unge ser med, når William Karlberg og hans kolleger tager politiuniformen på og livestreamer en gamingaften eller lægger en…

PROSA kæmper for en 30 timers arbejdsuge, for det vil komme både den enkelte, virksomhederne og samfundet til gode. Samtidig trænger fagforeningerne…

Vores samfund er ikke gearet til en 30 timers arbejdsuge, og derfor risikerer medarbejdere på nedsat tid at komme i problemer, hvis de på et tidspunkt…

"Arbejd, arbejd!" synger Bikstok Røgsystem intenst. Men er sandheden, at vi skal arbejde mer', mer' og endnu mer'? I øjeblikket er vores arbejdsliv…