Om dagen er Elliot cybersikkerhedsprogrammør i it-sikkerhedsfirmaet Allsafe, hvor dresscoden er strøget lyseblå skjorte. Om natten er han hackeraktivist, i sort hættetrøje, og kæmper mod ondskabens konglomerat.
”Vi beskæftiger os med cybersikkerhed og beskytter virksomheder. Der findes intet værre.”
Hovedpersonen i den amerikanske tv-serie Mr. Robot er den unge it-mand Elliot, spillet troværdigt af Rami Malek. Om dagen er han cybersikkerhedsprogrammør i it-sikkerhedsfirmaet Allsafe, hvor dresscoden er strøget lyseblå skjorte. Om natten er han hackeraktivist, i sort hættetrøje, blandt andet mod ondskabens konglomerat, nemlig Allsafes største kunde, E(vil) Corp. Første afsnit er præget af oneliners og monologer. En mand, der hacker for ideologien og ikke for hård valuta: ”Jeg vil skide på pengene.”
New Yorks genkendelige gule taxaer. Regn. Mørk filmisk stemning og dystert soundtrack til et mørkt sind. Den danske instruktør Niels Arden Oplev (The Girl with the Dragoon Tattoo) tager seeren på en tour de force i Elliots hoved med storbyen som scenografisk underbygning til den plagede sjæl. Langsomt zoomes ind i et mødelokale med jakkesætklædte mænd i diskussion foran himmeludsigt til skyskrabere: ”Jeg taler om dem, som er usynlige. De allerrigeste af de rige, som leger Gud uden tilladelse.” Klip til Subway'en. Elliot kigger paranoidt rundt i kupéen og proklamerer: ”Og nu tror jeg, de følger efter mig.”
I første scene med dialog konfronterer Elliot en caféejer med hans børnepornoforbrug. Opdaget af Elliot grundet caféens optimale wi-fi, fibertilslutning og Gb-hastighed. Han undrede sig, begyndte at overvåge al trafik i ejerens netværk og besluttede at hacke ham: ”Du har hjemmesiden Platons drenge.” Mere skal ikke afsløres her, men det er et eksempel på Elliots handlekraft, når han opdager skumle ting. Først hacker han og finder dokumentation, derefter handler han IRL – også for at konfrontere sin sociale angst.
Elliot bruger ikke kun sine færdigheder til at genere korrupte konglomerater, men også til at snage i andres privatliv. Han overvåger for eksempel sin kvindelige psykolog, Kristas, elsker, for selvfølgelig går hovedpersonen til psykolog. Det er efterhånden et must i enhver tv-serie. Og det er et fermt fortælleteknisk trick med en psykolog-konsultationsscene. Men Elliot åbner ikke for sit inderste rod: ”Selvom hun er psykolog, er hun virkelig dårlig til at læse folk, men det er jeg god til. Jeg kigger efter deres værste sider.” Elskeren er ikke den, han giver sig ud for. Elliot opsøger den gifte mand på gaden - mens han lufter hund og barnevogn - og truer ham med sin hackerviden til at slå op med Krista samt give ham kræet.
Udspioneret bliver også barndomsveninden Angelas kæreste, som viser sig at være yderst vild med escortpiger. Små skurke er der nok af, og Elliot vil beskytte de nærmeste, men har ingen til at værne om sig selv. Ingen familie. Afhængig af morfin, dog så kontrolleret, at han altid køber medicin mod abstinenser samtidig. Han er hele tiden på randen af et nervøst sammenbrud, som da han grædende på en madras på gulvet i sin mørke lejlighed, siger: ”Jeg hader, når jeg ikke kan holde ensomheden fra livet.” Som i andre amerikanske tv-serier, som for eksempel True Detectives og Nurse Jackie, er det mest knugende for seeren den ensomhed og paranoia, der omkranser et skjult misbrug. Jeg får lyst til at kramme Elliot og sende ham på afvænning. Folkene bag serien kender sin serie-målgruppe. Stoffer, utilregnelighed og bevingede termer virker på skærmen. Tv-selskabernes big data har talt os op og deler generøst ud.
Et misbrug og et kodegeni er ikke nok til at holde en fortælling i kog, så ind på aktivist-arenaen kommer Mr. Robot (spillet af Christian Slater). Han tager Elliot med til en smadret spillearkade, der huser fsociety, i forlystelsesparken Coney Island med det ikoniske pariserhjul i baggrunden. Hvad er mon det store projekt? Eksisterer fsociety i virkeligheden? Elliot finder intet svar på nettet: ”Hvad er du ude på Mr. Robot?” Svaret er: ”Du er her, fordi du føler, noget er galt med verden. Tænk, hvis du kunne udslette et konglomerat. Slette folks gæld til bankerne. Den største omfordeling af penge i verdenshistorien.” Dermed er Elliot i et dagligt dilemma mellem oprigtigt at servicere sin flinke, bløde Allsafe-chef og arbejdet med at beskytte storkunden E Corp og så de natlige eskapader mod selvsamme. Hjerne og hjerte udfordres konstant, og det er vildt spændende.
Cliffhangeren skal ikke lækkes, men er så imponerende, at jeg så resten af sæsonen over to dage. Den overrasker, og intet er, som jeg troede efter første afsnit. En varm anbefaling.
