Sherry List
FOKUS

It-folk kan gøre kæmpe forskel for at hjælpe iranerne

16. marts er det et halvt år siden, 22-årige Mahsa Amini døde efter at være blevet tilbageholdt og overfaldet af moralpolitiet i Iran. Det startede et folkeligt oprør mod styret, og ikke mindst mod kvindeundertrykkelsen. PROSAbladet har mødt den iranskfødte it-udvikler Sherry List til en snak om it, kvinder og om, hvordan techfolk kan hjælpe iranerne i deres kamp for frihed. 


Sherry List ved det godt. Hun er hamrende privilegeret. Hun kan bosætte sig i et frit land, hun har et godt arbejde og en it-uddannelse, som er i høj kurs. Hendes cv alene kan lirke green cards og opholdstilladelser ud af de fleste regeringer.

Hun har frihed og muligheder, som mange fra hendes hjemland kun kan drømme om. Særligt hvis de er kvinder.

Sherry er 42 år, født i Teheran og har boet de første 25 år af sit liv i Iran. Her bestod hverdagen først og fremmest af at sno sig gennem en labyrint af uskrevne regler, navigere i et bureaukrati, hvor den ene ikke ved, hvad den anden gør, undgå moralpolitiet samt udvikle en altafgørende forståelse for, hvem man kan stole på, og hvem man skal passe på.

– Man lærer at overleve. Man lærer at læse omgivelserne og andre menneskers dagsorden og relation til styret helt instinktivt. Ting som at få øjenkontakt med den bureaukrat eller politiansatte, som ser kvikkest og mest menneskelig ud, og dermed modtagelig for en grad af fornuft, fortæller hun.

– Det er lidt som et skakspil. Du skal tænke strategisk og flere skridt frem. Du bruger humor og kreativ tænkning. Det er faktisk ret optimal træning i forhold til udvikling af it, fortsætter Sherry List, der selv har været tilbageholdt af moralpolitiet, fordi hun gik alene rundt på en offentlig plads i Teheran.

Gør alt for at skræmme og intimidere særligt kvinder
Den 22-årige kvinde Mahsa blev i september sidste år tilbageholdt og mishandlet så voldsomt af moralpolitiet, at det kostede hende livet. Det har udløst en folkelig opstand, som snart runder et halvt år. Mahsa var bare en af hundredvis af kvinder, som stoppes tilfældigt og tilbageholdes uden nogen særlig årsag – bortset fra at intimidere og skræmme. 

– Moralpolitiet kan stoppe dig, tilbageholde dig og tage dig med uden grund. De kan bare finde på noget, hvad som helst og gøre det. De kan også pludselig dukke op, når folk samles på offentlige pladser, og bare tæve løs. Igen helt uden grund. Bare for at skræmme og intimidere, siger Sherry List.

Hun fortsætter:
– Heldigvis er deres systemer gammeldags og består af papirjournaler, og ingen snakker sammen internt, så de har svært ved at tjekke, om oplysninger er rigtige. Alle, der bliver tilbageholdt, ved, at de skal give falske adresser og ikke oplyse navne på deres familier, når de bliver tilbageholdt. Jeg havde heldigvis kun en gammel mobiltelefon, som var gået ud, og som jeg sagde var i stykker, så de kunne ikke tjekke oplysningerne i den. Man lærer at passe på sig selv.
Hun kom fri af moralpolitiets greb ved at tage kontakt til den af politifolkene, der virkede mest sympatisk, få overbevist ham om det meningsløse i, at hun var tilbageholdt, og få lov til at ringe efter en til at hente sig. Det lykkedes hende at få overtalt en venindes mor til at hente sig på politistationen efter næsten ti timer med forhør og uvished. Konsekvenserne for overhovedet at blive sat i forbindelse eller komme i myndighedernes søgelys, gjorde, at Sherry ikke turde ringe efter sin egen bedstefar.

– Det var den dag, hvor jeg besluttede mig for, at Iran ikke er mit land. Jeg er iraner, jeg føler mig som iraner, jeg har venner og mange ting, jeg elsker i Iran, men når jeg først kommer væk herfra, så skal jeg aldrig tilbage, fastslår hun.

I Iran er der mange kvindelige software-udviklere. Jeg har ligefrem arbejdet i firmaer i Iran, hvor der var flere kvindelige udviklere end mandlige.
- Sherry List, it-udvikler

En trykkoger tæt på at eksplodere
Sherry List beskriver Iran som en trykkoger, hvor styret – eller rettere de forskellige fraktioner, som styrer hver deres del af samfundet – godt ved, at der skal lukkes damp ud indimellem, ellers eksploderer kedlen.
En række regler må godt brydes, det blinde øje kan vendes blandt andet til fester, udslået kvindehår i bilerne, kærlighedsforhold uden for ægteskab, vestlige vaner, bare det foregår skjult og flygtigt.

Men i de senere år er der blevet længere mellem de små oaser af frihed, som får folk til at "acceptere" undertrykkelse og fattigdom. Trykket på folk og særligt kvinder er steget og er for alvor brudt ud i oprør, siden Mahsa Amini som nævnt døde 16. september 2022 efter at være blevet tilbageholdt og tævet af moralpolitiet, tilsyneladende endda grundløst.

Mahsa er blevet martyr og startskuddet på en slags revolution, hvor især unge studerende er gået på gaderne med slagord som "Kvinde. Liv. Frihed". Oprøret har bredt sig og har udløst bølger af demonstrationer deltagelse af mænd og kvinder i alle aldre og i byer over hele landet. Det er en folkelig opstand mod moralpolitiet og regimet i landet. Det sker, til trods for at regimet slår benhårdt ned på demonstranterne, fængsler i tusindvis, skyder på folk og henretter demonstranter ved officielle skueprocesser.

– Der er en forskel den her gang. Folk i Iran er med i oprøret og har fået nok. Det kan faktisk lykkes, og folk står sammen og er modige. Men de er også bange. Derfor er det så vigtigt, at vi i Vesten gør alt, hvad vi kan for at støtte dem. At vi ikke glemmer dem, efterhånden som det trækker ud. Jeg ved fra mine venner i Iran, at al støtte, al opbakning, alle erklæringer fra folk i resten af verden betyder meget. Det holder dem i gang, fortæller Sherry. 

– Folk i Iran har begrænset eller ingen forbindelse til resten af verden, så de er afhængige af, at andre spreder deres budskab og deler deres historier. Vi kan støtte dem ved at være deres stemme og forstærke den. De er stærke, de er modstandsdygtige, og de fortjener vores støtte. Tænk på, hvad de er klar til at satse, og den pris, de har betalt for det siden september. De demonstrerer, selvom unge mænd bliver henrettet, selvom tusinder af unge forsvinder til tortur og overgreb i fængsler. Deres forældre er skræmte og bange, men støtter alligevel op om kampen, fortsætter hun.

Hjælp iranerne med VPN, netadgang og at ­kommunikere
Sherry List påpeger, at det er afgørende vigtigt, at Vesten ikke glemmer iranernes kamp, for ifølge hende kan den vindes denne gang, hvis støtte og opbakning udefra fortsætter.

Men hun fastslår også, at it- og techfolk fra hele verden kan gøre en stor forskel og give vigtig hjælp til iranerne og oprøret.

– Iranere i Iran har begrænset eller ingen adgang til frit internet på grund af styrets kontrol og overvågning. Mange iranere bruger VPN-klienter for at omgå restriktionerne, men regeringen lukker dem aggressivt ned ved hjælp af 'deep packet inspection'-teknologi. Det gør det svært og umuligt at kommunikere og planlægge aktioner. En mulig løsning på problemet er for VPN-udbydere konstant at ændre deres domæne og henvise til nye servere. Det vil gøre det omstændeligt, men vil helt klart hjælpe, siger hun.

Sherry henviser også til, at WhatsApp for nylig lancerede en funktion, der gør det muligt for folk at oprette forbindelse til WhatsApp via servere, der er oprettet af frivillige og organisationer over hele verden, der er dedikeret til at hjælpe folk med at kommunikere frit.

– Andre selskaber, som udbyder kommunikation, kan gøre det samme, siger hun.

Hun påpeger i samme forbindelse, at tech-virksomheder bør være opmærksomme på, at iranere på grund af sanktioner mod banksektoren ikke kan betale for onlinetjenester. 

For eksempel gjorde Elon Musk Starlink tilgængelig i Iran, men iranere kan ikke betale for det! 

– Der er mange og afgørende muligheder for at støtte og hjælpe iranerne. Iranske telekommunikationsudbydere forhindrer nogle SMS-valideringskoder i at blive leveret. Så udviklere bør overveje alternative måder for deres godkendelses-flow, siger hun.

– Folk i tech bør også sørge for, at det iranske regime ikke får adgang til deres banebrydende teknologier til at bruge det mod mennesker. Det kan være områder inden for AI og telekommunikation. De kan sikre sig, at deres arbejdsgivere ikke underskriver aftaler med virksomheder, der arbejder tæt sammen med det iranske regime, opfordrer Sherry List. 

Mange iranere bruger VPN-klienter for at omgå restriktionerne, men regeringen lukker dem aggressivt ned ved hjælp af deep packet inspection-teknologi
- Sherry List, it-udvikler


It er vejen til frihed 
Sherry List ved godt at hun sidder uden for Iran og er privilegeret. Hun er en af mange højtuddannede iranere, som nu bor og arbejder i andre lande. Særligt inden for it og tech sidder der folk med iransk pas på kontorstole i virksomheder over hele verden.


Hun har af samme grund forsøgt at give noget af sin viden og erfaring igen til andre som frivillig og betrelsesmedlem i HackYouFuture.


HackYourFuture støtter flygtninge, asylansøgere og udsatte grupper med begrænset adgang til videreuddannelse og det danske arbejdsmarked i at tilegne sig de nødvendige kompetencer til at blive webudviklere og komme ind på et meget efterspurgt felt.


Selv forlod hun Iran i 2006 sammen med sin lillebror, der også er i it-branchen, og har boet i Danmark siden 2012, hvor hun p.t. arbejder som senior program manager hos Microsoft. Lillebroren bor ligesom hendes mor og far nu i USA.


– Mange kvinder og piger tager en videregående uddannelse på trods af alle de restriktioner, som det iranske regime har indført for dem. De vælger specifikt programmering og it, da det er meget efterspurgt og gør det lettere for dem at finde velbetalte job, hvor det også gør det muligt for dem at være økonomisk uafhængige og være ansvarlige for deres eget liv. Det giver dem også mulighed for at forlade Iran enten ved at sikre sig job eller plads på universitetet, fortæller hun.


– Selv fik jeg en computer som 12-årig, hvilket var virkelig sjældent i Iran dengang, og jeg har aldrig været den samme siden. Jeg var helt opslugt af at programmere og alt det, jeg kunne. Der var en helt Silicon Valley-­agtig ånd i Teheran dengang, hvor vi programmører fik lov til at lege, udvikle os og prøve alt af som teams i nye små startup-firmaer, som også hyrede kvinder ind. Så vi blev ret dygtige, fortæller hun.
It-udvikling burde ikke være mandefag


Derfor har mødet med it-arbejdspladser i den vestlige verden også været en overraskelse for Sherry List, i forhold til hvor mandsdomineret kulturen er.
– Mærkeligt nok var det ikke, før jeg forlod Iran, at jeg hørte betegnelsen 'Kvinder i tech'.  I Iran er der mange kvindelige software-udviklere.  Jeg har ligefrem arbejdet i firmaer i Iran, hvor der var flere kvindelige udviklere end mandlige. Efter jeg flyttede væk fra Iran, oplevede jeg pludselig at være den eneste kvinde eller en af meget få kvindelige udviklere på arbejdspladsen. Jeg begyndte at forstå, at der var en skævvridning og fordomme i forhold til kvinder i branchen, siger hun og fortsætter:

– Det er faktisk lidt mærkeligt at opleve, at it uden for Iran er så meget et mandefag. Hvorfor? Det er jo ikke som mekaniker, hvor man bliver fedtet ind i motorolie, og hvor arbejdet kan være fysisk krævende. Det er et logisk og kreativt fag, som kræver matematisk forståelse. Det er virkelig spændende og alsidigt, lønnen er god, og fleksibiliteten stor. I virkeligheden burde det appellere enormt meget til kvinder. Hvem er det i øvrigt, der især får de gode karakterer i matematik i øjeblikket? På mange måder er it og tech mindst lige så feminint som maskulint, når man tænker efter, siger hun.

Mærkeligt nok var det ikke, før jeg forlod Iran, at jeg hørte betegnelsen 'Kvinder i tech'. I Iran er der mange kvindelige software-udviklere
- Sherry List, it-udvikler

 

Branchens syn på kvinder kan skræmme 
Det er da også kulturen og ikke arbejdet, som stadig kan skræmme yngre kvinder, mener hun.


– Det er da et kæmpe problem. Jeg har selv på tidligere arbejdspladser oplevet, at jeg ikke blev taget alvorligt eller spurgt, bare fordi jeg var kvinde. To mandlige kolleger kunne sidde til et møde og diskutere et fagligt problem, hvor jeg ellers var eksperten, men uden at spørge mig eller kigge på mig. Udgangspunktet var bare, at kvinder ikke kan det her. Man skal virkelig kæmpe ekstra som kvinde mange steder i branchen, fortsætter Sherry. 


– Heldigvis går det fremad og er bedre mange steder. Men jeg oplever altså stadig, at yngre kvinder, som søger enten uddannelse eller arbejde inden for it, skriver til mig efter en måned eller to, at det nok ikke er dem alligevel eller at de ikke føler sig gode nok. Det til trods for, at de ellers brænder for at programmere og er meget dygtige. Men branchens syn på kvinder piller gejsten ud af dem. Der er stort behov for forandring af kulturen, siger hun.


Brug for rollemodeller og it-ekspertise i kampen
Sherry Lists forældre er veluddannede og har altid behandlet Sherry og hendes tre år yngre bror som helt ligeværdige. Det har også altid stået klart, at familien ville forlade Iran, når muligheden bød sig for at få et green card til USA.

Et projekt, som dog trak ud i mange år.

Sherry var altså så privilegeret at have en nogenlunde fri og ligestillet barndom og ungdom  – bare hendes frihed kun var synlig bag familiens vægge, skærmet af trygge baggårde eller blandt venner, hun kunne stole på. Udenfor skulle hun derimod indrette sig på et samfund, hvor kvinder og piger officielt står ikke bare langt, men milevidt under mænd.


– Tilværelsen var et spørgsmål om, hvem man kunne have tillid til. Og om at sige det rigtige og trække tørklædet over hovedet og det underdanige blik frem på de rette tidspunkter. Min mor blev fyret som lærer, fordi hun sagde den mandlige inspektør imod. Sådan er det, der er et konstant pres på kvinder, fortæller hun.

– Det er derfor, oprøret i Iran og vores støtte er så vigtigt. Vi kan sende signaler om, at det kan lade sig gøre for alle, også kvinder, at blive en ligestillet del af samfundet. Vi kan være rollemodeller og involvere os. At vi også har en plads i tech. Vi kan faktisk gøre en forskel for mange undertrykte i resten af verden med vores kompetencer og viden om it og teknik, siger Sherry.


> Læs flere nyheder

 


Læs også...

Kim Sondrup, der arbejdede 4,5 år i drift-organisationen hos Netcompany, peger på, at det var fedt at få lov til at lave samfundskritiske løsninger,…

En tidligere Netcompany-ansat, der var cirka seks måneder i konsulentforretningen, fortæller, at det var hårdt mentalt at arbejde i it-virksomheden.…

Rasmus Madsen, der arbejdede 5,5 år i drift-organisationen hos Netcompany, var glad for jobbet hos it-virksomheden, men oplevede også, at mange…

En tidligere medarbejder, der ønsker at være anonym, arbejdede godt tre år i konsulentforretningen hos Netcompany. Der var mange lange dage på…

Rene Mejer Lauritsen var ansat 5,5 år i konsulentforretningen hos Netcompany. Han peger på, at der var en masse gode muligheder i virksomheden, men at…

Hvis et ekstraordinært stort arbejdspres og et højt stressniveau var hverdag for størstedelen af de ansatte hos Netcompany, ville it-virksomheden ikke…

Vækst har været den helt store overskrift for Netcompany i de seneste år, hvor antallet af medarbejdere også er vokset massivt. Samtidig har medierne…

Blot 13-årige Willis Gibson med gamernavnet Blue Scuti blev den første til at nå ”Kill screen” i Tetris. Det var han dog kun ene om i få dage. Kort…

To år inde i den russiske invasion kæmper it-professionelle stadig med at få en hverdag til at hænge sammen mellem strømafbrydelser og bomberegn. De…

Coding Pirates fylder 10 år den 28. februar. Græsrodsorganisationen har afdelinger i hele landet, hvor børn og unge leger og lærer sig til…